5 fantastiske, brugte bryllupsgaver
Livsstil

5 fantastiske, brugte bryllupsgaver

DBA Guide
DBA Guide

Vi slår et slag for smukke, brugte bryllupsgaver, hvor du både får chancen for at få mere for pengene og for at give en skøn, personlig gave. Du kan holde dig til ønskelisten eller være kreativ – det er helt op til dig.

Når du køber brugte gaver, er der både chance for en god besparelse – især på designermøbler - men også et unikt fund med historie. Vi har samlet 5, fine gaveideer, som vi ved er populære på bryllupsønskelisterne Danmark rundt. Se dem herunder!

Arne Jacobsen ”7’er” stol

Lige nu er der 94 private, der sælger en 7’er stol på DBA
Lige nu er der 94 private, der sælger en 7’er stol på DBA

Helt tilbage i 1955 skrev Arne Jacobsen historie med designet af den nu ikoniske 7’er stol. Med sit tidløse design og endeløse udvalg af farver så ender denne designklassiker ofte på bryllups-ønskelisten. Om brudeparret ønsker sig flere til spisebordet eller blot en enkelt til dagligstuen, så kan du finde et cool udvalg af ”7’ere” på DBA. Lige nu er der 104 private, der sælger en 7’er stol fra den kære Arne på sitet.

Alt afhængigt af stand og design så ligger prisniveauet på 1.000-1.600 kroner per stol, når du køber den brugt. Og der er altså penge at spare, da den mest prisvenlige ”7’er” fra ny har en vejledende udsalgspris på 2.800 kroner.

Lyngbyvasen

På DBA finder du Lyngbyvasen i alle størrelser og både i ældre versioner med fine blomstermotiver og nyt design såsom 'mat grøn'. Prisen på vaserne på DBA spænder fra 70–2.600 kroner alt afhængig af design og stand. Husk at få kvittering med, hvis det er muligt.

På DBA kan du være heldig at finde den populære Lyngbyvase til 70 kroner. Den kan også koste 2.600 kroner brugt, hvis standen er helt outstanding
På DBA kan du være heldig at finde den populære Lyngbyvase til 70 kroner. Den kan også koste 2.600 kroner brugt, hvis standen er helt outstanding

Hvis du er helt vild med vaser, eller måske slet ikke kan finde ud af hvilke vaser, der passer til hvilke blomster, så læs guiden til, hvordan du matcher de rigtige vaser med de rette buketter. Vi har nemlig fået blomster"eksperten" Julie Wettergren til at guide dig i den rigtig retning på genbrugsmarkedet.

Royal Copenhagen

Det smukke, kongelige porcelæn finder vej til utroligt mange gaveborde! Om brudeparret vil udvide deres klassiske samling af hvidriflede middagstallerkener eller ønsker sig et smukt kagefad i musselmalet helblonde, så kan du finde det på DBA, hvor der lige nu er 11.416 annoncer med Royal Copenhagen-porcelæn.

De bedste scoops inden for brugt Royal Copenhagen er på serveringsfade, tekander og kagefade
De bedste scoops inden for brugt Royal Copenhagen er på serveringsfade, tekander og kagefade

Du skal være obs på at få den originale kvittering og brudgarantien med i handlen. Hvis du vil vide mere om, hvad skriften i bunden af porcelænet på Royal Copenhagen betyder, så læs her, hvor du får svaret. Et godt tip er at gå efter kagefade, tekander eller serveringsfade, hvor du kan gøre et rigtig godt scoop!

Champagneglas eller champagnekøler

Der er lige nu 66 forskellige champagnekølere til salg på DBA
Der er lige nu 66 forskellige champagnekølere til salg på DBA

Smukke champagneglas eller en cool champagnekøler – det er en meget romantisk gave til et brudepar. Man kan vælge at forkæle dem med to unikke vintage-glas eller en hel serie af for eksempel 12 glas, alt efter parrets behov.

Et cool barbord

Barbordet har fået et kæmpe comeback og er stort set blevet et must have i ethvert hjem med respekt for sig selv. Især de vintage-prægede versioner i messing med hjul eller marmor har vist sig at være populære. Til parret der har alt, så er et cool barbord måske den rette gave.

Barborde i messing og marmor er særligt populære lige nu
Barborde i messing og marmor er særligt populære lige nu

På DBA kan du finde et super godt udvalg af smukke barborde – både i messing eller træ, så der er lidt for enhver smag. Lige nu er der 294 barborde til salg på DBA, og næsten halvdelen koster under 500 kroner.

Hvis du mangler inspiration til, hvordan du indretter hjemmet med genbrugsfund, så kom med hjem til Fie, der er en ægte genbrugselsker. Hun har indrettet sit hjem med mange genbrugsting. Blandt andet har hun købt køkkenet på DBA - læs artiklen for få svar på, hvor billigt hun fik køkkenet for. Kig indenfor hos Fie, her.

Relaterede artikler