Original, intakt engelsk telefonboks til salg
UdelivSjov

Original, intakt engelsk telefonboks til salg

Louise Guldager
Louise Guldager

For mange af os gælder det, at der følger noget med, når kæresten flytter ind. For Lene i Hjallerup var det denne 750 kilo tunge støbejerns telefonboks. Den har hun pænt affundet sig med i 20 år, men nu er det slut.

Der var engang, det var vigtigt at have mønter på lommen, hvis man skulle ringe hjem. Men så kom mobiltelefonen og ligesom med fastnettelefonens dramatiske deroute, måtte også telefonboksen efterhånden vige for den lille, håndholdte version.

Den sidste telefonboks i Danmark blev fjernet i april 2018. Og siger man 'telefonboks', så siger man også 'The Red Telephone'. For ikke mange ting er så velkendt ikoniske, som den britiske, røde telefonboks, der blev indført i London i 1920. Og det er netop sådan en rød telefonboks, som Lene Hansen fra Hjallerup nu har sat til salg på DBA.

Telefonboksen er en original, engelsk telefonboks, model 'K6'. Den fremstår i rigtig god stand, fortæller Lene.

Boksen har stadig de originale læderstropper, og alle ruder er uskadte.

- Den skal stort set ikke istandsættes. Den er næsten så intakt, som den kan være, siger Lene, der har telefonboksen til salg.

Søger du på ’telefonboks’ på DBA, kommer der lige nu 35 annoncer op. Men det er kun tre af dem, der indeholder faktiske telefonbokse. Resten er legetøj, figurer eller sparebøsser. Der findes nemlig ikke ret mange telefonbokse, så det er sjældent, de sættes til salg. Du kan frasortere ved at lade DBA vise dig søgeresultaterne listet efter pris - vælg 'vis dyrest først'.

Telefonboksens historie

De første modeller hed 'K1' og 'K2' og var designet af arkitekt Giles Gilbert Scott. Og ligesom telefonboksen herhjemme, så er også den engelske version i dag et sjældent samlerobjekt. For de røde telefonbokse bliver ikke brugt særlig meget længere. Det kræver nemlig meget vedligeholdelse, og derfor har de over de senere år været i gang med at blive udfaset i England.

Antallet af telefonbokse i hele Storbritannien er faldet fra cirka 92.000 til bare 9.400 i 2015, hvor der sidst blev lavet opgørelse. Man kan derfor roligt regne med, at det tal i dag er yderligere skrumpet. Så hvis du drømmer om at få fingrene i et sandt klenodie, der kun bliver mere og mere sjældent, så kan det være, du skal køre en tur til Hjallerup.

Men du skal have en stærk mand med, fortæller Lene. For telefonboksen, der er lavet i støbejern, vejer 750 kilo og altså ikke sådan én, man lige flytter.

Andre ting sat til salg i kategorien ’Samleobjekter’ på DBA:

  1. Værktøj, sko der gør dig højere

    Værktøj, sko der gør dig højere

    4.823,00 kr.09-09-2024
  2. Stofmærker, sko der gør dig højere

    Stofmærker, sko der gør dig højere

    6.920,00 kr.05-08-2024
  3. Foto, Description

    Foto, Description

    2.633,00 kr.29-07-2024
  4. Kamera/kameraudstyr, Description

    Kamera/kameraudstyr, Description

    5.660,00 kr.22-07-2024
  5. Emblemer, Description

    Emblemer, Description

    7.237,00 kr.22-07-2024
  6. Købe test 1

    Købe test 1

    Teaterpenge i USD og EUR købes

    97,00 kr.15-08-2022

I skrivene stund er der hele 71.066 samleobjekter til salg på DBA. Klik her og se de dyreste samleobjekter på DBA.

Telefonboksen fulgte med kæresten

- Da min mand var barn og boede i Rødovre, kendte han en kammerat, der hed Raymond. Han var fra England, og hans far havde altid en masse sjove ting. Blandt andet telefonboksen her, fortæller 58-årige Lene, der først som voksen, da hun mødte sin mand, stiftede bekendtskab med den røde telefonboks.

Lenes mand Henrik havde nemlig købt den af Raymon nogle år senere – og telefonboksen flyttede sammen med Henrik ind i deres fælles hjem. Og her har den så stået de sidste 20 år.

Den har bare stået i vores værksted. Vi ville egentlig have haft den indenfor med en rigtig fastnettelefon indeni, men den passer bare ikke rigtig ind. Rød passer ikke til vores indretning.

LÆS OGSÅ: Engelsk telefonboks i støbejern måtte prisjusteres på DBA LÆS OGSÅ Sådan sætter du DBA til at holde øje med de ting, du søger efter

Lene og Henriks gamle, engelske telefonboks har mange originale detaljer. For eksempel læderstropperne, helt intakte, originale ruder, original bund, den velkendte krone, intakt skilt og flere andre ting. Nu skal den videre til en ny ejer
Lene og Henriks gamle, engelske telefonboks har mange originale detaljer. For eksempel læderstropperne, helt intakte, originale ruder, original bund, den velkendte krone, intakt skilt og flere andre ting. Nu skal den videre til en ny ejer

Telefonboksen har stadig denne originale detalje

Ideerne har gennem årene været mange til den ikoniske, røde telefonboks. Den kunne agere barskab, være en sjov brusekabine, et herligt kosteskab eller blot stå som dét klenodie, det er, og pryde stuen. Men indtil videre står den altså stadig i ægteparrets værksted. Eller rettere ’ligger’. For den er som nævnt ikke sådan lige at rejse op:

- Den vejer enormt meget. Jeg har læst, denne model vejer 750 kilo i støbejern. Så nu ligger den på paller derude og venter på en ny ejer, fortæller Lene.

Til gengæld er telefonboksen i virkelig god stand, netop fordi den ikke har været flyttet på. Lenes mand Henrik har haft den i nu 35 år. Og den indeholder alle de intakte, originale detaljer. For eksempel er de gamle telefonbokse kendetegnet ved, at lågen er hæftet med læderstropper. En sjov, original detalje, som kun gør telefonboksen mere interessant.

Er du også til nostalgi og finurlige indslag i boligen, så kan det være, du skal kigge efter en fastnettelefon? Lige nu er der 127 annoncer med fastnettelefoner til salg på DBA – og hvem ved, måske de en dag bliver lige så sjældne som telefonboksen?

Når nostalgi og historie bliver penge værd

- Vi synes, det er sjovt at kigge efter anderledes ting. Især jeg gør. Men i tilfældet her er det jo min mands fortjeneste, at vi har den her stående. Vi kan godt lide, når ting skiller sig lidt ud og har en særlig historie, fortæller Lene.

Parret har også sat en særlig gammel teaterlampe i støbejern til salg, som er endnu et eksempel på finurlige ting, de godt kan lide at pynte hjemmet med. Her kan man sætte forskellige filtre ned for lampen, der er fra 50’erne og har været med i Boddy Holly-show og er købt af en teatertrup.

- Min mand samler også på gamle legetøjsbiler. Her bruger vi selvsagt DBA en hel del til at finde dem. Der er bare noget sjovt og dejligt nostalgisk over at finde gamle, unikke ting.

Og så kan de gamle legetøjsbiler også gå hen og blive gode investeringer. Ligesom telefonboksen blev det. Og netop nostalgien spillede nok også ind, dengang Henrik købte den røde telefonboks af vennen Raymond.

- Han kan jo huske den fra sin barndom, hvor Raymonds far havde den stående. Og jeg forstår det godt. Den ER virkelig fin. Vi bruger den jo bare slet ikke.

Legetøjsbiler til salg på DBA:

  1. Legetøjsbil

    Legetøjsbil

    Mercedes 1:42, Skrive et eller andet

    500,00 kr.21-05-2021
  2. some text, Description

    some text, Description

    2.863,00 kr.19-08-2024
  3. This is a headline!

    This is a headline!

    some text, Description

    1.010,00 kr.02-07-2024
  4. some text, Description

    some text, Description

    6.755,00 kr.11-12-2021
  5. some text, Description

    some text, Description

    271,00 kr.04-12-2021
  6. This is a headline!

    This is a headline!

    Description

    286,00 kr.04-12-2021

Gamle, originale legetøjsbiler kan der være mange penge i. Lige nu er der 57 annoncer med denne slags til salg på DBA. Og priserne varierer meget. Dog ligger de fleste på DBA til under 400 kroner.

Har du selv en telefonboks stående, så pas godt på den. For selvom boksene har stået i tusindtal rundt om i landet, så er de svære at opdrive i dag. På DBA findes der i skrivende stund kun 3 annoncer, og i artiklen her kan du læse mere om, hvorfor de er blevet så værdifulde i dag.

Det hænder fra tid til anden, at der kommer telefonbokse til salg på DBA. Sidste år solgte Kristian denne grønne, ikoniske telefonboks, der både havde ageret drivhus, barskab og hygget sig i næsten 20 år på et lærerværelse. Læs mere om, hvordan man dyrker tomater i sådan en gammel historisk sag. Gamle ting som telefonbokse blive kun pænere og pænere med årerne, og i videoen, som du kan se herunder, roder vi i Pias kælder for at finde gamle ting, hun med fordel også kan sælge ud af. Se videoen, hvor du blandt andet kan se, hvordan Pias helt særlige "heste-drage" ser ud, og vi følger også med i, hvor Pias ting lander – altså hvem der køber hendes ting.

Vil du se flere afsnit af ’Guld i gemmerne’, så se de tre andre her, her og her. Vil du læse mere om lige netop Pia og måske tjekke ud, hvad hun har til salg lige nu på DBA, så tjek artiklen bag videoen ud, her.

Relaterede artikler