Hvordan opretter jeg en bruger på DBA?
Video

Hvordan opretter jeg en bruger på DBA?

DBA Guide
DBA Guide

Har du ikke en bruger på DBA endnu? Så er det da vidst på tide at komme i gang! Ovenfor har vi en video, der viser, hvordan du opretter en bruger, og i artiklen herunder viser vi dig det trin for trin.

Hvis du har været på loftet og rydde op og nu står med et par fyldte flyttekasser, du ikke ved, hvad du skal gøre med, er der kun én rigtig ting at gøre: Sælg tingene på DBA!

Det kan godt være, at et par gamle børnebøger, en symaskine eller en stor DVD-samling ikke bærer nogen synderlig værdi for dig. Men der kan sidde nogen derude, der leder efter præcist dét! Så hvorfor ikke lave en lille mønt, gøre en køber glad og hjælpe miljøet lidt ved at genbruge og ikke smide ud? Faktisk viser vores Genbrugsindeks, at den gennemsnitlige dansker har for 8.593 kroner liggende at flyde på loftet eller i skuret!

I denne artikel hjælper vi dig med at komme i gang. Vi viser dig nemlig, hvordan du opretter en bruger på DBA.

Lige nu er der 561 symaskiner til salg på DBA, og 401 af dem sælges for under 1.000 kroner!

Opret bruger

Oppe i højre hjørne af skærmen, finder du den lille - men absolut ikke ubetydelige knap 'Opret bruger'.
Oppe i højre hjørne af skærmen, finder du den lille - men absolut ikke ubetydelige knap 'Opret bruger'.

Når du går på forsiden DBA.dk, kan det være nemt at falde i staver over de mange, forskellige udbudte produkter. Men dine øjne skal altså op i højre hjørne af skærmen!

Heroppe finder du den lille knap, hvorpå der står 'Opret bruger'. Tryk på den, og om bare et par minutter er du DBA-bruger!

Log ind på DBA

Tryk på 'Ny bruger'.
Tryk på 'Ny bruger'.

Når du har trykket på 'Opret bruger' kommer du ind på en log ind-side. Men fordi du ikke er bruger endnu, skal du trykke på 'Ny bruger', hvor efter der vil komme en hel masse tekstfelter op.

Disse tekstfelter skal udfyldes med dine oplysninger, som knyttes til din DBA-bruger. Det kan godt se ud som om, der er lidt mange felter - derfor har vi delt det lidt op, og tager det i små etaper.

Det første du skal finde ud af er, hvilken e-mailadresse du vil have tilknyttet din bruger samt hvilken adgangskode, du vil have for at logge ind. Et godt tip til en god adgangskode, er at bruge et citat fra din yndlingsfilm eller en linje fra din yndlingssang uden mellemrum. Er du vild med Poul Reichardt, kan din adgangskode lyde: "Erdudusmedhimlensfugle". Sådan en kode er svær at gætte men nem at huske!

Navn og alder

Nu skal du skrive navn, efternavn og fødselsår.
Nu skal du skrive navn, efternavn og fødselsår.

Man siger, det er uhøfligt at spørge om en andens alder — særligt kvinders. Alligevel har vi den frækhed at gøre det alligevel!

Skriv dit navn, efternavn og dit fødselsår, og kryds dit køn af i én de to bokse. Hvis ikke du ønsker, at dit fulde navn skal være offentligt, kan du selvfølgelig nøjes med at skrive dine initialer, eller blot dit navn og forbogstavet af dit efternavn.

Find det på DBA

  1. Test

    Test

    test, test, test

    32.321,00 kr.09-04-2024
  2. bog

    bog

    viking, test, test

    2.000,00 kr.08-12-2022
  3. bog

    bog

    viking, test, test

    2.000,00 kr.08-12-2022
  4. Test 2, Test 2, Test 2

    Test 2, Test 2, Test 2

    1.100,00 kr.10-02-2022
  5. Test 4, Test 4, Test 4

    Test 4, Test 4, Test 4

    1.200,00 kr.10-02-2022
  6. Test Bootstrap 1

    Test Bootstrap 1

    Fastly 1, New images, Dette er en test.

    5.000,00 kr.10-02-2022

Du finder hele 31.452 børnebøger til salg på DBA lige nu, klar til godnatlæsning.

Adresse

De potentielle sælgere skal jo vide, om du bor om hjørnet eller en dagsrejse væk!
De potentielle sælgere skal jo vide, om du bor om hjørnet eller en dagsrejse væk!

Nu skal du indtaste din adresse, og din by finder vi selv, når du har indtastet postnummeret.

Det er ikke obligatorisk at skrive sit telefonnummer, men det kan alligevel være en god idé, så de potentielle købere kan komme i kontakt med dig.

Brugervilkår og smarte services

Inden du er i mål, skal du vælge, om du vil abonnere på nogle af DBAs gratis services.
Inden du er i mål, skal du vælge, om du vil abonnere på nogle af DBAs gratis services.

Puha! Der var meget information her. For at gøre det overskueligt for dig, kan vi sige, at de første fire flueben ikke er obligatoriske. Alligevel kan det være en god idé at krydse dem af.

Her kan du nemlig abonnere på nogle af vores gratis services. Du kan vælge at få besked på mail, når der er nogle, der skriver på din annonce på DBA. Du kan også tilvælge mails, der orienterer dig om tilbud på annoncering samt tips og tricks til køb og salg på DBA. Det er ganske gratis og kan afmeldes til hver en tid, hvis du fortryder - så skal det ikke have et skud?

Det eneste obligatoriske flueben er det nederste: Her accepterer du vores brugervilkår og persondatapolitik, hvilket er nødvendigt for, at du kan oprette en bruger. Du kan læse om vores brugervilkår her.

Opret bruger!

Denne store, lækre blå knap findes i bunden af skærmen, når du opretter din bruger.
Denne store, lækre blå knap findes i bunden af skærmen, når du opretter din bruger.

Når alle oplysninger er indtastet, og alle flueben afmærket, er der kun én ting tilbage at gøre: Tryk på den blå knap i bunden af skærmen, hvorpå der står 'Opret bruger'.

Ét klik på den og voila, så er du bruger på DBA. Så er der ikke så meget andet tilbage end at ønske dig velkommen til vores genbrugsunivers samt held og lykke med dine køb og salg.

Lige nu er der 1.117 DVD-samlinger til salg på DBA, men kun 432 LP-samlinger.

Nu hvor du er bruger på DBA, hvad er så det første, du skal købe eller sælge? På DBA Guide har vi en masse inspiration til dig. Du kan eksempelvis læse om 3 luksusbiler, der er billigere end den billigste mikrobil.

Det kan også være, du er på udkig efter en stor, fjernstyret kampvogn? Ja, du hørte rigtigt. Læs om den fjernstyrede kampvogn, der er til salg på DBA, eller se en video af den herunder:

Relaterede artikler