Atommisiler styres af floppy disks og flower-power teknologi.
Tech

Atommisiler styres af floppy disks og flower-power teknologi.

Søren J.
Søren J.

Et gammelt amerikansk ordsprog siger: If it ain't broke, don't fix it; og det må man konstatere står ved magt, når det drejer sig om det amerikanske militærs atommisiler.

En nylig offentliggjort rapport har US Government Accountability Office (GAO) og Department of Defense (DOD) afslører at store dele af det amerikanske atomarsenal bliver kontrolleret af et system udviklet i 70'erne, som benytter sig af, hold nu fast, 8-tommer floppy discs.

Klassisk 5 1/4 tomme floppy disk, som vi kender den fra en Commodore 64 eller andre ældre computere...
Klassisk 5 1/4 tomme floppy disk, som vi kender den fra en Commodore 64 eller andre ældre computere...

Ja du læste rigtigt - Floppy disks.

I følge rapporten kontrolleres og styres de amerikanske atom styrker, herunder "interkontinentale ballistiske missiler, atom bomber og tanker support fly" af de originale computersystemer fra sidste årtusinde - Systemer, som blev bygget i 1970'erne og siden da, ikke er blevet udskiftet….

Rapporten indeholder desuden også information omkring priserne på vedligeholdelse af dinosaur-teknologien, som holder det gigantiske krigsapparat kørende og det er ikke småpenge vi taler om.

De amerikanske skatteydere lægger årligt 61 milliarder dollars, rundt regnet som udelukkende benyttes til at vedligeholde systemerne. Det er næsten 3 gange så meget som regeringen spenderer på nye systemer, men hvorfor kaster statsapparatet i land of the free, home of the brave så ukristeligt mange penge efter et system fra fortiden?

If it ain't broke, don't fix it.

I følge Pentagon talsmand Oberstløjtnant Valerie Henderson er systemet stadig i brug på grund af den simple årsag - Det virker!

Men én ting er at systemerne virker - En gammeldags telefon med drejeskive (tjooo, der findes vel stadig et par stykker rundt omkring i hjem med forkærlighed for retro) virker, men en smartphone er alt andet lige nemmere, hurtigere, smartere, find-selv-på-flere.

For at sætte tingene lidt i perspektiv - En 8" floppy disk har 237,25KB hukommelse, som rundt regnet svarer til 15 sekunders lydfil, hvilket er rigelig tid til at nyde den her for eksempel

Læs også "Superbilen Bygget På DOS"

Når vi sammenligner den kapacitet med et standard 32gb memorycard, svarer det til 130.000 floppy disks. Hvis man lagde disketterne på hinanden vil man få et "fint tårn" på knap 200 meters højde.

Det er selvfølgelig også grunden til at amerikanerne er gået igang med en større opdateringsproces. Floppy disk løsningen er sat til at blive udskiftet med et nyt system allerede i slutningen af 2017 og Pentagon forventer at hele systemet er endeligt udskiftet i slutningen af 2020.

Hvis du er nysgerrig og vil nærlæse mere om udfordringerne for US Government Accountability Office (GAO) kan du downloade den fulde rapport her

Relaterede artikler