Louise og Jesper blev kærester gennem DBA

Tinder og Happn.

Det er de to navne, de fleste nok får frem på lystavlen, når man i dag taler om at finde sin kæreste online. De to apps har virkelig vundet indpas på det danske datingmarked, hvor fysisk flirt er blevet til online scroll og nøje udvalgte emojies.

Det kan virke som en fjern galakse, at der engang – og sikkert stadig – er nogle, der fandt kærligheden online på computeren. Dating.dk og de andre hjemmesider er ikke lige så varme, som de var engang, og hvis du synes, datingportaler virker super oldschool, vil den næste information nok få dig til at tro, at vi skal længere tilbage, end hvad der i virkeligheden er tale om:

For der var også engang, hvor du kunne finde flirts og kærester via DBA. Dengang hed DBA ikke kun forkortelsen, men; Den Blå Avis, og den var en fysisk avis. I den tid var det meget normalt, at du ikke kun kunne få dit gamle spisebord til at skifte ejer – du kunne også finde en ”brugt” (høhø) kæreste.

Det var netop, hvad der skete for 52-årige Louise Kjul Seitzberg som bor i Silkeborg og hendes mand Jesper. Og vi skal ikke tilbage til middelalderen, men egentlig ”kun” scrolle 24 år tilbage.

Selvom Louise og hendes mand fandt kærligheden via Den Blå Avis, var der nu også brugtbiler involveret, og alt det kan du læse mere om, her.

To veninder søger én kæreste

Det lyder nok mere frækt, end det egentlig var, når vi skriver, at Louise sammen med sin veninde søgte efter en fyr. For de var naturligvis interesserede i at få en kæreste hver især. For at simplificere, skrev de én kontaktannonce, som de sendte ind til Den Blå Avis, som om de var én og samme kvinde:

- Vi aftalte, at vi bare skulle dele de mænd, der kom svar fra. Det følte vi, var mere overskueligt, fortæller Louise, der dengang var 28 år.

Men det blev lidt af et benspænd for annoncen, at de to kvinder skulle lyde som én person, for der var flere steder i deres personlighed, de var meget forskellige:

- Min veninde var spirituel, og jeg er mere praktisk, og derfor beskrev vi gennemsnittet for os begge to. Vi var dog ret enige om, hvad vi søgte. Vi skrev noget med, at vi gerne ville have en friluftsmand, ’minus en ornitolog’, griner Louise.

En gratis romance

Dengang var der mange kontaktannoncer i Den Blå Avis. Avisen havde en sektion, der hed ’personlig’, hvor man kunne annoncere efter alt lige fra hundelufter til fremtidig partner.

- Det var en fuld sommeraften i min venindes kolonihavehus. Hun og jeg havde sat os på taget og drak Bailey... af flasken. Så ved man, det er en god aften, haha. Vi var begge singler og blev den aften enige om, at vi ikke gad være singler mere, fortæller Louise.

De to berusede veninder besluttede sig for at indrykke en kontaktannonce, og det handlede om prisen, siden annoncen blev sendt ind til lige netop DBA. Her var det nemlig gratis at indrykke annoncer, hvilket det ikke var i aviser som eksempelvis Aarhus Onsdag. Forretningsmodellen for Den Blå avis dengang var, at annoncerne var gratis, mens avisen kostede penge at købe.

- Min veninde havde en tidligere Blå Avis liggende, og sådan kom vi i tanke om, at det var dér, vi burde indsende vores annonce, fordi det jo var gratis dér. Vi skrev annoncen den aften, og vi synes, i vores pænt berusede tilstand, at det var sjovt at beskrive os selv om en brugt bil, fordi folk der købte avisen dengang typisk manglede en brugt bil, forklarer Louise.

De to veninder skrev blandt andet, at de søgte en firehjulstrækker, og at de selv var en brugtbil i flot stand og at ’kørekort haves’.

Det gik ikke helt efter planen

Ugen efter landede der ni fysiske breve i Louises venindes postkasse, og de to veninder mødtes for at læse de svar, der var kommet på deres annonce.

Dog var der i mellemtiden sket det, at veninden havde mødt en fyr, og sådan kunne alle bejlerne gå til Louise.

Men i bunken lå også to breve, der var mere gennemtænkte. Den ene havde fortsat biltemaet ved også at beskrive sig selv om en gammel bil, og han havde også sendt et billede med af sin bil. Den anden havde skrevet to helt tætskrevne sider med nydelig håndskrift og sendt et billede med, og det var ham, der endte med at blive Louises kæreste.

Louises kommende mand havde misforstået annoncen

Det var dog ikke en oplagt ny flirt, Louise tog hul på, da hun ringede til sin kommende mand og sagde, hun havde læst hans brev og var frisk på at tage på en date med ham.

Jesper skrev nemlig, at han boede i Silkeborg, og dermed han havde tolket Louise og venindes annonce som om, de var interesserede i en kæreste fra Aarhus-egnen. Men i virkeligheden ville de to gerne finde en fyr, der boede i det centrale Aarhus, ligesom dem selv. Selvom dette var et minus i regnskabet, slog det ikke Louise ud:

- Vi talte sammen i telefonen i en halv time, hvor vi aftalte tid og sted. Han kom med toget til Aarhus den efterfølgende fredag, og jeg havde arrangeret, at vi tog en øl på et brunt værtshus, og efterfølgende havde jeg booket middag. Middagen kom vi aldrig til, fordi vi hyggede os så meget på værtshuset, fortæller Louise.

Hun ville gerne have inviteret ham hjem og sove hos hende, men hun boede på et lille værelse. Da Louise fortalte ham om sine sove-overvejelser, foreslog han, at hun hoppede med på toget til Silkeborg.

- Det gjorde jeg så den aften, og et år efter flyttede jeg til Silkeborg. I dag skåler vi for Karsten Ree, som dengang ejede DBA og som jo på sin vis førte os sammen, fortæller Louise.

Selvom det er 24 år siden i dag, er der stadig tvivl om, hvorvidt Louises mand dengang købte avisen for at finde en kæreste.

- Han påstår stadig den dag i dag, at han ikke købte avisen for at læse kontaktannoncerne. Men til hans forsvar bruger han også DBA rigtig meget – også i dag. Både ham og jeg køber og sælger meget via DBA.

Hvis Louise havde vidst dette, var hun aldrig gået på date med Jesper

Det er overfladisk. Det handler kun om udseendet. Sådan lyder argumenterne, når online dating skal skydes ned, og der er nok også noget om snakken. I hvert fald havde Louise ikke taget på date med sin mand, hvis hun havde set et mere retvisende billede af ham fra dengang.

- Han havde hat på på det billede, han havde sendt med i kuverten. Hvis jeg havde vist, at han dengang havde afbleget hår, havde jeg aldrig taget på date med ham. Jeg havde aldrig taget ham med så grimt et hår, fortæller Louise.

Sådan sikrede Louise og veninden sig, at de kunne ”styre” deres kontaktannonce

Hvordan fungerer det helt lavpraktisk, når man søger kæreste gennem en kontaktannonce i avisen, tænker du måske? For det oplagte svar er ikke det korrekte; Louise og veninden havde ikke lagt navn, adresse og telefonnummer ind i annoncen. De ville gerne selv kunne styre, hvem de ville kontakte.

Man sender sin kontaktannonce ind i en frankeret kuvert, som har et maksimum-antal tegn, den må rumme. For at bejlerne kunne svare, måtte mændene betale portoen, fire kroner, for at sende deres svar ind til Den Blå Avis. Herefter betalte Louise 9,5 krone i porto for at få tilsendt de ni svar, hun fik.

- Jeg plejer at sige, at min mand gav fire kroner for at blive kærester med mig, griner Louise.