DIY: Sådan forvandler du altanen med genbrug - klik her og se resultatet
UdelivVideo

DIY: Sådan forvandler du altanen med genbrug - klik her og se resultatet

Lise & Michael
Lise & Michael

Sommeraftenerne på altanen er noget af det bedste og hyggeligste. Så når man er så heldig at have en altan, skal den da udnyttes. Vi har derfor forvandlet Jesper og Carolines kaotiske altan midt i byen til en hyggelig - og funktionel - oase.

Et sted, man kan opbevare tomme flasker, og hvor affaldsposen lige kan stå natten over, så man er fri for at gå ned i gården med den. Altanen kan nemt blive reduceret til et kedeligt opbevarings"rum". Mange forsøger at bekæmpe det ved at stille et billigt havebord og -stole derud, men lige lidt hjælper det på hyggen.

25-årige Jesper Zinck Zimmer, og kæresten Caroline Stougaard på 26 år er netop i den situation. Deres altan i Nørrebro-lejligheden er blevet den dårlige samvittighed, som de mildest talt ikke kan overskue. Men det har vi lavet om på nu.

Med ganske få midler har vi forvandlet den - sagt lidt hårdt måske - 'skraldeplads-lignende altan' til en rigtig hyggelig oase midt i byen. Vi har handlet på DBA, og budgettet har ikke oversteget 5.000 kroner, så vi tør vædde med, at de fleste ville kunne prioritere at få råd til sådan en forvandling. Det kræver bare, at du tænker i genbrugsløsninger - de er ikke så dyre, og så har de meget mere sjæl.

Se med i videoen ovenover.

Gulv

På Jesper og Carolines altan har vi lagt et klikgulv. Det er super let og koster ikke alverdens. Spar en masse penge ved at bruge noget tid på at finde det brugt - her på DBA er der for eksempel sat nogle til salg. En gang i mellem kan du også købe folks restparti og derved få det nyt - men ‘brugt’.

Plantevæg

Planter giver altanen masser af liv og skaber en særlig udendørsstemning
Planter giver altanen masser af liv og skaber en særlig udendørsstemning

Ud af genbrugstræ lavede Michael et "gitter" til at hænge planter på. Du kan bygge gitteret af eksempelvis gamle terrassebrædder eller andet genbrugstræ. Det er en god løsning, for du kan tilføje så mange kroge og krukker, som du ønsker. Find krukker som vores på DBA, hvor der lige nu er 83 til salg.

Planterne kan du faktisk også købe på DBA. Lige nu er der over 2.000 planter til salg. Men inden du giver dig i kast med plantekøbet, så læs lige vores 6 gode råd til køb og salg af brugte planter. Det er nemlig ikke alle planter, der bare lige sådan kan overleve et nyt sted.

Bord og bænk

Bænken er hjemmelavet og er bygget af gamle terrassebrædder. Det smarte ved at lave den selv, er, at du kan lave den i præcis dine mål. På den måde kan du bygge bænken, så den passer perfekt på din altan. Du kan finde en DIY-guide til at lave din egen bænk, her.

Hyggestemning på altanen. Om aftenen vil lyskæder og stearinlys bidrage yderligere til en god stemning på altanen
Hyggestemning på altanen. Om aftenen vil lyskæder og stearinlys bidrage yderligere til en god stemning på altanen

Bordet på altanen er et modificeret klap-havebord købt på DBA. Michael har taget benene af og lavet en skinne ud af en altankasseholder, så bordet sidder på gelænderet. Det frigiver plads på den ellers lille altan.

Kurve

De to fine, flettede sager er fundet på DBA. Det er super fint at bruge en gammel kurv som potteskjuler. Blandingen af kurvene og metalkassen på modsatte side skaber fine kontraster på altanen.

Der er lige nu 1.500 forskellige kurve til salg på DBA, se bare her.

Find fine flettede ting til altanen
Find fine flettede ting til altanen
Her er den forvandling, som altanen gennemgik - med et budget på kun 5.000 kroner, fordi alle løsningerne var genbrug
Her er den forvandling, som altanen gennemgik - med et budget på kun 5.000 kroner, fordi alle løsningerne var genbrug

Jesper og Caroline blev enormt glade for deres nye, fine altan og har tænkt sig at bruge rigtig mange sommerdage og aftener derude. De opfordrer alle til at give altanen en make over- kom hellere i gang med det samme - inden vejret for alvor bliver godt!

Vi håber, I kunne lide at kigge med, og I måske er blevet inspireret til gode køb på DBA. Hvis du er vild med vores make overs, så se, hvordan det så ud, dengang vi forvandlede et mande-roderum til et rigtig funktionelt rum.

// Lise og Michael

Relaterede artikler