Panseret mandskabsvogn til salg: Unikt fund
Motor

Panseret mandskabsvogn til salg: Unikt fund

Julie Schoen
Julie Schoen

Et vaskeægte blærerøvskøretøj er til salg lige nu på DBA. En maskine, vi ikke har set magen til før til salg på vores platform. En maskine, der dog sælges meget ærligt af sælgeren, som beskriver sin vare sådan her: ’Det er jo som sådan ikke en maskine, man kan bruge til noget udover at blære sig med, at man ejer noget, som de fleste andre ikke gør eller nogensinde kommer til’

Blikfang, museums-genstand, for god en handel til at lade gå, og måske en god jagt-”accessorie”.

Sådan bliver den nuværende ejer sin noget særlige varer, som han netop har sat til salg på DBA.

Varen er en maskine, - en ikke en helt almindelig maskine må forstås. En mandskabsvogn.

Sælgeren er Jeppe Vingborg Hørlyck og hans kompagnon Philip Attermann, der driver firmaet Atterborg Maskiner fra både Nykøbing Mors og Vamdrup af, som har en virksomhedsprofil på DBA Boost.

’Jeg vil lige gøre det klart, at det ikke helt er en tank. Det hedder en panseret mandskabsvogn, for der er ingen kanon eller andet våben monteret på den. Men så længe man blot ved det, kan vi godt kalde den en tank’, nuancerer Jeppe.

Hvordan han og firmaet er kommet i besiddelse af maskinen og hvorfor de nu vil sælge den, kan du få svar på i artiklen herunder. Der fortæller Jeppe også, hvorfor den store maskine måske ikke er det bedste køretøj at have med på jagt, som Jeppes kompagnon ellers har haft nogle gange.

Jeppe mener selv, at den oplagte køber til beredskabsvognen er manden, der har alt
Jeppe mener selv, at den oplagte køber til beredskabsvognen er manden, der har alt

Hvor og hvem har I tanken fra - og hvornår?

Vi har købt den af en anden dansk erhvervsdrivende, som har en mindre samling af militær maskiner. Den kommer efter sigende fra England og er købt på en militæraktion.

Hvorfor sætter I den nu til salg?

Vi lever af at købe og sælge maskiner. Typisk landbrugs- og entreprenørmaskiner. Kort sagt alt, hvad vi ser en forretning i. Tanken blev købt, da vi hentede en traktor, som vi havde købt af samme mand. Der viste han os sin samling af militær køretøjer og spurgte, om vi ikke ville købe den, eftersom han gerne ville af med den. Det kunne vi ikke helt sige nej til. Så vi købte den med i samme omgang.

Hvad skal man være opmærksom på ved jeres tank - nogle fejl og mangler?

Mandskabsvognen har som sådan ingen fejl eller mangler. Den har ikke kørt ret mange timer og er i rigtig fin stand. Den starter og kører, som den skal.

Jeppes kompagnon har brugt maskinen til en lidt finurlig ting, og hvad det er, kan du læse mere om længere nede i teksten
Jeppes kompagnon har brugt maskinen til en lidt finurlig ting, og hvad det er, kan du læse mere om længere nede i teksten

Hvad kræver den af kørekort?

Umiddelbart kan jeg ikke udtale mig om, hvad mandskabsvognen kræver af kørekort.

Der er flere, der har spurgt os, om den kan indregistreres, så man eventuelt kunne få den på nummerplader, men jeg tror desværre ikke, den går i Danmark.

Jeg tror, det bedste er at køre med den på egen ejendom/jord.

Hvem forestiller I jer kunne have interesse i den/være den oplagte køber?

Manden der har alt!! Det er jo som sådan ikke en maskine, man kan bruge til noget udover at blære sig med, at man ejer noget, som de fleste andre ikke gør eller nogensinde kommer til. Den er til de voksne drengerøve.

Derudover kunne det også godt være, der var en samler derude enten i Danmark eller andre lande, som mangler den i deres samling eller på deres museum.

Er der nogle sjove minder med jeres tank?

Vi har brugt den lidt som et blikfang. Der har været rigtig mange, der er holdt ind og kontaktet os, om de kunne prøve og få en tur i den, når den har stået udenfor på vores matrikel.

Derudover har den været brugt på jagtture. Min kompagnon i firmaet går meget op i jagt og har haft den med på jagt. Det har været til stor glæde for jagtkammerater og giver noget at snakke om. Hvorvidt det er en god ide at have den med på jagt kan diskuteres. Det er jo ikke den mest lydløse maskine at køre igennem skoven med.

Hvis tanken stadig er til salg, kan du finde den via den her link-adresse: https://www.dba.dk/fv432-tank-panseret-mandsk/id-510304176/
Hvis tanken stadig er til salg, kan du finde den via den her link-adresse: https://www.dba.dk/fv432-tank-panseret-mandsk/id-510304176/

Relaterede artikler