Jacqueline tabte sin vielsesring i havet, men fik hjælp via DBA
Livsstil

Jacqueline tabte sin vielsesring i havet, men fik hjælp via DBA

Louise Guldager
Louise Guldager

Jacqueline og hendes mand tabte en værdifuld vielsesring i vandet for lidt tid siden. Den helt store eftersøgning blev sat i gang, men det var først, da de klikkede ind på Martin fra Holbæks annonce på DBA, at de fandt løsningen på deres problem. Det kan du også.

Hvad der skulle have været en dejlig familiebadetur i Helsingør Havn en varm dag i år sluttede pludselig ærgerligt, da Jacquelines mand tabte sin helt nye vielsesring i vandet en fredag aften.

Han og hustruen Jacqueline havde kun været gift i knap to måneder, da uheldet skete, og derfor var tabet et ekstra ærgerligt chok.

- Vi var lige akkurat blevet gift og var stadig helt høje over vores smukke ringe. At tabe sin vielsesring er både et tab i forhold til affektionsværdi og økonomisk, fortæller Jacqueline, der sammen med sin mand lynhurtigt iværksatte en omfattende eftersøgning på stranden.

- Vi fik næsten hele havnen til at søge med os i cirka to timer. Måske også, fordi min svoger på et tidspunkt udlovede en dusør på 3.000 kroner, hvis de fandt den, fortæller Jacqueline, der ikke er meget for at afsløre, hvad ringen kostede fra ny.

Finder du ikke din ring, kan du jo også overveje at købe en ny, smuk brugt? Lige nu er der 3.870 annoncer med ringe under kategorien ’smykker’ på DBA, og de ligger i alle prisklasser. Langt de fleste ligger til under 5.000 kroner, mens der er 200 annoncer med ringe, der koster over 15.000 kroner. - Min mand kunne mærke, da ringen faldt af, og vi vidste derfor ret præcist i hvilket areal, vi skulle lede. Det var én af de rigtig varme dage, så vi blev ved og ledte hele aftenen, fortæller Jacqueline.

På et tidspunkt lukkede ejeren af den lokale dykkerbutik i Helsingør tilmed også sin butik ned i en time for at hjælpe det ulykkelige nygifte par. Men uden held.

LÆS OGSÅ: 7 tips, når du køber et brugt Rolex ur

Jacqueline og hendes mand var ikke parate til at give op lige med det samme. Ringen, der er en 50 gram tung guldring, var ikke blot værdifuld økonomisk, den betød utroligt meget for dem begge symbolsk
Jacqueline og hendes mand var ikke parate til at give op lige med det samme. Ringen, der er en 50 gram tung guldring, var ikke blot værdifuld økonomisk, den betød utroligt meget for dem begge symbolsk

Der var hjælp at hente

- Vi gav til sidst op og min mand tog ned til stranden igen klokken 04.00 næste morgen. Samtidig skrev en af vores venner i en kommentar på vores Facebook-opslag om uheldet, at man kan finde metaldetektorer på DBA, fortæller Jacqueline.

- Han linkede i sin kommentar til en privat profil på DBA, der simpelthen tilbyder at komme ud med sin metaldetektor og lede for forsvundende smykker, forklarer Jacqueline, der hurtigt fik fundet manden bag annoncen, Martin Nielsen, som hun skrev til.

- Nogle timer efter kom Martin ned til os på stranden med sin metaldetektor og iført badetøj. Han var helt med på opgaven.

Lige nu er der 45 annoncer med metaldetektorer på DBA, kun få sælges, mange tilbyder hjælp ligesom Martin. Priserne varierer en del, men regn med et par tusinde, hvis du vil købe din egen brugt.

Hvis der bare havde været lidt færre kapsler i sandet

Martin gik straks i vandet, men metaldetektorer bippede konstant, fordi der lå mange kapsler og andet småt metal, og Jacqueline og hendes mand begyndte så småt at indstille sig på, at de nok ikke fandt vielsesringen igen.

Det var sommerferie, og der var så mange mennesker i vandet. Vi havde helt ondt i maven over det. Jeg var bange for, at folk trampede den ned i sandet, men man kan jo ikke bede folk om at stoppe med at bade

fortæller Jacqueline.

Som en ægte filmscene

Og så. Lige pludselig. Så var der øget aktivitet i detektoren, og 5-10 centimeter under sandet lå ringen.

- Hele badebroen jublede. Helt ærligt, det var næsten som en filmscene. Rygtet havde jo spredt sig hurtigt, og mange var stimlet til. Da min mand pludselig løftede hånden op af vandet med ringen på, der jublede alle, fortæller en tydeligt lettet Jacqueline.

LÆS OGSÅ: Derfor er det sexet at købe second hand-gaven brugt

De havde kun nået at være gift i lidt under to måneder, da Jacqueline og hendes mand mistede hans dyrebare vielsesring under en badetur i sommers. Og så var gode råd pludselig dyre. Indtil de fandt Martin på DBA. Her koster hjælpen nemlig ikke noget
De havde kun nået at være gift i lidt under to måneder, da Jacqueline og hendes mand mistede hans dyrebare vielsesring under en badetur i sommers. Og så var gode råd pludselig dyre. Indtil de fandt Martin på DBA. Her koster hjælpen nemlig ikke noget

Vielsesring i maven på en Chihuahua

Nu skulle man måske tro, at Jacqueline og hendes mand var både særligt uheldige – og efterfølgende særligt heldige, når man hører deres historie. Men faktisk sker præcis dette scenarie for flere hundrede mennesker hver eneste år. Særligt om sommeren, fortæller Martin, der var dagens helt i Jacquelines historie. Han har nemlig hjulpet mange andre før dem. Og langt de fleste gange, finder han det, folk leder efter, fortæller han:

Det er slet ikke usædvanligt med tabte vielsesringe. Jeg oplever ofte at få mellem 2-4 henvendelser om dette om ugen hen over hele højsommeren

fortæller Martin, der alene tilbyder sin hjælp, så han kan dyrke sin hobby.

Han tager ikke noget for det. Han gør det ganske gratis – dog forventes det, at han får betalt sin benzin, da det også ofte er lidt længere ture, han skal ud på.

- Jeg ved ikke, hvorfor det sker så tit, men det må være kombinationen af solcreme og badning, eller at folk tager smykket af, inden de hopper i vandet og efterfølgende får det mast ned i sandet, forklarer han.

Smykker til salg på DBA:

  1. Armbånd, hvidguld

    Armbånd, hvidguld

    180.000,00 kr.09-09-2024
  2. Halskæde, Description

    Halskæde, Description

    7.700,00 kr.22-07-2024
  3. Ørestikker, Description

    Ørestikker, Description

    9.332,00 kr.19-08-2023
  4. Øreclips, Description

    Øreclips, Description

    6.358,00 kr.29-07-2023
  5. Troldekugler, Description

    Troldekugler, Description

    9.152,00 kr.29-04-2023
  6. Hårspænde, Description

    Hårspænde, Description

    2.374,00 kr.10-01-2023

Er du generelt til særlige smykker, der har historie og kant, så kig brugt. Lige nu er der 36.647 annoncer med brugte smykker til salg på DBA, fordelt mellem halskæder, armbånd, øreringe og fingerringe. Martins interesse og fritidshobby med metaldetektoren begyndte i 2015, og siden har han brugt den, når lejligheden byder sig. Han har for nyligt købt en ny metaldetektor, der kan måle endnu dybere, og han elsker at hjælpe, når han modtager henvendelser fra fortvivlede og uheldige mennesker.

- Det gør jo folk så glade. Det bliver man altså lidt afhængig af, fortæller Martin.

Martin fra Holbæk har oprettet en annonce på DBA, hvor han ’udlodder’ sin hjælp. Han kommer og hjælper med sin metaldetektor, hvis forsvundne genstande skal findes igen. Og det er der faktisk flere, på DBA, der gø
Martin fra Holbæk har oprettet en annonce på DBA, hvor han ’udlodder’ sin hjælp. Han kommer og hjælper med sin metaldetektor, hvis forsvundne genstande skal findes igen. Og det er der faktisk flere, på DBA, der gø

Martin har da også en ret god succesrate, hvilket han da også fremhæver i sin annonce på DBA, hvor han tilbyder sin hjælp. Indtil videre har han løst 98 opgaver ud af 104 med positivt resultat. Og der er næsten ikke en opgave, der for stor eller lille.

Jeg har en gang været ude ved et par, der frygtede, at deres lille Chihuahua på 1,5 kilo havde slugt en vielsesring. Så stod jeg dér, mens han løftede hunden og kørte detektoren på siden af maven på det lille myr

griner han.

Martin kan også finde olietanke eller skelpæle

Men selvom det virker skørt, så er de fleste meget taknemmelige for hjælpen, når først de får lokaliseret de tabte smykker.

Hunden havde ikke slugt ringen, viste det sig, men historien belyser, at man kan måle og finde mange ting langt de fleste steder, forklarer Martin:

- Jeg har også god erfaring med at finde skelpæle, olietanke, brønddæksler og stophaner. Den kan finde en skelpæl på helt ned til 2,12 meter, og en olietank kan findes på helt ned til 4,5 meters dybde med den maskine, jeg har, fortæller Martin.

Skal I giftes, så kan I også overveje, om I overhovedet skal have vielsesringe. Mange par vælger et smukt ur i stedet. Lige nu er der 631 annoncer med unikke vintage ure til salg på DBA, og her er i hvert fald tale om et smykke med historie, der er lidt sværere at tabe.

Ligesom Martin, så fandt Jacqueline også ud af, at det ikke behøver været et evigt tab, hvis man er så uheldig at miste et smykke eller andet af værdi, der kan findes ved hjælp af en metaldetektor.

Dykkeren, der kom hende til undsætning den uheldige dag i juli, forklarede nemlig, at det er ret usandsynligt, at den slags flytter sig ret meget.

Ofte vil smykker være for tunge til, at de flytter sig. Ikke en gang en børnehalskæde vil flytte sig. Derimod er det mere sandsynligt, at sandet rykker rundt og derfor rykker ovenpå ringen, hvorfor det så bliver svært at finde den tabte ejendel. Og det er altså her, at en metaldetektor kan være en stor hjælp.

Det sker ofte om sommeren, at folk mister deres vielsesring i havet. Det er ikke usædvanligt for Martin, at han får mellem 2-4 henvendelser om ugen over højsommeren. Han kan dog også sagtens finde et smykke i eksempelvis en snedrive. Det sker bare knap så hyppigt
Det sker ofte om sommeren, at folk mister deres vielsesring i havet. Det er ikke usædvanligt for Martin, at han får mellem 2-4 henvendelser om ugen over højsommeren. Han kan dog også sagtens finde et smykke i eksempelvis en snedrive. Det sker bare knap så hyppigt

For Jacqueline og hendes mand var det en helt ny viden for dem, at der findes mennesker som Martin, og at man kan få hjælp til netop dén slags problemer:

- Jeg anede ikke, at DBA også kunne bruges til sådan noget her. Jeg søgte også selv oprindeligt på en metaldetektor, der kan købes i scubabutikker, men de er udsolgt alle steder, forklarer Jacqueline.

Hun er i dag meget taknemmelig for, at Martin startede sin bil og kørte til Helsingør Havn:

I dag er det næsten som om, min søde mand er dobbelt så glad for ringen, som da han fik den første gang. Det har virkelig påvirket hele sommeren. Jeg er så taknemmelig

forklarer hun og fortsætter:

- Tænk, at folk gider bruge deres hobby på at hjælpe andre. Det var den rigtige mand, vi fandt.

Her ses Jacqueline og hendes mand sammen med deres personlige tingfinder Martin, der gav dem uvurderlig hjælp en sommerdag i juli, lige efter de har fundet ringen. Det er tydeligt på Jacquelines private foto, at hun (og hendes mand) er meget lettet
Her ses Jacqueline og hendes mand sammen med deres personlige tingfinder Martin, der gav dem uvurderlig hjælp en sommerdag i juli, lige efter de har fundet ringen. Det er tydeligt på Jacquelines private foto, at hun (og hendes mand) er meget lettet

Har du som Jacquelines kæreste mistet din vielsesring og aldrig fundet den igen, så kan du måske komme tilbage i kridthuset på anden vis. Jakob Olrik, der er sexolog, fortæller her hvilke fem ting, der typisk irriterer kvinden i deres fælles hjem, så måske du skulle sætte dem til salg, hvis du kan genkende dem?

En stor del af Nikita Klæstrups garderobe består af second hand, og det gør det blandt andet fordi, nogle ting bedst kan betale sig at købe brugt. Smykker kunne eksempelvis være én af dem. Se her hvilke andre ting, hun helst vil købe på DBA.

Relaterede artikler