Genbrugsindekset 2023: Danskerne vil gerne købe dit gamle skrammel
Livsstil

Genbrugsindekset 2023: Danskerne vil gerne købe dit gamle skrammel

Julie Schoen
Julie Schoen

Smid det ikke ud. Smid det på DBA. Sådan skal opfordringen nu lyde, for DBAs Genbrugsindeks 2023 afslører, at flere danskere er ganske tilfredse med såkaldt ”skrammel”-genbrug. De nye tal viser også, at flere af dem, der køber "skramlet" reparerer det og tjener penge på at sælge det videre.

Der er ingen grund til at kyle den skjoldede teak træs bordplade ud, eller kaste din hullede dug i skraldespanden. Du kan i stedet sælge ting som disse.

Der er nemlig stor interesse for det uperfekte genbrug. Det viser årets Genbrugsindeks fra DBA, en undersøgelse, der tager temperaturen på danskernes genbrugslyst på tværs af alle de steder i Danmark, man køber og bytter genbrug. I undersøgelsen svarer flere end tre ud af 10 danskere, at de har købt en genbrugsvare, der var i stykker eller trængte til en kærlig hånd.

- Det glæder mig rigtig meget, at så mange danskere går imod vores køb-og-smid-væk-kultur, selv når varen ikke er perfekt. Noget, der har lidt fejl og mangler, bør man ikke se som skrald, men som en potentiel genbrugsvare, der blot skal sættes til salg billigere end, hvis den var i perfekt stand Det er jo win-win for både sælger, køber og kloden, siger Julie Schoen, der er er presseansvarlig hos DBA.

Danskerne er gode til at tænke kreativt

Hver fjerde dansker har købt uperfekt genbrug for at reparere varen og bruge den selv. En mindre andel har repareret den for at sælge videre til en højere pris, mens andre igen bare har brugt varen, som den var.

Danskerne er blevet gode til at tænke kreativt, give en hurtig makeover eller helt nyt liv til slidte varer. Og derfor ser vi den her efterspørgsel på genbrug i alle tilstande. Så overvej, om du ikke kan køre en hurtig klud over dit såkaldte skrammel og sætte det til salg. Det er da ærgerligt at gå glip af en god handel, hvis din skæve lampe kan stå snorlige et andet hjem

siger Julie Schoen.

Rigtig mange danskere ser nemlig meget nødigt, at brugbare ting ender i containeren. Halvdelen af danskerne angiver i Genbrugsindekset, at den største årsag til, at de køber genbrug, er, at de får brugbare ting, der ellers måske ville være endt som affald.

- Og hvis du står med et møbel eller et stykke tøj, du simpelthen ikke synes, er værd at sætte til salg, bør du overveje alligevel, om ikke nogen kunne finde på at genbruge det, hvis du tilbyder det gratis. Min erfaring er, at der altid vil være nogen, der er interesserede. Og så slipper du for turen til genbrugspladsen, samtidig med at du glæder et andet menneske og minimerer overforbrug, siger Julie Schoen.

Her deler hun fem tips til dig, der vil kaste dig ud i at sælge uperfekte varer.

Byggematerialer på DBA:

  1. Afstandsholder al-liste 25x2000mm, grå

    Afstandsholder al-liste 25x2000mm, grå

    Afstandsholder al-liste 25x2000mm, grå, Afstandsholder AL-liste 25x2000mm, grå. Afstandsliste i hård PVC til bundarmering, specielt til blødt underlag. Sælges i hele bundter. 1 bundt = 50 stk.

    10,00 kr.12-07-2023
  2. Velux fastkarm, cfp 080080 0073qv 800x800mm

    Velux fastkarm, cfp 080080 0073qv 800x800mm

    Velux fastkarm, cfp 080080 0073qv 800x800mm, Velux fastkarm, CFP 080080 0073QV 800x800mm Med 2 lags lavenergi rude. Har aldrig været monteret. I original emballage. Se billeder. Overskud fra byggeri.

    2.300,00 kr.12-07-2023
  3. Velux ovenlysvindue til fladt tag, 900x900mm

    Velux ovenlysvindue til fladt tag, 900x900mm

    Velux ovenlysvindue til fladt tag, 900x900mm, Velux ovenlysvindue til fladt tag, 900x900mm. Indeholder følgende dele: 1x ZCE 090090 0015 2x ZCE 090090 1015 Skruehuller efter tidligere montering. Se bi

    4.750,00 kr.12-07-2023
  4. Creaton domino falstagsten, 257x437mm, sort

    Creaton domino falstagsten, 257x437mm, sort

    Creaton domino falstagsten, 257x437mm, sort, b: 26, V. Meyers, Creaton Domino falstagsten, sort, 257x437mm Aldrig været monteret. Sælges samlet på palle med 238 stk (19,19 m2). Der bruges 12,4 stk pr

    5.000,00 kr.12-07-2023
  5. Velux fastkarm, cfp 100100 0073qv 1000x1000mm

    Velux fastkarm, cfp 100100 0073qv 1000x1000mm

    Velux fastkarm, cfp 100100 0073qv 1000x1000mm, Velux fastkarm, CFP 100100 0073QV 1000x1000mm. Med 2 lags lavenergi rude. Har aldrig været monteret. Overskud fra byggeri.

    3.000,00 kr.12-07-2023
  6. Isover 34 murfilt 1210x150x267mm

    Isover 34 murfilt 1210x150x267mm

    Isover 34 murfilt 1210x150x267mm, Isover 34 murfilt 1210x150x267mm. Pakke med 8 stk og dækker samlet 2,58 m2. Fugtafvisende ISOVER plader. Anvendes til isolering af hulmure under opmuring.

    156,00 kr.12-07-2023

5 gode råd til at sælge dine uperfekte ting:

Vær ærlig og specifik Beskriv varens tilstand på ærlig vis og vær specifik, når du forklarer varens fejl og mangler i annoncen. Køber vil sætte pris på din ærlighed, og I slipper for al for megen kommunikation, før I aftaler en handel. Samtidig undgås det, at sælger går forgæves, hvilket vil være spild af tid for jer begge.

Tag gode og vellignende billeder Sørg for, at billederne afspejler virkeligheden. Tag billeder fra forskellige vinkler og tæt på eventuelle skønhedsfejl, så køber kan danne sig et fuldt overblik med det samme. Ofte kan et lille hul synes meget værre i en beskrivelse end på et billede. Derfor kan billeder være med til at dæmpe købers forestilling om, hvor slemt det måske står til.

Fremhæv fordelene Selvom varen ikke er perfekt, kan du med fordel fremhæve de unikke eller charmerende træk ved varen. En uperfekt vare kan sagtens have karakter og en god historie, der vil tiltale den rette køber.

Tip om potentialet Hvis du kan, så fortæl køber, hvilket potentiale du ser i genstanden. Har du selv overvejet at reparere eller omdanne genstanden til noget nyt, så fortæl om det i beskrivelsen, så køber kan se mulighederne for sig. Sæt eventuelt tingen til salg i den kategori, som er mest oplagt, at tingen kan laves om til at høre ind i. Hvis du for eksempel har en hullet og træt jolle til salg, kan du sætte den til salg som en mulig sandkasse inde i ’Have og byg’-kategorien.

Sæt en fair pris Sæt en rimelig pris, der afspejler varens tilstand. Ved små skrammer skal du måske ikke så langt ned i pris, mens du bør overveje gode rabatter, hvis der er større mangler ved varen. Vær også klar til at gå længere ned i pris, hvis du gerne vil af med varen hurtigt.

Læs hele Genbrugsindekset 2023 her**.**

Tal fra Genbrugsindekset 2023:

32% har købt genbrugsvare, der var gået i stykker eller trængte til en kærlig hånd

  • 23% af danskerne reparerede varen for at bruge den selv
  • 6% af danskerne reparerede varen for at videresælge den
  • 6% af danskerne brugte varen selv uden at reparere den
  • 6% af danskerne brugte varen i ny sammenhæng, til for eksempel renoveringsprojekt eller upcycling
  • 61% af danskere har ikke købt en vare, der var gået i stykker eller trængte til en kærlig hånd
  • 9% ved ikke, om de har købt en vare, der var gået i stykker eller trængte til en kærlig hånd

49% siger, at den største årsag til at købe genbrug er, at de kan få ting som er brugbare, der måske ellers ville blive smidt ud.

Kilde: Genbrugsindekset 2023

Relaterede artikler