Hipsterknallert eller gedigen klassiker? Guide til vintage-motorcyklen
MotorUdeliv

Hipsterknallert eller gedigen klassiker? Guide til vintage-motorcyklen

Lise & Michael
Lise & Michael

Sommeren nærmer sig, og fingrene kribler hos de motorglade entusiaster. Her finder du inspiration til, hvilken vintage-motorcykel du gør klogest i at sidde på ryggen af, alt efter hvilken type du er til.

Motorcykelverdenen er kæmpe stor, og det kan måske være svært at finde hoved og hale i de mange forskellige udgaver på brugtmarkedet. Er du i tvivl om, hvad du skal vælge, eller hvad begrebene i det hele taget betyder, så læs med her.

Hipster-knallert Scrambler-stilen er sådan en relativ nem og billig mulighed for at lave en topsprød motorcykel, som helt sikkert får tillokket masser opmærksomhed på en varm sommerdag.

Det er relativt simpelt at lave en scrambler. Det handler egentligt i grove træk om at gøre motorcyklen mere enkel og sporty, som for eksempel ved at afmontere spejle, kåber, skærme og andre "overflødige" ting. Derudover skal du tilføje et par grove dæk.

Tjek eventuelt lige den her scrambler eller Hipster-knallert, som der bliver beskrevet. Hold nu fast hvor er den cool! Den er bygget på en Yamaha XS750 fra 1977.

Denne "hispster knallert" er en Yamaha XS750 fra 1977
Denne "hispster knallert" er en Yamaha XS750 fra 1977
Sådan en knallert, vil man også kalde for en 'scrambler'. Scrambleren her er bygget på en Yamaha XS750
Sådan en knallert, vil man også kalde for en 'scrambler'. Scrambleren her er bygget på en Yamaha XS750

Du kan enten erhverve dig en færdigbygget ved at søge på 'scrambler', og ellers du kan vælge at købe en slidt, original motorcykel og lave den om. Husk at vær opmærksom på, hvad der er lovligt at afmontere og ombygge. Forhør dig eventuelt i en synshal.

Den originale vintage-cykel Hvis du ikke er til sådanne hipster-cykler, så findes der mange andre, fede alternativer som for eksempel en original vintage-motorcykel. Gad du ikke godt sidde lige her på en solskinsdag?

Denne klassiker er så gedigent lavet, at den ikke behøver at blive ombygget til en cafe racer eller lignende for at være med på beatet
Denne klassiker er så gedigent lavet, at den ikke behøver at blive ombygget til en cafe racer eller lignende for at være med på beatet
Der blev kun produceret motorcykler som denne i årene 1968 til 1975
Der blev kun produceret motorcykler som denne i årene 1968 til 1975

Modellen er en Triumph Trident T150, (BSA/Rocket 3) årgang 1970, som er til salg på DBA. I annoncen har sælger skrevet: 'En yderst sjældent udbudt klassiker. Kun produceret fra 1968-1975. En ren nydelse at køre på og en cykel, der giver mange anerkendende blikke fra alle og enhver'.

Hvem ville ikke vride nakken for at få det hele med fra denne klassiker?

Den ultimative cafe racer Med frit valg på alle motorcykel-hylderne, så er det klart denne BMW R100RS cafe racer, der står øverst på min liste. BMW’ens sporty linjer blandet med en lidt badass old school stil. Go’ kombination!

De fleste motorcykler, som lige nu er til salg på DBA, har mellem 35-100 hestekræfter
De fleste motorcykler, som lige nu er til salg på DBA, har mellem 35-100 hestekræfter

Lige nu er der 31 cafe racere til salg på DBA, og Honda står bag de fleste. Her kan du se nogle af de cafe racere, der er til salg lige nu på DBA:

Er du ikke mættet - så kan du gå på DBA og kigge dig gemmen de mange, forskellige motorcykler, der er sat til salg. Lige nu er der 4.569 motorcykler til salg på DBA. De fleste koster mellem 15.000-49.999 kroner. 200 af de brugte motorcykler koster mere end 200.00 kroner. Dem kan du se, her.

Hvis du er mere til knallerter, så kan du læse en guide til at vælge den rigtige, brugte knallert, her.

// Michael, 'Nybyggerne'.

Relaterede artikler