Se, hvad Julie Zangenberg køber brugt…
Livsstil

Se, hvad Julie Zangenberg køber brugt…

By 9PR // 9PR.DK
By 9PR // 9PR.DK

Skuespilleren og foodie’en Julie Zangenberg går i den grad op i sit køkken – og så er det den lidt gammeldags stil, blandet med moderne elementer, der præger hendes hjem. Hun shopper en blanding af genbrug og nyt – og er en fantastisk inspirationskilde.

En ægte diva-sofa, antikke rammer og masser af blomster – Julie Zangenberg fortæller om sin interiørstil og hvad hun lige nu leder efter.

Navn: Julie Zangenberg

Alder: 27

Titel: Skuespiller, producent, mad-nørd

Aktuel med: Sundhedsprogrammerne ’SUPERmad’ på YouTube. Sund mad gjort super lækkert og super nemt.

Julie Zangenberg...
Julie Zangenberg...

Beskriv din interiør-stil med tre ord:

  1. Sjæl og varme

  2. Historie og minder

  3. Kærlighed for det gammeldags

Minimalisme blandes med historie og varme fra ældre glas og karafler...
Minimalisme blandes med historie og varme fra ældre glas og karafler...

Det kigger jeg altid efter på loppemarkeder / vintage/ genbrug:

Jeg kan lide det gammeldags, overdådige og lidt dramatiske, men vil dog ikke bo i et romersk palads eller en teaterkulisse. Så det skal være et miks mellem noget moderne, velfungerende og minimalistisk, med detaljer fra det gammeldags. Derfor kan antikke/antikt-udseende rammer, lysestager og enkelte møbler være en god ide. Derfor køber jeg: Glas, rammer, spejle, lysestager, decor og stole.

Jeg kan lide det gammeldags, overdådige og lidt dramatiske, men vil dog ikke bo i et romersk palads eller en teaterkulisse.

Julie Zangenberg
Et af Julies spejle...
Et af Julies spejle...
Julies tasker og smykker...
Julies tasker og smykker...

Læs også om Christiane Schaumburg-Müller's bedste genbrugskøb her

Det bruger jeg altid penge på:

Blomster og vaser. Mit blomster-budget er alt for meget – hvis du spørg dem der har boet med mig – ikke mig, jeg synes det er lige tilpas;) Stearinlys/duftlys. Frugt og krydderurter der kan pynte køkken og stuer. Stel, duge, glas og i det hele taget ting, der kan dække et flot bord. Min seng og sengetøj skal også være top. Og så bruger jeg en del på køkkengear – men det er en heeeelt anden snak.

Det køber jeg billigt:

IKEA kan altid være en fin ide, hvis der lige mangler en hylde eller anden form for opbevaring, synes jeg.

Jeg leder efter en rigtig smuk, diva-agtig, 1920’er inspireret sofa. Gerne i en farve. Og så skal jeg have et lækkert sofabord dertil. Gerne i mørkt træ eller noget i marmor.

Julie Zangenberg

Hvad er dit næste køb?

Jeg leder efter en rigtig smuk, diva-agtig, 1920’er inspireret sofa. Gerne i en farve. Og så skal jeg have et lækkert sofabord dertil. Gerne i mørkt træ eller noget i marmor.

Hvor vil du finde dit næste køb?

Jeg skulle have haft juni og juli fri, men så kom muligheden for jeg kunne lave mine nye madprogrammer ’SUPERmad’ til youtube og jeg måtte aflyse min sommerferie. Men i slutningen af juli, der skal der bruges lidt tid på at tage i interiør-butikker og kigge på nettet – elsker netshopping! Og det er blevet så meget nemmere og bedre – købte engang en rosa sofa over nettet, men billedet var så dårligt åbenbart, at da sofaen blev leveret og jeg pakkede den ud, var den lavet i sejlgarn og ikke i nærheden af rosa. Siden da har jeg været lidt ekstra opmærksom på beskrivelse og mere end ét billede af varen ;)

//JZ

Følg Julie Zangenberg her: SUPERmad på Facebook og SUPERmad på Youtube

Relaterede artikler