Din ultimative værktøjskasseguide
Livsstil

Din ultimative værktøjskasseguide

Lise & Michael
Lise & Michael

Har du ingen værktøj? Måske er du flyttet hjemmefra og er træt af altid at skulle låne fars værktøj? Måske synes du bare det kunne være fedt at få dit eget? Læs med her, hvor vi guider dig gennem, hvad du bør have i din værktøjskasse.

Det er altså ikke altid nemt at finde ud af, hvad man skal bruge, når man for alvor selv skal klare sig. Før Nybyggerne havde vi ikke vores eget værktøj, og skulle altid ringe til en af vores fædre for at få dem til at komme med boremaskine eller lignende, når noget skulle ordnes. I dag har vi stort set alt værktøj og mere til. Det er nok ikke så relevant for den enkelte at have en rundsav eller rystepudser liggende, så vi forsøger herunder at nævne de vigtigste ting, du bør have i din samling.

Og hey! Hvis du køber det brugt på DBA, så kan du altså få en kvalitet der er lidt bedre end de billige(dog stadig dyrere) ‘start’-pakker i byggemarkederne.

Lise & Michael

1. En skrue/boremaskine

Det er altså helt uundværligt med sådan en fætter. Om du skal hænge et TV op, skrue dit nye IKEA-møbel sammen eller måske endda bruge den i køkkenet ;) Har I set de videoer, hvor folk bruger den som kartoffelskræller??? Det er efter vores mening et af de vigtigt redskaber hjem til.

Du kan på DBA finde en masse forskellige mærker, størrelser og prisklasser. Hvis dit behov ikke er særlig stort, så kig efter en lidt billigere og mindre model. Du kan både få en boremaskine på el og på batteri. Jeg foreslår du vælger en på batteri! Vi har selv en billig model; en toolmate og en lidt dyrere model: Stanley.

2. Bor og bitz

Til din bore/skruemaskine er det vigtigt at du har forskellige bor og bitz. Bor bruger du når du eksempelvis skal hænge en reol op, og har brug for at bore for inden du putter evt. rawplugs eller skure i væggen. Bitsene er dem, du sætter på din boremaskine, og der er altså forskellige typer; stjerne, lige kærv, torx, umbraco mm. Ja, det er en hel verden for sig!

Find dine bor på DBA:

  1. ryobi

    ryobi

    Skruemaskine, Ryobi, Køb Ryobi Bore-/Skruemaskine 18V One+ R18PD5-0 til en utrolig pris på kun 799 kr! Denne bore-/skruemaskine er det perfekte valg til både professionelle og gør-det-selv entusiaster

    799,00 kr.12-04-2023

3. En fukssvans

....Eller bare en sav - det bestemmer du selv! Den er i hvertfald meget nyttig at have. Måske bruger du den ikke meget i hverdagen, men hvem ved? Det kunne jo være. Der findes mange forskellige slags til forskellige formål, træsorter mm. Men gå du bare efter en standard, så går du ikke helt galt i byen.

4. En hammer

Endnu et stykke uundværligt håndværktøj! Måske du før har forsøgt dig med at slå et søm i med en sko eller andet. Det er altså slut så snart du har sådan en fætter her i hjemmet.

Find din hammer på DBA:

  1. Hammer, sko der gør dig gladere

    Hammer, sko der gør dig gladere

    4.261,00 kr.16-09-2024

5. Skruetrækkere

Og her er det smart at finde et skruerækker-sæt med forskellige størrelser og bits. Så er du safe hvis boremaskinen er tør for strøm eller du skal bruge skrue noget, hvor der ikke lige er plads til den store boremaskine.

6. Målebånd, vaterpas, tommestok og andet målegrej

Alle tingene er vigtige for et godt forarbejde inden du går i krig med et projekt. Om det er et fanzy DIY-projekt eller blot at hænge et billede op på væggen. Det er altså fedt at det hele er i vater og hænger lige.

7. Topnøglesæt, svensknøgle og stjerne/gaffelnøgle

Ja, det var mange ting på en gang. Men ikke desto mindre gode ting. Du bruger eksempelvis topnøglesættet til at spænde dit nye møbel eller til at skille din cykel ad. Svensknøglen er god til lidt af hvert og en stjerne/gaffelnøgle ligeså.

Med disse ting, kan du virkelig komme langt. Og når du først er kommet så langt i din værktøjssamling, så kan du sikkert komme på 117 flere ting, du gerne vil forny med. Men i første omgang, så er det her, altså det, vi mener er det vigtigste.

God værktøjsjagt - og held og lykke!

// Michael og Lise

Relaterede artikler