80.000 kroner. Så mange penge fik 23-årige Hans-Christian for nogle videospil, som han selv havde købt for 2.700 kroner. Her kan du møde en af Danmarks største og yngste krejlerkonger, Hans-Christian. Han lever i dag af sin hobby, og han kunne ikke drømme om at give en krone for meget for de ting, han køber privat til sig selv!
- I dag tjener jeg meget mere end mine forældre, fortæller 23-årige Hans-Christian Tholander.
Han er nok Danmarks største krejlerkonge, og han har i dag stiftet en mindre virksomhed på spotte de gode handler på loppemarkederne og genbrugssider på nettet for så at sælge tingene videre til en bedre pris.
På et loppemarked i Dragør købte Hans-Christian for eksempel spil for 300 kroner. Dem kunne han lidt tid efter sælge for 16.000 kroner. Hans bedste handlen var dog dengang, han solgte en samling videospil for 80.000 kroner, som han selv havde givet 2.700 kroner for.
Klik her og se de 20.887 spil til computere og spillekonsoller, der lige nu er til salg på DBA.
Idéen om at lave en forretning ud af videresalg af folks brugte ting opstod, da Hans-Christian for to år siden manglede penge til en bytur:
Hans-Christian købte vandgeværet og satte det med det samme til salg på en af de udenlandske handelssider. Morgenen efter var det solgt, og sådan havde han tjent 1.150 kroner.
- Jeg fik hurtigt øjnene op for, at der lå en god forretning i forskellen på priserne mellem markedspladserne. Differencen er større, end man tror, fortæller Hans-Christian, der bor i København.
Det er ikke altid, at han køber tingene i Danmark for at sælge videre til udlandet. Ofte kan det være den anden vej rundt, og sommetider oplever han også, at han kan købe og sælge tingene på den samme platform og stadig gøre en god handel:
Klik her for at se alle de 159 Gaming-headsets, du lige nu kan købe på DBA.
Selvom mønterne valfarter til hans pung, så er Hans-Christians største selvforkælelse indtil videre kun, at han har købt en cykel, så han kan fragte sig selv rundt til loppemarkederne. Og Hans-Christian vil ikke selv give mere end en krone for meget for de ting, han køber til sit eget hjem.
Hans-Christian skulle for nyligt investere i et kamera til sin Youtube-kanal, og han lover for, at han finkæmmede HELE markedet på alle platformer, før han pungede ud.
- Det tager faktisk ikke så lang tid. Jeg fik 70 procent rabat på kameraet, fordi jeg fandt det i Elgigantens restlager, siger Krejlerkongen.
Lige nu er der 341 digitale videokamera til salg på DBA. 215 af dem er angivet som i ’perfekt stand’.
Når han køber noget til sig selv, tjekker han altid som minimum priserne hos butikkens konkurrenter:
Han vil dog ikke have sat et nærighedsprædikat på sig:
- Ja, der skal nok være nogle, der tænker, at jeg er nærig, men privat er jeg ikke nærig. Jeg giver meget til folk uden at blinke. Jeg er altså ikke helt fanatisk, griner Hans-Christian.
LÆS OGSÅ: Supersælger på DBA: Her er mine 8 bedste salgstricks
Hans-Christian er meget gavmild med sin viden - sine tips og tricks. For her er hans to råd til dig, der vil have en god pris for de ting, du vil købe på brugtmarkedet:
Et andet tip er, at du aldrig selv skal sætte en pris til at starte med. Lad altid sælger sige prisen først.
Her kan du se alle de Pokémon-kort, der lige nu er til salg på DBA. 16 af annoncerne har en salgspris på mellem 2.000-4.999 kroner.
DBA Guide har interviewet Hans-Christian om, hvilke konkrete ting du lige nu kan købe og sælge, for at gøre en god handel. Han guider dig til de ti ting, her.
Hvis du ligesom Hans-Christian elsker at gøre en god handel – og du også ofte gør det - så kan det meget vel være dig, som DBA Guide næste gang bringer en artikel eller video med. Vi vil meget gerne både høre fra supersælgere og superkøbere på DBA.
Skriv til jschoen (@) eclassifiedsgroup.com En af de krejlere, som DBA Guide har mødt, er Morten fra Vestbirk, der har tapetseret sine garagevægge med 1.000 gamle genbrugsfund. Du kan se her, hvad det er, Morten samler på.
Du kan også tage hjem forbi Michael, der sammen med Lise vandt 2. sæson af ’Nybyggerne’. Michael viser her flittigt rundt i sin samling af genbrugsfund i hjemmet.