Skøn terrasse - og noget om havedrømme
Udeliv

Skøn terrasse - og noget om havedrømme

Louise Trillingsgaard
Louise Trillingsgaard

Det her indlæg FORPLIGTER, på aaaalle mulige måder - det er jeg fuldt ud bevidst om!

Vi har boet i vores 70'er villa i lidt over TO ÅR nu.. Vi er knapt nok færdige indvendige - og slet, slet ikke startet udvendigt!! Men vi (læs: MIG) har store havedrømme! Vi vil have etableret mindst en skøn terrasse, hvor vi kan sidde og nyde de stille sommeraftener.. Vi snakker blomstrede vattæpper, kold rosévin - eller endda en strawberry daiquiri..... Åh, hvor jeg dog savner sommer!!

Kan i ikke lige se DETTE nederen område ved vores carportvæg/baghave blive tryllet om til et sommerhus-lignende udested ala mit topbillede...? (Min mand...; not so much)

Ahmen!! Prøv lige at SE den triste udsigt vi har fra vores kæmpe (dyrt-indkøbte) køkkenvindue!! Jaja, vi har stadig "skoven", men det kunne virkelig klæde udsigten, hvis der blev mere hyggeligt! (og ikke bar så enormt præg af at være et ombyggerhjem med byggerod)

Terrassehuset skulle bygges af genbrugsbrædder, brugte vinduer - og indrettes med retro havemøbler.. Træet skulle naturligvis males sort og vinduerne hvide. Jeg drømmer desuden om et semi-dækkende halvtag med vinranker og lyskæder - og en glad retro parasol! Uh-uh-uh.. Og kitsch ala havenisser og detslige!

Jeg er stadig i tvivl om vi skulle forsøge at redde disse fliser - eller om vi skulle finde "nye fliser" på DBA - eller måske endda lave en træterrase med indbyggede bede! Uanset hvad, skal vi have MASSER af grønt! Ikke bare mosbelægningen hér - men evt som højbede eller krukker.

Sidste sommer havde vi ikke mange af den slags aftener - måske heldigt nok, fordi vi ligesom ikke har særlig hyggelige terrasser omkring vores hus pt!

Der skal knofedt til før vi når i mål! Men jeg håber, at i år bliver året, hvor vi skaber en oase af et udemiljø! En følelse af at være i sommerhus - eller i kolonihaven.. Et sted hvor jeg kan gå ALL-in på retro - og hvor vi bare kan hygge som familie...

Kender du også det?
....At have store drømme og håb for ens udeliv...?

Relaterede artikler