Køb din hæk på DBA
Udeliv

Køb din hæk på DBA

Lise & Michael
Lise & Michael

Står du og skal have ny hæk? Måske er det et projekt, man bare aldrig rigtig har fået taget sig sammen til? Det kender vi alle sammen. Vi har endelig fået hæk rundt om vores meget åbne terrasse. Og vi har købt den på DBA, for ja, det kan man altså også…

Hække er altså bare super dyre! Især hvis du skal ud og købe den hos en anlægsgartner og måske oven i købet have nogen til at sætte den for dig, fordi du ikke lige ved, hvordan man gør. Så er hjælpen her nu! For det er altså ikke særlig svært! Vi klarede det på under en dag og det var med udgravning af hæk og opsætning. Tro det eller lad være - vi havde en besparelse på over 10.000kr.! Vildt ikke?

Hvad du skal gøre er:

  1. Beslut dig for hvilken hæk, du ønsker. Er det bøgehæk, ligusterhæk eller noget tredje?

  2. Find hækken på DBA - se bare her! brug noget tid på at søge. Det er selvfølgelig smart at kigge efter noget i din landsdel.

  3. Kør ud og hent hækken. Vi fandt en bøgehæk til 70 kr pr plante, og vi havde altså fået et tilbud fra en anlægsgartner, der lød på hele 375 kr planten. Det er altså en kæmpe besparelse, som er værd at tage med! Vi skulle blot arbejde en lille smule mere for det. Med en spade og noget varmt tøj, gravede Michael og hans far planterne op hos en bondemand.

  4. Plant hækken! Vi købte en bøgehæk, og bøgehække har bedst af at blive sat i perioden november-april. Når du har hentet hækken, har de bedst af at komme i jorden med det samme. Vi købte desuden noget muld, som vi gravede ned omkring planterne. Hækken skal være cirka et spadestik nede, samt stå i en bund af muld på cirka 5 cm. Vi plantede 3 stk på en meter.

Relaterede artikler