De 5 vigtigste råd til dig, der vil lave det fedeste festivalanlæg
UdelivVideo

De 5 vigtigste råd til dig, der vil lave det fedeste festivalanlæg

DBA Guide
DBA Guide

De spiller høj musik, de er farverige, og så er de blandt andet skabt ud af genbrugsfund. DBA Guide tog på festival for at finde 5 unikke anlæg – vi spurgte de kreative mennesker bag anlæggene, hvilket råd de vil give videre til andre, der overvejer at bygge deres eget festivalanlæg.

En gammel hestevogn, et anlæg, der altid skal stå syd for solen, og musik, der i bogstavliste forstand sejler. DBA Guide tog på festival for at spotte de finurlige festivalanlæg. De fleste var lavet med hjælp fra genbrugsmaterialer, og hvis du overvejer at gøre de kreative ”anlægseksperter” kunsten efter, kan du se deres fem bedste råd i videoen ovenover.

Herunder kan du læse mere om anlæggene og se, hvordan du kan gøre de samme genbrugsscoop til dit festivalanlæg på DBA.

'Camp Baguettes' anlæg

Solen holder både lejren varm og festglade. Foto: Julie Schoen og Sophia Hald
Solen holder både lejren varm og festglade. Foto: Julie Schoen og Sophia Hald

Blå, hvid og rød. Det er farverne på det kolosale anlæg, som ’Camp Baguette’ gemmer sig bag. Anlægget er blevet bygget lidt efter lidt gennem årerne, og bliver hvert år større og større. Engang bestod anlægget ”kun” af de to vogne, der nu fungerer som dansepodier til den store vogn i midten, der bærer anlægget.

Nicolai er en af hjernerne bag ’Camp Baguettes’ festivalanlæg, og han fortæller, at han blandt andet har købt den store vogn, som selve lydanlægget står på, på DBA. Vognen er faktisk oprindelig en hestevogn, og den gav lejren kun 1.500 kroner for.

Du kan finde flere ladvogne på DBA, her.

Men det er ikke det eneste genbrug, du kan finde i ”franskmændenes” festivalanlæg. De fire solceller på taget af ”lydmonstret”, er alle købt på DBA hos en mand på Amager. Når solen giver den fuld skrue, kan solenergien forsyne lejren med energi nok til hele lydsystemet - festivalen igennem.

Nicolai fortæller, at hældningen på taget betyder, at det er altafgørende, hvilken vej anlægget vender. Derfor har ’Camp Baguette’ i år sørget for at finde en festivalplads, så taget kan vende syd.

Her kan du finde flere solcelleanlæg til dit festivalanlæg.

I videoen kan du høre Nicolais bedste råd til dig, der vil bygge dit eget festivalanlæg, og i videoen kan du også se flere billeder af det røde, hvide og blå anlæg.

Et festivalanlæg, der er lavet ud af et tidligere anlæg

Det meste af det her anlæg er genbrug. Foto: Julie Schoen og Sophia Hald
Det meste af det her anlæg er genbrug. Foto: Julie Schoen og Sophia Hald

Jannics anlæg er så stort og gennemført, at festivalgæsterne er i tvivl om, hvorvidt det er et privatejet festivalanlæg. Men den kreative sjæl og store handyman bag det rullende "værtshusanlæg", Jannic, er beviset på, at festivalanlægget er på festivalen på samme vilkår, som hvis du bare valgte at tage din egen, lille iphonehøjtaler med.

Anlægget vejer over et ton, så der skal fire stærke fyre til for at slæbe det ind og ud af festivalen.

Jannic har bygget anlægget selv på under et år. Han har genanvendt materialerne til det fra sidste års festivalanlæg, men det er langt fra det eneste, der er genbrugt. For eksempel har Jannic anskaffet sig mixerpulten fra DBA.

Her kan du se de mixerpulte, der lige nu er sat til salg på DBA.

Se hans flotte anlæg og hør hans bedste råd til dig, der vil gøre ham kunsten efter, i videoen ovenfor.

Anlægget i 'Camp Helge'

Camp Helge har brugt 70.000 kroner i alt på deres festivalanlæg. Foto: Julie Schoen og Sophia Hald
Camp Helge har brugt 70.000 kroner i alt på deres festivalanlæg. Foto: Julie Schoen og Sophia Hald

Når ’Camp Helge’ skal slæbe anlægget ind på festivalen, skal de kun bruge 3 mand til at skubbe. Men når anlægget skal retur, bliver de nødt til at være 6-7 mennesker til at hjælpe. Forskellen bunder i, at ’Camp Helge’ ligger nede af en bakke, og derfor er det betydeligt hårde at få skubbet anlægget tilbage ud af festivalen – op ad bakken.

Men det forhindrer ikke den 25-mands store lejr i at gøre anlægget tungere og tungere år for år. De pimper nemlig anlægget op til hver Roskilde Festival. Sammenlagt har lejren brugt 70.000 kroner på deres anlæg, og i år er den nye tilføjelse, at anlægget har fået roterende lys i loftet på festivalanlægget.

Selvom de 70.000 lyder af meget, er egenbetalingen efterhånden ikke særlig stor. Hver mand i lejren spæder hvert år til med cirka 500 kroner til vedligeholdelse og fornyelse af anlægget. Penge, der er en investering i fest og farver. Ifølge de kreative sjæle bag det enorme anlæg, bruger de alt deres krudt på anlægget alene fordi, de gerne vil skabe fest og god stemning på festivalen.

Camp Helges bedste råd til dig, der vil lave dit eget festivalanlæg er at anskaffe dig LED-lys, da de holder længere. Og dem kan du købe på DBA.

Her kan du se nogle af de forskellige LED-lys, som er til salg på DBA netop nu.

Musik, der sejler ind i dine ører

Hvorfor skal festivalanlæggene altid være firkantet? Campen bag dette anlæg har valgt en anden strategi. Foto: Julie Schoen og Sophia Hald
Hvorfor skal festivalanlæggene altid være firkantet? Campen bag dette anlæg har valgt en anden strategi. Foto: Julie Schoen og Sophia Hald

I øst fandt vi dette anlæg, der skiller sig ud ved at være formet som en båd. Anlægget hedder 'The Booze Cruise' og har været med på festival før. Ejeren, som også er ham, der har bygget anlægget, fortæller, at en af hemmelighederne bag dette anlæg er, at det kører på lastbilbatterier og ikke bilbatterier, som de fleste andre festivalanlæg.

Lastbilbatterier holder længere, så der er altså rigeligt med fest og farver til campen og festivalgæsterne omkring det sejlende anlæg! Ejeren påpeger dog, at han overvejer at anskaffe sig bådbatterier til næste år, da de holder endnu bedre end lastbilbatterier.

Her kan du finde nogle af de batterier til anlæg, der er til salg på DBA lige nu.

Et anlæg, der også fungerer som dansepodium

Vognen på dette fine og blå anlæg er købt på DBA. Foto: Julie Schoen og Sophia Hald
Vognen på dette fine og blå anlæg er købt på DBA. Foto: Julie Schoen og Sophia Hald

Du kender selv følelsen af at cykle på en punkteret cykel. Det er meget hårdere end hvis, der var luft i dækkene, og det slider på hjulene. Det samme gør sig gældende, hvis dækkene på et festivalanlæg punkterer. Og det har drengene, der ejer dette blå lyn oplevet op til flere gange. Deres anlæg bliver der nemlig ofte danset ovenpå, men den vogn, drengene tidligere har brugt til at have anlægget på kunne ikke både klare vægten fra dansende mennesker og et tungt anlæg.

Men i år har de købt en bedre undervogn til deres anlæg, og den er fra DBA. Campen regner derfor ikke med, at de skal have de helt store muller i brug i år, når de skal trække anlægget hjem. Ind til videre har vognen og dens dæk nemlig holdt fint på luften.

Du kan også købe en vogn til dit anlæg. Her er hvad, der lige nu er til salg af trækvogne på DBA.

Hvis du elsker fest, festivaler og genbrug, så kom med på besøg hos 'Camp Take On Me', der nok er Roskilde Festivals største genbrugscamp. DBA Guide besøgte dem på festivalen og fik campen til at vise rundt i alle deres gode besparelser ved at købe udstyret til lejren, brugt. Se videoen, her.

Relaterede artikler