Husker du? Velkommen til start 80’erne!
LivsstilDBA BrandSjov

Husker du? Velkommen til start 80’erne!

Sofie Folden Lund
Sofie Folden Lund

Spol kassettebåndet heeeelt tilbage, duft tobaksrøgen og læn dig tilbage….hvad enten du var et barn i hæklet hoppegynge dengang eller du netop havde fået nøglen til din allerførste VW Golf Type 1.

Vi har spurgt vores DBA guider, hvad de tydeligst husker fra start 80’erne. Flere af de små puds var knap født dengang, så vi måtte tage et stroll rundt i DBA baglandet – og heldigvis er vi masser på redaktionen, der husker perioden ganske klart. Her er fem farvoritter, der hittede fælt i start/midt 80’erne……og som måske endda slet ikke er så ’out’ i dag….i hvert fald trives tingene i bedste velgående på DBA.

1: Farverig strik med skulderpuder

I start/midt 80'erne huserede de skønneste strik i alverdens farver og mønstre – gerne neon.

Her kan du se de vintage-strik, som du lige nu kan købe på kvinder på DBA. 14 af dem koster under 150 kroner.

Så' der farver!
Så' der farver!

Det var lige tiden for farver og "larmende outfits" hvem husker ikke Mel&Kims banebrydende look? - og netop derfor blev de multifarvede stik så populære! I dag hitter de stadig og er stærkt på vej retur til hylderne i diverse fashionista-garderober. Jo mere larmende - jo bedre. We like!

Hjemmestrik kunne også sælges i Den Blå Avis
Hjemmestrik kunne også sælges i Den Blå Avis

En afart af den farvede stik fra 1980’erne er ’ugly christmas sweater’ konceptet, som virkeligt vandt ind for alvor sidste år. Der er kun et par måneder til jul, så tjek vores guide til årets ultimative julesweater ud her:LÆS OGSÅ: Få styr på Julesweateren!

2: Fonduegryden:

Her er vores livsstilsekspert Nikolaj Klingeberg ikke i tvivl. Han fortæller:

Mit sikre bud på en sag, der hittede start 80’erne er fonduegryden. Jeg er vokset op i et hjem, hvor fondue alle dage har været en del af “det hyggelige”. Jeg har et minde med den glohede olie, fra den semi-legendariske restaurant, Baron Von Due, hvor min ven Ulrik afsluttede middagen lettere tilbagelænet ved at hælde et glas rødvin i den kogende olie. En flot stikflamme rejste sig en tre-fire meter, en lampe sprang, og der var olie overalt på bordet. Jeg skal love for, at de unge niende klasses gutter M/K, fik bedt om en regning i en ruf, hvorpå vi tog S-toget retur med en anekdote, der stadig står klokkeklart den dag i dag

siger han og fortsætter:

- I øvrigt er en fonduemiddag i stand til at holde gæsterne samlet ved bordet i timevis. Derfor er jeg stadig stor tilhænger af den lettere udskældte gryde.

Klassisk fondue
Klassisk fondue
Og en annonce for en "Fonduegryde i ler" fra Den Blå Avis, back then
Og en annonce for en "Fonduegryde i ler" fra Den Blå Avis, back then

Her kan du se de fondu-gryder, du lige nu kan købe på DBA.

3: Højstol, der kan laves til et legebord

DBA Guides retro-ekspert, Louise Trillingsgaard, der selv var baby i 1980’erne hiver en gammel klassiker (som muligvis er noget ældre end fra 1980’erne) op ad hukommelsen, nemlig den legendariske højstol, der kunne laves om til et legebord - dog sjældent uden at man klemte fingrene ved aktionen.

Den klassiske højstol-til-bord
Den klassiske højstol-til-bord

Alle hjem med respekt for sig selv (og med børn selvfølgelig) havde sådan en højstol. Alene den dobbelte funktion gjorde at det blev et kæmpe hit – også op i 1980’erne. Men stolen var ikke så plads og bil-venlige, og derfor døde de nok ligesom lidt ud. Stolene hitter dog stadig hos dem, der godt kan lide retro og nostalgi – som for eksempel Louise. Hun drømmer om at finde en gammel sag, som hun kan male og forære til sine børnebørn en dag.

Annonce for barnestol fundet i den gamle Den Blå Avis
Annonce for barnestol fundet i den gamle Den Blå Avis

Klik her for at se de højstole, som du lige nu kan købe på DBA. Her kan du se dem, der er til salg for under 200 kroner.

4: Volkswagen Golf Type 1

Vores purunge og mega seje DYI’ guide, Michael Stig Chistensen har, til trods for at der end ikke var skænket ham en tanke ’back then’ et godt bud på, hvad der hittede i bilsalget i starten af 80’erne på DBA. Michael peger på Volkswagen Golf Type 1, som den tidtypiske bil fra 1981.

Golf 1 - lige nu er der faktisk en del til salg af disse på DBA
Golf 1 - lige nu er der faktisk en del til salg af disse på DBA

**LÆS OGSÅ: Eksperter: Disse 10 almindelige biler stiger snart i værdi **Bilen blev produceret i 1974 til og med 1983, og blev købt af alle og kunne både fungere som lille familiebil og i dén grad også som drengerøvsbil!

I dag er Golfen faktisk blevet kult igen, og entusiasterne betaler dyrere domme for denne model.

Fundet i Den Blå Avis fra 1984
Fundet i Den Blå Avis fra 1984

Michael forstår godt, folk vil betale i dyre domme for den model:

Jeg har personligt ret stor optur over netop denne model. Den er så cool! Det skal siges, at den stadig kan findes på DBA til rimelige overskuelige priser. Golf Type 1 kan, i følge min overbevisning, godt være en ret god investering på længere sigt.

VW Golf på DBA:

  1. VW Golf V 1,6 FSi Trendline Benzin modelår 2004 km 188000 nysynet ABS airbag alarm centrallås starts

    VW Golf V 1,6 FSi Trendline Benzin modelår 2004 km 188000 nysynet ABS airbag alarm centrallås startspærre servostyring, Golf 5 ., airc., alarm, c.lås, fjernb. c.lås, kørecomputer, infocenter, startspæ

    36.900,00 kr.22-08-2022
  2. VW Golf V 2,0 GTi Benzin modelår 2005 km 340000 Sort nysynet ABS airbag alarm centrallås servostyrin

    VW Golf V 2,0 GTi Benzin modelår 2005 km 340000 Sort nysynet ABS airbag alarm centrallås servostyring, Grundet de nye restriktioner, vil det betyde, at vores showroom vil være lukket ned fra onsdag d.

    63.750,00 kr.21-08-2022
  3. VW Golf Plus 1,6 TDi 105 Comfortline BM Diesel modelår 2011 km 180000 Sortmetal træk nysynet ABS air

    VW Golf Plus 1,6 TDi 105 Comfortline BM Diesel modelår 2011 km 180000 Sortmetal træk nysynet ABS airbag startspærre servostyring, !! KØB UDEN UDBETALING !!, 16" alufælge, 2 zone klima, fjernb. c.lås,

    80.000,00 kr.22-08-2022
  4. VW Golf V 1,6 FSi Comfortline Benzin modelår 2005 km 162000 Sølvmetal nysynet ABS airbag alarm centr

    VW Golf V 1,6 FSi Comfortline Benzin modelår 2005 km 162000 Sølvmetal nysynet ABS airbag alarm centrallås startspærre servostyring, En dejlig VW Golf V starter og køre upåklageligt. Bilen har gennemgå

    34.999,00 kr.21-08-2022
  5. VW Golf VI 1,6 TDi 105 BlueMotion Diesel modelår 2010 km 174000 nysynet klimaanlæg ABS airbag alarm

    VW Golf VI 1,6 TDi 105 BlueMotion Diesel modelår 2010 km 174000 nysynet klimaanlæg ABS airbag alarm centrallås startspærre servostyring, Golf 6 . airc., fuldaut. klima, c.lås, fjernb. c.lås, alarm, ud

    79.900,00 kr.21-08-2022
  6. VW Golf IV 2,0 Variant Benzin modelår 1999 km 297000 Gråmetal træk ABS airbag centrallås startspærre

    VW Golf IV 2,0 Variant Benzin modelår 1999 km 297000 Gråmetal træk ABS airbag centrallås startspærre servostyring, BILEN ER SYNET 12-10-2019 DER STÅR EN SUPER REGULÆR STC TIL SMÅ PENGE SKAL SES OG PRØ

    18.580,00 kr.21-08-2022

I skrivende stund er der 11 Golf Type 1 til salg på DBA. Her kan du se dem, du lige nu kan købe til mellem 15.000-49.999 kroner.

5. The one and only: Commodore 64

En kold januar morgen i 1982 ændrede gamingindustrien sig for evigt... til det bedre. Commodore 64 også kaldet C64, en 8-bit hjemmecomputer, der med sin tilhørende båndstation og joysticks tog børneværelser verden over med storm.

Den klassiske Commodore 64 - "Brødkassen"
Den klassiske Commodore 64 - "Brødkassen"

C64 blev introduceret til verden af Commodore International, og blev den bedst sælgende computer nogensinde. Punktum.

Vores gadgetekspert Søren Jensen kan fortælle, at det estimeres at salg ligger imellem 15-22 millioner enheder af den ikoniske maskine - og kan nævne at C64 har spillet med i et utal af TV serier og film gennem de sidste 34 år. Tilbage i sin storhedstid i både MacGyver og Airwolf og senest i 2010 i Smallville - Sikke en fantastisk maskine.

LÆS OGSÅ: Glem Virtual Reality, Retro Commodore 64 er vejen frem!

Annonce for en Commodore 64 i Den Blå Avis
Annonce for en Commodore 64 i Den Blå Avis

Her kan du se de Commadore 64, som du lige nu kan købe på DBA. 21 af dem er i 'god stand'.

6. Den pisseirriterende – og geniale- Rubiksterning

Forældre i 80’ernes sikre vej til at få fredfor ungerne i timevis. En simpel og dog vanvittig kompleks terning opdelt i 4x9 kvadrater i forskellige farver, som man skal dreje tilbage til udgangspunktet. Mage til frustration skal man lede længe efter, og det er ikke få gange, DBA’s kommunikationschef, Sofie Folden Lund, har tyet til den totale falliterklæring at forsøge at flå klistermærkerne af og bytte rundt i panik for at få rubiksterningen til at gå op.

Rubiks terningen... Kilden til megen glæde og frustration
Rubiks terningen... Kilden til megen glæde og frustration

Terningen, der blev udviklet i 1974 af billedhugger og arkitekturprofessor, Ernö Rubik i 1974 har med mellemrum fået revival op gennem årtierne – og kan stadig findes i mange afskygninger på DBA.

Klik her for at se de rubiks-terninger, som lige nu er til salg på DBA.

Hvis du elsker nostalgi, så klik dig tilbage til fortiden i disse artikler:

**Velkommen til slut 80'erne

Velkommen til start 90'erne

Velkommen til slut 90'erne

Velkommen til start 00'erne

Velkommen til slut 00'erne

Disse CD'er lyttede du helt sikkert til i 90'erne

Dette lege du med, hvis du er barn af 90'erne

Relaterede artikler