Skift garderoben ud - og få råd til nyt!
Livsstil

Skift garderoben ud - og få råd til nyt!

Louise Guldager
Louise Guldager

Et sæsonskifte betyder ofte også et garderobeskift. Og hvilken bedre anledning end til at kigge det hele lidt efter i sømmene? Måske det er nu, du skal gøre forårsrengøring i dit skab og få sat nogle ting til salg, du ikke længere burger? Og samtidig få investeret i et par nye trends. Læs med hvilke ting, du skal kigge efter denne sæson – og hvilke du med fordel kan sætte til salg.

SIKRE KØB:

Flæser

De er slet ikke til at komme udenom denne sæson. Om de sidder på din skjorte, på din nederdel eller sågar på dine accessories, det er aldeles underordnet. De legesyge og feminine flæser kan gøre en stor forskel for et ellers enkelt outfit.

Nålestribet skjorte

Den kommer og går i modebilledet hen over sæsoner. Derfor er det også et køb, som kan være ret langsigtet, selv hvis den forlader catwalken for en stund. For den kommer altid igen, den stribede skjorte. Og lige nu må den rigtig gerne være let oversize, halvt åben og tilsat et par røde læber.

Denimjakke – gerne oversize

Man kan aldrig rigtig vide sig sikker med det danske vejr, men netop her er denim jakken et stort hit. Den er smuk med en tyk trøje under og perfekt til sommerens fester over en let kjole. Den går både til hverdag og fest, kjoler og bukser – og så bliver den kun pænere efter brug. Slidt denim er cool denim.

Trenchcoat

Den er urban chic, skødesløs, klassisk og super anvendelig. Den er tilmed behagelig og nem at style. Den ses i øjeblikket i alverdens farver og snit, men grundtanken er den samme: det var oprindeligt en militær beklædningsgenstand og den oprindelse kan ses i dens stil. Frakken har ofte et bælte i livet, stropper omkring håndleddene, der kan åbnes og dobbeltradet knaplukning. Trenchcoaten er kort sagt essentiel i din basisgarderobe.

Røde toner

Det er en farve, der kræver tilvænning og mod, men den er faktisk smuk til både lyshårede og mørkhårede. Den er varm og indbydende og samtidig cool og sexet. Brug den på kjoler, jakker, bukser, trøjer, tilbehør – you name it. Rød hitter – og hvis du kun skal investere i en ny farve denne sæson, så skal det være rød.

Bikerjakke

Klassikeren, der aldrig dør. Den hitter sæson efter sæson og det er der en rigtig god grund til. Den kan pifte ethvert outfit op, er tilpas cool og rå til at man lynhurtigt set moderigtig ud, mens samtidig så behagelig, at der ikke gåes på kompromis med komforten.

Er du mest til jeans og en plain hvid t-shirt, så vil bikerjakken gøre det helt rigtige for dig!

SIKRE SÆLLERTER:

Solbriller

Det er nu søgningen på solbriller begynder at stige eksplosivt, så hvis du vil skifte ud, er dette et godt tidspunkt at gøre det på. Foråret er på vej og der er gode muligheder for at få skiftet denne del af garderoben ud.

Sneakers

Dem er det egentlig aldrig et dårligt tidspunkt at sælge. Sneakers vil til alle tider være populære og have sin egen faste fan skare, men igen er forårets spæde begyndelse en god indikator på, at vi igen snart skifter det tunge fodtøj ud med nogle lettere modeller. Har du derfor lyst til noget nyt, så sælg de gamle nu.

Børnenes sommerjakker

Børnenes sommerjakker fra sidste sæson er helt sikkert allerede for små. De vokser jo hurtigere end mælkebøtterne i haven. Rigtig mange småbørnsfamilier er allerede gået i gang med at etablere sæsonens nye garderobe til familiens mindste, så skynd dig at sætte til salg nu. Der skal nok være aftagere på det.

Find det på DBA

  1. Bed & Breakfast, Anatolien, some text, Description

    Bed & Breakfast, Anatolien, some text, Description

    9.073,00 kr.16-09-2024
  2. Xbox 360 Slim, Description

    Xbox 360 Slim, Description

    4.528,00 kr.16-09-2024
  3. 8660, helårsgrund, Description

    8660, helårsgrund, Description

    6.014,00 kr.16-09-2024
  4. Description

    Description

    6.677,00 kr.16-09-2024
  5. Kia, Clarus, 1,8 SLX, Benzin, aut., 2001, aircondition, alarm, startspærre, centrallås, træk, ABS, 5

    Kia, Clarus, 1,8 SLX, Benzin, aut., 2001, aircondition, alarm, startspærre, centrallås, træk, ABS, 5-dørs, airbag, klimaanlæg, service ok, inkl. moms, servostyring, Description

    1.960,00 kr.16-09-2024
  6. 8660 rækkehus, 10 vær, 50 m2, byggeår: 50, Description

    8660 rækkehus, 10 vær, 50 m2, byggeår: 50, Description

    6.087,00 kr.16-09-2024

Træningstøj

Forår og sommer betyder varmere vejr, korte kjoler og strandture. Og det betyder øget interesse for en skarpere krop. Trænings entusiasmen sættes naturligt op på denne årstid hos de fleste af os. Både fordi vi ved, vi om lidt skal vise os i langt mindre tøj og fordi temperaturen indbyder til flere løbeture. Derfor kan det være et godt tidspunkt at sælge ud af træningstøjet nu.

Læderjakken

Den går aldrig af mode og er evigtgyldig populær. Ligesom denimjakken bliver den kun pænere af at have været i brug og de mister generelt ikke ret meget værdi. Derfor kan man med fordel sælge læderjakken, hvis den ikke bruges nok.

Relaterede artikler