DBA på Folkemødet 2024: Her er de pointer, du missede
Livsstil

DBA på Folkemødet 2024: Her er de pointer, du missede

DBA Guide
DBA Guide

På Folkemødet i år deltog vores presseansvarlige i to debatter med genbrug i fokus, og hvis du missede dem, har vi i denne artikel og i denne artikel gengivet vores vigtigste pointer for debatterne.

Teaserbillede fotokredit: Fotokredit: Pelle Rink

Det er elitært. Det er dyrt at komme derhen, det er dyrt at finde overnatningsmuligheder på Ø’en, og det er omkostningstungt at arrangere en debat og leje et telt.

Folkemødet får tit skudt i skoene, at det ikke er et møde for folket, men et møde for eliten. Hvis du er en af dem, der ikke nåede at købe en færgebillet i tide, eller som ikke havde råd, tid eller lyst til at deltage, skal du selvfølgelig ikke snydes.

Vi har her i denne artikel samlet op på de debatter, som vores talsperson fra DBA, Julie Schoen, medvirkede i, så du ikke bliver snydt for de pointer, hun havde med sig.

Julie Schoen er DBAs presseansvarlige, og på Folkemødet 2024 var hun inviteret med i disse to debatter.

Vi har allerede skrevet om førstnævnte debat i denne artikel. Her på sitet kan du læse om sidstnævnte debat.

Her kan du se Julie Schoen, presseansvarlig for DBA, da hun gik på scenen i debatten, afholdt af Vedvarende Energi
Her kan du se Julie Schoen, presseansvarlig for DBA, da hun gik på scenen i debatten, afholdt af Vedvarende Energi

Disse tre andre deltog i debatten med hver deres pointer

Debatten var arrangeret af Vedvarende energi, og med i debatten var også Marianne Bigum, der er naturordfører for SF, Kathrine Olldag, politisk chef for Brancheforeningen Cirkulær og Gunnar Boye Olesen, Politisk koordinator hos Vedvarende Energi.

Debatten tog udgangspunkt i cirkulær-økonomi. Det vil sige, at de tre andre debattører ikke havde et lige så stort fokus på selve dét at genbruge, men de talte lige så meget om at genanvende.

Eksempelvis fortalte Kathrine Olldag fra Cirkulær, at det er utrolig vigtig, at det tøj, man afleverer til optrevling på genbrugsstationerne, er tørt. Hvis tråden er våd, kan der gå råd i tøjet, og så bliver hele containerens indhold skrottet. Det vil sige, indholdet bliver sendt til forbrændingsanlægget, og varmen som ”tøjbranden” genererer, bliver sendt ud som fjernvarme. Det er selvfølgelig bedre end ingenting, men det er jo ikke den bedste udnyttelse af brugt stof. Den bedste udnyttelse er jo, hvis tråden kan blive brugt til at skabe nyt tøj.

Hendes pointe med dette ene eksempel var derfor, at man skulle sørge at tøjet, man afleverede var tørt, og at man havde det pakket i poser, så det ikke blev rørt af noget af det andet tøjindhold fra containeren, som kunne være vådt.

Det, som var vores presseansvarliges budskab, var, at den allermindst miljøbelastende adfærd, er at genbruge. Ikke genanvende, som er dét, man gør, hvis man omsmelter plastik og metal til at kunne bruges igen, eller optrævler tråden i tøjet så der kan syes noget nyt: Nej direkte genbrug. Når et stykke tøj kan bruges af en anden, præcis som tøjet er.

Det kan vi alle blive enige om er det mest miljøvenlige, så hvorfor ikke fokusere mere på, hvordan det går med genbrug i Danmark? Julie havde taget nogle tal med:

Tøj på DBA:

  1. Jeans, some text, str. 53, Description

    Jeans, some text, str. 53, Description

    2.955,00 kr.16-09-2024
  2. Shorts, some text, str. 29, Description

    Shorts, some text, str. 29, Description

    8.191,00 kr.16-09-2024
  3. Chinos, some text, str. 31, Description

    Chinos, some text, str. 31, Description

    5.111,00 kr.16-09-2024
  4. Chinos, some text, str. 56, Description

    Chinos, some text, str. 56, Description

    5.040,00 kr.16-09-2024
  5. Bukser, some text, str. 35, Description

    Bukser, some text, str. 35, Description

    7.602,00 kr.16-09-2024
  6. Knickers, some text, str. 31, Description

    Knickers, some text, str. 31, Description

    4.893,00 kr.16-09-2024
Her ses alle debattørerne
Her ses alle debattørerne

Sådan går det med genbrug i Danmark

I debatten var Julie Schoen især inviteret med i kraft af, at hun hvert år står i spidsen for den største, danske undersøgelse af privat handel med brugte ting. Den undersøgelse er samlet i en rapport, som vi kalder for Genbrugsindekset.

Genbrugsindekset 2024 udkommer om lidt, og Julie havde taget tallene med fra den nye rapport. Da rapporten ikke er publiceret endnu, kan vi ikke gengive de præcise tal på skrift, så I må nøjes med pointerne:

Danskerne er rigtig gode til at genbruge. Faktisk så gode, at otte ud af ti genbruger. Og kurven har været stødt stigende siden, vi første gang tog pulsen på Genbrugsdanmark i 2016, hvor Genbrugsindekset udkom for første gang.

Det er oftest de unge, der er mest flittige til at genbruge, og den genbrugsvare, som er mest populær at både købe og sælge, er tøj.

Vi køber primært genbrug fysisk – altså på loppemarkeder og i fysiske butikker - mens vi mest af alt bruger online genbrugskanaler, når vi skal sælge genbrug. Kvinder er bedre end mænd til at handle brugt, og kvinderne er flittige til at sende deres mænd ud for fysisk at opsamle de genbrugskøb, kvinderne har gjort sig online.

Men hvordan får vi endnu flere danskere med på genbrugsvognen? Det havde Julie Schoen også et kvalificeret, datafunderet svar på. Læs herunder.

Sådan får vi danskerne til at genbruge (mere)

Nu hvor otte ud af ti danskere indenfor det seneste år har købt og/eller solgt noget brugt, er der jo stadig to danskere ud af de ti, vi skal have hevet med på vognen. De to personer har nok handlet med brugte ting i løbet af deres liv, men de mangler at gøre det på så fast basis, at det sker hvert år.

Genbrugsindekserne de seneste mange år slår fast, hvad der er de største barriere og motivationer for at genbruge, og det er dem, vores presseansvarlige mener, vi skal slå på for at få flere til at genbruge.

Den største grund til, at folk sælger brugt, er, at de gerne vil rydde op og tynde ud i deres ting i hjemmet. At tjene penge er kun den næststørste årsag. Den mest hyppige motivation til at købe brugt er dog pengene – at man sparer penge.

- Derfor skal vi være bedre til at fremhæve disse fordele, fordi det er dem, der mest inspirerer folk til at handle brugt. Eksempelvis kan vi se, at dem, der har solgt brugt det seneste år, har tjent omkring 5.600 kroner på det de seneste 12 måneder. Det må da alt andet lige motivere folk at høre det, fortæller Julie Schoen.

Kigger man på, hvad der holder danskerne tilbage for at stikke hovederne i genbrugskurvene, er det frygten for at købe stjålne eller på anden vis ulovlige varer, og så er danskerne også nervøse for kvaliteten af genbrugsvarerne.

Der er derimod besværligheden i at oprette en annonce og tage billeder af varen, der holder nogle folk tilbage fra at sælge deres brugte ting.

- Det giver jo os, som genbrugsportal en opgave i at gøre det så let for danskerne som muligt at sætte deres ejendele til salg. Det er noget, vi allerede arbejder på, og det vil vi fortsat gøre. Og vi skal måske også gøre endnu mere, for at rette vores brugeres opmærksom på, at vi hver dag yder en indsats for at sikre, at man kan handle på vores site så sikkert som muligt, fortæller Julie Schoen.

Det var vores hovedpointer fra debatten hos Vedvarende Energi. Læs hovedpointerne fra den anden debat, Julie Schoen deltog i, her. Hvis du vil booke vores presseansvarlige til næste års Folkemøde, må du endelig række ud.

Relaterede artikler