5 billige brugte biler, der (næsten) ikke bruger noget brændstof
Motor

5 billige brugte biler, der (næsten) ikke bruger noget brændstof

Simon Hallenslev
Simon Hallenslev

Det er helt utvivlsomt en kæmpe frihed at være bilejer. Men det er også en udgift af de større – eller hvad? Vi har fundet fem billige biler på DBA, som alle har det til fælles, at de kører megalangt på literen.

Vi kan ligeså godt skrive det med de samme. Ingen af disse biler er hverken eksotiske eller hurtige. Til gengæld er de meget økonomiske og derfor også billige i drift.

Dermed kan du med disse biler altså få fleksibiliteten som bilejer, uden at svine miljøet unødigt til og uden at betale meget mere om måneden end et togkort til mange zoner.

Blandt de fem biler finder du både benzin- og dieselbiler. Så der er lidt til enhver smag. Nogle af dem er nyere, mens andre har nogle år på bagen – men her differentieres prisen selvfølgelig også.

Læs med og se fem økonomiske biler fra DBA, som alle koster mindre end 50.000 kroner.

Find billige brugte biler på DBA:

  1. Kia ProCeed 1,6 CRDi Sport Diesel modelår 2008 km 236000 Sortmetal klimaanlæg ABS airbag alarm centr

    Kia ProCeed 1,6 CRDi Sport Diesel modelår 2008 km 236000 Sortmetal klimaanlæg ABS airbag alarm centrallås startspærre servostyring, vinterhjul, fuldaut. klima, køl i handskerum, alarm, c.lås, fjernb.

    44.990,00 kr.21-08-2022
  2. Opel Corsa 1,2 16V Cosmo MTA Benzin aut. Automatgear modelår 2009 km 110000 Lysblåmetal nysynet ABS

    Opel Corsa 1,2 16V Cosmo MTA Benzin aut. Automatgear modelår 2009 km 110000 Lysblåmetal nysynet ABS airbag alarm centrallås startspærre servostyring, En dejlig Opel Corsa 1,2 starter og køre upåklagel

    49.999,00 kr.21-08-2022
  3. Opel Zafira 1,6 16V 105 Enjoy Benzin modelår 2006 km 237000 Koksmetal træk nysynet ABS airbag starts

    Opel Zafira 1,6 16V 105 Enjoy Benzin modelår 2006 km 237000 Koksmetal træk nysynet ABS airbag startspærre servostyring, NYSYNET. 7 PERSONERS MED MASSER AF PLADS, airc., startspærre, udv. temp. måler,

    34.800,00 kr.21-08-2022
  4. Peugeot 206+ 1,4 HDi 70 Comfort+ Diesel modelår 2009 km 173000 Sølvmetal nysynet ABS airbag alarm ce

    Peugeot 206+ 1,4 HDi 70 Comfort+ Diesel modelår 2009 km 173000 Sølvmetal nysynet ABS airbag alarm centrallås startspærre servostyring, En dejlig Peugeot 206+ starter og køre upåklageligt. Bilen har ge

    29.999,00 kr.21-08-2022
  5. Toyota Yaris 1,0 Luna Benzin modelår 2003 km 313000 Sort nysynet ABS airbag startspærre servostyring

    Toyota Yaris 1,0 Luna Benzin modelår 2003 km 313000 Sort nysynet ABS airbag startspærre servostyring, nysynet ,rep. for 10.000 kr.,kører ok., højdejust. førersæde, startspærre, stofindtræk, splitbagsæ

    20.780,00 kr.22-08-2022
  6. Ford Focus 1,6 TDCi 109 Trend stc. Diesel modelår 2008 km 176000 Sortmetal træk nysynet ABS airbag a

    Ford Focus 1,6 TDCi 109 Trend stc. Diesel modelår 2008 km 176000 Sortmetal træk nysynet ABS airbag alarm startspærre servostyring, el-ruder, airbag, abs, antispin, esp, servo, cd/radio, el-spejle m/va

    45.000,00 kr.22-08-2022

Lige nu er der 8.667 brugte biler der koster mindre end 50.000 kroner — og 2.954 af dem kører på diesel.

En økonomisk legende: VW Lupo 3L

Denne Lupo fra Hobro Bilsalg har kørt næsten 400.000 kilometer (!) og koster kun 16.500 kroner.
Denne Lupo fra Hobro Bilsalg har kørt næsten 400.000 kilometer (!) og koster kun 16.500 kroner.

Man kan ikke lave en liste med økonomiske biler uden at inkludere VW Lupo 3L, som vel nærmest kan betragtes som lidt af en økonomisk legende. Den er nemlig udviklet og bygget specifikt til at kunne køre meget, meget langt på én liter diesel. Faktisk står modelbetegnelsen ”3L” for, hvor mange liter diesel den skal bruge til 100 kilometer: 3 liter per 100 kilometer – det er 33,3 kilometer per liter!

Bilen er bygget af en blanding af superlet aluminium og magnesium, hvilket betyder, at herligheden kun vejer 830 kilo. Hverken motor eller gearkasse er særligt hårdt belastet, hvorfor bilerne er notorisk kendte for at holde for evigt. Flere af dem, der er til salg, har kørt mere end 300.000 økonomiske kilometer, og passer du på dem, kører de snildt 300.000 mere.

Hvis du synes, at Lupo er lidt for lille til din smag, kan du opgradere til storebroren Audi A2. Den kører med samme superøkonomiske motor og gearkasse, som kører 33,3 kilometer pr. liter diesel. Derudover har den fem døre, så du rent faktisk kan tillade dig at invitere bagsædepassagerer ind i bilen.

En økonomisk koreaner: Kia Rio CRDi

Du må til Haderslev og til NZ Biler, hvis du vil have fat i denne Rio til 39.000 kroner.
Du må til Haderslev og til NZ Biler, hvis du vil have fat i denne Rio til 39.000 kroner.

Både VW Lupo og Audi A2 er med godt 20 år på bagen efterhånden nogle gamle svende, hvorfor de også er nogle af de billigste på listen. Hvis det alligevel er for gammelt til dig, kan du med fordel kigge i retning af en Kia Rio med dieselmotor, nærmere bestemt den lille 1,1 liters CRDi.

Sammenlignet med de to ovennævnte biler, er det særligt i kabinen, du mærker, at Kia Rio er 15 år nyere. Det er en moderne bil, som næsten kan holde trit med Lupo og A2 i dieseløkonomi. Den kører nemlig 31,3 kilometer på én liter diesel.

Fordi den er nyere, kommer du også til at betale noget mere. Et nydeligt og velholdt eksemplar fra 2015 med omkring 200.000 kørte kilometer kan fås for mellem 40.000 og 50.000 kroner. Det er billigt for en nyere, økonomisk bil, som tilmed er ganske pålidelig.

En økonomisk legetøjsbil: Smart Fortwo CDI

Denne Smart Fortwo fra Autohandelsselskabet har endnu ikke rundet 200.000 kilometer og koster 25.990 kroner.
Denne Smart Fortwo fra Autohandelsselskabet har endnu ikke rundet 200.000 kilometer og koster 25.990 kroner.

Den er ikke meget større end en legetøjsbil, og har omtrent så mange hestekræfter som din græsslåmaskine. Men hvis det bare er dig, der skal fragtes fra A til B, er den lille Smart Fortwo et glimrende valg af økonomisk transportmiddel.

Den lille 0,8-liters motor yder kun 45 hestekræfter, men den skal også kun skubbe 800 kilo plus, hvad du selv måtte veje. Det gør den absolut ikke til nogen racer, og generelt skal du håbe på meget lange motorvejstilkørsler, for at du kan flette ind med ansvarlig hastighed. Til gengæld kører den 29,4 kilometer per liter diesel.

Tjek service- og reparationshistorikken igennem for problemer med gearkassen, da det er et kendt problem. Hvis den er i tip-top stand, kan du køre ultraøkonomisk legetøjsbil for bare mellem 20.000 og 30.000 kroner.

Lige nu finder du 61 brugte Smart på DBA. Kun 3 af dem er den sportsorienterede Roadster.

En økonomisk franskmand: Citroën C1 VTi

Denne lille franske charmebøf holder i Karise hos Hende's Auto.
Denne lille franske charmebøf holder i Karise hos Hende's Auto.

Nu har du vist også fået dieselbiler nok. Her er en økonomisk mikrobil på benzin, som, trods den ikke er så gammel, er til at komme i nærheden af prismæssigt. Det er der en specifik grund til. Fordi bilforhandlerne er gode til at lave skarpe knaldtilbud på de økonomiske mikrobiler, er der blevet solgt en hel del af dem. Det betyder, at når folk begynder at sætte dem til salg brugt, mættes markedet, og priserne presses.

Derfor kan du købe Citroën C1 samt dens nært beslægtede Toyota Aygo og Peugeot 108 for lige under 50.000 kroner, selvom de blot er mellem 3 og 4 år gamle.

Med så nye biler får du også moderne glæder som aircondition, infotainmentsystemer og isofix-beslag til børnesæderne. Ting som disse må du undvære, hvis du køber en Lupo. Generelt kører de økonomiske benzinmotorer lidt kortere på literen end dieselmotorerne, men med en opgivet benzinøkonomi på omkring 26 kilometer per liter, er det absolut stadig respektabelt!

En økonomisk panda: Fiat Panda TwinAir

Sí, prego! Det er Drive By i Fredericia, der har denne Panda stående til lige under 40.000 kroner.
Sí, prego! Det er Drive By i Fredericia, der har denne Panda stående til lige under 40.000 kroner.

Har du brug for mere plads, end hvad Citroën C1 og lignende mikrobiler kan tilbyde, så er der, i min optik, kun én bil du kan vælge: Den charmerende Fiat Panda. En bil med lidt mere karakter og finurlighed over sig end de mange mikrobiler, du ser på vejene. Samtidigt er den ganske rummelig med fem døre og et pænt bagagerum.

Fiats lille tocylindrede TwinAir motor på 0,9 liter yder mellem 60 og 85 hestrkræfter, hvor den mindste kører lige i underkanten af 24 kilometer per liter benzin. Disse motorer fås kun i de nyere Pandaer, som er produceret fra 2012 af og frem til i dag. Det er dem, der ser lidt rundere ud, end de gamle Pandaer.

Med Panda får du altså en økonomisk bil, som både giver dig de førnævnte moderne glæder, som gamle biler ikke har, og som også stadig har en vis praktikalitet med plads til både børn og fyldte indkøbsposer.

Er selv den mest økonomiske bil ikke økonomisk nok? Så skal du måske vælge én af de 1.268 brugte motorcykler til under 50.000 kroner, der er til salg på DBA.

Hvis du ynder at gå den miljøvenlige planke helt ud, kan du også læse vores artikel om de billigste elbiler, der er til salg på DBA. Her sparer du benzin- og dieseludgiften fuldstændigt! Du kan også køre dansk OG elektrisk, ved at købe denne ellert.

Vil du skifte emne, kan du læse vores top 10-liste over ting, som DBAs brugere søgte mest på i løbet af 2019 eller bare smække benene op og se vores video om den originale Olsen Banden-bil, der er til salg på DBA:

Relaterede artikler