Pimp din bike.
LivsstilTech

Pimp din bike.

Søren J.
Søren J.

Det er vist ikke den store overraskelse for nogen at Danmark er et cykelland. Vi vælter os i både nye og gamle cykler og vi elsker at stryge gennem landskabet, ung såvel som gammel.

Til dig der elsker din trofaste jernhest har vi fundet nogle af de fedeste gadgets og accessories, så du kan cruise gennem byen med stil.

Cykel airbag fra Svenske Hövding.

Vores naboer hinsidan har altid haft en tradition for høj sikkerhed i trafikken.

Volvo er siden opfindelsen af 3-punkts sikkerhedsselen blevet kaldt for "safest car in the world" og cykel airbaggen Hövding fra virksomheden med samme navn holder fast i de stolte traditioner omkring sikkerhed i trafikken.

Cykel airbag fra Svenske Hövding
Cykel airbag fra Svenske Hövding
Cykel airbag fra Svenske Hövding
Cykel airbag fra Svenske Hövding

Hövding er en airbag til cyklister, pakket ind i en halskrave med supersensitive sensorer der registrerer og analyserer bevægelsesmønstre i halskraven. Ved sammenstød, fald, eller andre "unaturlige" bevægelser udløses airbaggen.

Hövding website

SIVA Atom - Opladelig Powerbank

Du kender det garanteret. Der står 1% på batteriikonet og du er ikke i nærheden af en mobil oplader.

Billede fra : http://sivaisenergy.com/products/the-atom
Billede fra : http://sivaisenergy.com/products/the-atom

De seneste par år har der været et eksplosivt salg af Powerbanks, batterier som kan lade eks. din mobil telefon via usb-kabel, og det seneste skud på stammen er en Powerbank du kan oplade mens du cykler.

SIVA Atom omdanner den kinetiske energi fra jernhesten til strøm, der lader batteriet og du kan oplade alt ligefra din telefon til dit gopro kamera.

Læs mere om SIVA Atom her

Hammerhead - Vejviser på styret

Hammerhead er en smart T-formet GPS enhed, som du sætter på styret og ved hjælp af den medfølgende app til mobiltelefonen viser Hammerhead med små LED lamper, hvilken vej du skal køre.

Hammerhead GPS...
Hammerhead GPS...

Hammerhead website

Skylock - Nøglefri, selvopladelig lås og alarm i én.

Det er både slut med at lede efter cykelnøglen og glemme hvor man stillede sin cykel med Skylock's nye låsesystem. Skylock har designet en lås, som oplades via solceller, åbnes med din mobiltelefon og selvfølgelig også fungerer som tyverialarm på én gang.

Skylock cykellås...
Skylock cykellås...

Hvis du er indenfor en radius af 200 meter fra din låste cykel, kan Skylock sende dig advarsler via den medfølgende smartphone app, hvis cyklen flytter på sig eller der rodes med låsen.

I tilfælde af du er løbet tør for strøm på mobilen, der som bekendt fungerer som nøgle, kan du åbne låsen via det lille touch-interface som er integreret i låsen.

Zackees - Blinklys i cykelhandskerne

Med Zackees cykelhandskerne er der dømt disco på cykelstierne når mørket falder på.

Zackees handsker med indbygget blinklys...
Zackees handsker med indbygget blinklys...

Cykelhandskerne har indbygget blinklys, som du med et enkelt tryk med tommelfingeren kan tænde og slukke, så udover at være synlig og sikker giver du også resten af trafikken et lille lysshow med på vejen.

Handskerne har indbygget genopladeligt batteri og kan sågar maskinvaskes uden elektronikken tager skade.

Zackees website

Relaterede artikler