Camp 'Take on me' vandt DBA Guide's Festivalkonkurrence
Sjov

Camp 'Take on me' vandt DBA Guide's Festivalkonkurrence

DBA Guide
DBA Guide

En eventdag med genbrug i fokus, og et 7 år gammelt anlæg, hvis liv afhænger af second hand-fund. 'Camp Take On Me' var de bedste til at argumentere for, hvorfor de skulle vinde DBA Guide's festivalkonkurrence! Her kan du læse, hvilken slags second hand-udstyr de vil købe til deres camp for de 10.000 kroner, lejren netop har vundet.

Der var 10.000 kroner på højkant, da DBA Guide i pinsen afholdt en konkurrence, der gik ud på, at folk skulle argumentere for, hvorfor netop deres camp synes, det kunne være fedt at bo med genbrug. De 10.000 kroner var nemlig øremærket til at købe second hand-udstyr til en festival-camp.

Konkurrencen er nu slut, og DBA Guide har netop kontaktet vinder-campen.

Sejren gik til 'Camp Take On Me', som var de bedste til at argumentere for deres sag, og som også forklarede, hvordan de allerede har en del fokus på genbrug.

Ej hvor fedt. Det er vi virkelig, virkelig glade for. I år har det virkelig knebet med at få råd til alt udstyret, og så er der jo bare mere sjæl over ting, der er blevet brugt før

udbryder 24-årige Jakob Harken Ellefsen fra Frederiksberg, der sammen med lejrmakkeren, Bertram Christensen nominerede lejren 'Camp Take On Me'.

Campen holder til på Roskilde Festival og afholder hvert år flere eventdage med forskellige temaer, og det er blandt andet lidt af en udgift. I år vil campen holde en second hand-eventdag, og her lyder programmet blandt andet på lege som Dåseskjul, Fiks din gamle Pavilion og Gå aldrig tilbage til en Fuser.

'Eventet for i år kom i stand, da vi efter mange år på Roskilde alle bor i genbrugte telte, som vi har pakket ned fra tidligere festivaller, og selv nogle liggeunderlag er blevet reddet fra skraldecontainerne. Endnu vigtigere, har vi det samme anlæg med for 8. år træk. Lis, som anlægget hedder, er bygget primært af second-hand udstyr heriblandt hele stålkonstruktionen, brædderne og ikke mindst batterierne er genanvendte! Som en fast del af lejren af unge venner fra gymnasietiden er hun den mest genbrugte af dem alle, og hun spinder stadig som en mis!'

Sådan skrev 'Camp Take On Me' blandt andet i deres ansøgning, og den kan du læse i fuld længde, her.

Men selvom musikanlægget Lis altså ikke synger på sidste vers, så kunne hun godt bruge en makeover, og det skal præmien blandt andet bruges på:

Vi vil købe en forstærker, nogle ordentlige batterier til Lis via DBA, og så skal vores to lystårne også opgraderes med genbrugsudstyr. Dertil vil vi bruge pengene på telte, på udklædning til eventdagene og til pynt. Vi vil også købe nogle klassiske genbrugsting på DBA, som vi kan bruge som rekvisitter i vores lege

fortæller Jakob fra lejren.

Lejren har eksisteret i 8 år, og det er alt i alt blevet til mange eventdage, med forskellige teamer, og dermed meget udklædning i overskud.

- Vi har derfor brugt DBA en hel del både før og efter festivalen til at købe og sælge vores eventting. Dykkerting, fiskegrej og alt muligt, siger Jakob, der også selv har brugt DBA til at sælge blandt andet sin cykel.

Men der er ingen tvivl om, hvilket second hand-køb til lejren, som 'Camp Take On Me' er mest glad for: Musikanlægget Lis.

Først og fremmest var hun et ret billigt køb, og så gjorde vi en del for at få det hele til at spille. Blandt andet har vi selv lavet kasserne rundt om højtalerne

siger Jakob.

Lis er også en vigtig del af lejren, for uden hende, havde der ifølge Jakob ikke været piger i lejren. 'Camp Take On Me' startede nemlig som et hold singlefyre, men musikken har gennem årerne lokket mange interesserede festivalsgæster til drengenes lejr, så nu er der ikke særlig mangle singler tilbage blandt drengene i 'Camp Take On Me'.

Sådan ser Lis ud. De 10.000 kroner skal blandt andet gå til at give hende en make over, så det hele "spiller"
Sådan ser Lis ud. De 10.000 kroner skal blandt andet gå til at give hende en make over, så det hele "spiller"

Lejeren udgøres af 9 drenge og to piger i aldrene 23-28 år. Navnet 'Camp Take On Me' har lejren fået, fordi alle i lejren er helt vilde med sangen, som de hører igen og igen på festivalen, år efter år - så campen genbruger altså også deres musik.

Du kan deltage i campens second hand-eventdag mandag 26. juni fra klokken 13.37 i område C, vest på Roskilde.

Hvis du ikke har mulighed for selv at deltage i eventet, kan du blot slå et smut forbi her på Guiden, hvor vi nok skal holde dig opdateret om, hvordan 'Camp Take On Me' fik skabt den fedeste second hand-camp.

Hvis du ikke var så heldig at vinde de 10.000 kroner til festivaludstyret, så kan du alligevel spare på budgettet ved blot at købe grejet på DBA. Eksempelvis er der lige nu mere end 600 telte til salg på DBA. Der er mere end 100 campingstole til salg og rigtig mange anlæg til campen.

Læs vores guide, hvis du vil vide, hvor mange penge du kan spare ved at købe udstyret til festivalen eller campinglivet brugt!

Relaterede artikler