Quiz: 10 ting du nok får svært ved at gætte prisen på
Livsstil

Quiz: 10 ting du nok får svært ved at gætte prisen på

Christine
Christine

Er du en ægte quizmaster, eller har du gjort mange gode brugtvarekøb i løbet af året? Du får brug for meget mere en paratviden, hvis du vil kalde dig vinder af DBA’s genbrugsquiz. Gæt med nu, hvor vi prissætter alt fra pølsevogne til sære samlinger.

Du er allerede ét skridt foran, hvis du jævnligt scroller gennem de mange annoncer, som hver dag lægges live på DBA. Er du samtidig en erfaren brugtvarehandler, som ved, hvad ting skal koste, er det bestemt heller ikke et minus, må man antage, men…

Før du trækker i førertrøjen og udnævner dig selv som vinder, skal du klare en virkelig udfordring. Det er meget mere end paratviden og hurtige håndslag, du skal dyste om i denne quiz, hvor det er priserne på alt fra autografer til skøre samlinger, det handler om. Inviter bare vennerne over, vi har fundet en bunke finurlige fund, som I med sikkerhed får svært ved prissætte.

Du finder et stort udvalg af sjove spil på DBA. Her kan du både quizze med ’Hint’, ’Gæt & Grimasser’ eller ’Hvem vil være millionær’.

1. Gæt prisen på denne cirkusvogn til salg på DBA

Er du klar til et stort, stort nummer? Det er nemlig ikke billigt at blive ejer af en cirkusvogn, så du skal godt op i pris, hvis du vil tæt på det rigtige beløb.

Til gengæld bliver du så også ejer af et tinyhouse, som kan trille dig ud på eventyr. Som en lille bonusinfo kan vi endda fortælle, at den gennemrenoverede vogn på 22 kvadratmeter både er med komposttoilet og eget bad.

Har du et bud på, hvad en cirkusvogn fra Cirkus Dannebrog skal koste?

I annoncen kan du se, at sælger opfordrer dig til at komme med et bud, så der ryger nok et par kroner af den endelige salgspris. Det vil dog være snyd, hvis du bruger det som argument for ikke at have gættet den rigtige pris på 335.000 kroner. I denne quiz kan vi kun acceptere de rigtige, kontante svar.

LÆS OGSÅ: Lige nu: Disse retroting er vildt moderne – Sælg dem på DBA

Vognen varmes op med oliefyr, men der er også installeret en hyggelig brændeovn fra Morsø. Lige nu står den gamle cirkusvogn hos Noa i Ebeltoft på Djursland.
Vognen varmes op med oliefyr, men der er også installeret en hyggelig brændeovn fra Morsø. Lige nu står den gamle cirkusvogn hos Noa i Ebeltoft på Djursland.

Er du på udkig efter en cirkusvogn, kan du finde en på DBA.

2. Gæt prisen på denne Commodore 64 til salg på DBA

I Sønder Omme står en original Commodore 64 og samler støv, så derfor har Brian sat den til salg. Spørgsmålet er bare, hvad tech-nostalgi fra fortiden skal koste?

Spillekonsollen virker til perfektion, og der følger både quickshot joystick, kabler og seks originale bånd med otte spil oven i købet. Lukker du handlen med sælger på 1.200 kroner, som er det, maskinen koster, kan du altså hurtigt få opsat udstyret derhjemme og være i gang med at game som i de gode, gamle dage.

LÆS OGSÅ: Derfor kan du lige nu gøre et scoop ved at købe brugt udstyr fra Sonos

Spillekonsollen er naturligvis testet, så du kan være sikker på at købe en maskine, der virker.
Spillekonsollen er naturligvis testet, så du kan være sikker på at købe en maskine, der virker.

Der er over 300 aktive annoncer med Commodore 64 på DBA lige nu. Her kan du se dem, der koster under 1.000 kroner.

3. Gæt prisen på denne original Warhol til salg på DBA

Et af de mest kendte motiver i kunsthistorien er Andy Warhols farverige billeder af Marilyn Monroe. Vil du have sådan et hængende i stuen, er det internationale auktionshuse, du skal besøge, for selvom du kan få mange fine sager på DBA, er lige det billede ikke en af dem. Trods alt.

Eller vent nu lidt…

Der er faktisk en original Warhol til salg på DBA, og er det ikke også Miss Monroe, som knivskarpt springer i øjnene? Den er god nok. Du kan købe en original udstillingsplakat fra 1971, som var det år, serigrafierne blev udstillet på The Tate Galleri i New York.

Standen er perfekt, skriver sælger, så du skal nok have den store pung op af lommen, før plakaten kan pryde væggen hjemme ved dig. Men hvor stort et beløb, må du slippe for original plakatkunst? Svaret finder du på billedet herunder.

LÆS OGSÅ: Netop nu: Hypet serie får prisen på disse sko til at stige

Du kan købe plakaten til 5.000 kroner ved Jens i København.
Du kan købe plakaten til 5.000 kroner ved Jens i København.

Køb kunst på DBA:

  1. Kul, sko der gør dig gladere

    Kul, sko der gør dig gladere

    538,00 kr.16-09-2024
  2. The Picture Listing

    The Picture Listing

    Blandede medier, Fastly, motiv: Abstrakt, stil: Art Deco, b: 12 h: 2, The Picture Shop is very Fastly!! Bump! Bump! Bump! Bump! Bump! Bump! Bump! Bump! Bump! Bump! Bump! Bump! Bump! Bump! Bump! Bump!

    9.999,00 kr.11-11-2021
  3. Oliemaleri, Description

    Oliemaleri, Description

    3.783,00 kr.19-08-2024
  4. Kul, sko der gør dig gladere

    Kul, sko der gør dig gladere

    3.232,00 kr.05-08-2024
  5. Akvarel, Description

    Akvarel, Description

    1.034,00 kr.03-07-2024
  6. Akvarel, sko der gør dig højere

    Akvarel, sko der gør dig højere

    3.337,00 kr.02-07-2024

Der er meget flot kunst til salg på DBA. Du kan finde flere plakater med Andy Warhol her.

Skarp pris på denne ’Special Edition’

Der er ikke noget, der vækker minder, som legetøj fra barndommen – og teknik. Kombineres de to ting, flammer nostalgien for alvor op, og det er netop det, der er tilfældet med en gameboy.

På DBA kan du finde spillemaskinerne til priser på mellem 250-500 kroner, og mange gange kan du endda handle dig med til at få et par spil oven i købet. Det får du ikke, hvis du forelsker dig i Simons ’Nintendo Gameboy Color, Special Edition’, der lige nu indtager førstepladsen som DBA’s dyreste gameboy.

Kan du ramme plet på prisen, når vi spørger, hvad den gule gameboy med Pokemon-motiv koster? Svaret er 2.500 kroner, og sælger sender den selvfølgelig gerne til dig, hvis du betaler fragten.

LÆS OGSÅ: Tech tips: Derfor holder Playstation 4 stadig i dag

For 2.500 kroner kan du blive den heldige ejer af denne unikke gameboy.
For 2.500 kroner kan du blive den heldige ejer af denne unikke gameboy.

Find en gameboy i dag:

  1. some text, Gameboy Advance, Description

    some text, Gameboy Advance, Description

    319,00 kr.19-08-2024
  2. some text, Gameboy Advance, Description

    some text, Gameboy Advance, Description

    1.446,00 kr.12-08-2024
  3. some text, Gameboy Color, Description

    some text, Gameboy Color, Description

    1.179,00 kr.15-04-2024
  4. some text, Gameboy Color, Description

    some text, Gameboy Color, Description

    3.866,00 kr.08-04-2024
  5. some text, Gameboy, Description

    some text, Gameboy, Description

    721,00 kr.11-12-2023
  6. some text, Gameboy Advance, Description

    some text, Gameboy Advance, Description

    2.962,00 kr.09-05-2023

Du kan finde en gameboy til under 500 kroner her.

4. Gæt prisen på Bill Clintons autograf til salg på DBA

Han var USA's præsident fra 1993-2001, men det er ikke den tidligere leder, du skal gætte navnet på. Det er derimod Bill Clintons autograf, vi gerne vil vide, hvad koster?

Krusedullen er sat på ’Arkansas Traveler Diplom’ i 1990, og ved siden af ser du Bill McCuens underskrift. Den får du selvfølglige også med i prisen, hvis du betaler sælgeren Tanya-Maria fra København 1.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Ibi Makienok bruger helst genbrugstøj på den røde løber

Du får to underskrifter, hvis du køber dette originale diplom fra 1990.
Du får to underskrifter, hvis du køber dette originale diplom fra 1990.

Samler du på autografer, er det oplagt at sætte jagten ind på DBA. Se dem, der sælges for under 100 kroner her.

5. Gæt prisen på denne pølsevogn til salg på DBA

Hvis du overvejer et karriereskift til pølsemand, er DBA leveringsdygtig i det, du mangler: En pølsevogn.

Drømmer du om at lange langelændere, ørn i rede og hottere over disken til småsultne kunder? Du kan vælge mellem flere modeller fra de klassiske salgsboder til moderne foodtrucks. Der er nemlig 29 aktive annoncer, hvis du søger på pølsevogn, men priserne befinder sig alle på den pæne side af 100.000 kroner.

Det gælder også ’Keldsvognen 320’, som ifølge sælgers beskrivelse er en ”pølsevogn i bedste kvalitet.” Hvor meget må du slippe, før du kan slå ind på en ny karrievej og trille rundt på Rådhuspladsen i ’Keldsvognen’? Det kan du finde ud af, hvis du tjekker billedteksten herunder.

LÆS OGSÅ: Unikt på DBA: Jans pølseeventyr savner ny ejer

For 189.000 kroner kan du blive den heldige ejer af denne fine pølsevogn, som sælges med udstyr.
For 189.000 kroner kan du blive den heldige ejer af denne fine pølsevogn, som sælges med udstyr.

Hvis du drømmer om at blive pølsemand, kan du finde en pølsevogn blandt de 29 aktive annoncer, der er på DBA lige nu.

6. Gæt prisen på denne samling af muslinger til salg på DBA

Man kan samle på mange sære sager: Muslingeskaller for eksempel. Det gør Mari – eller rettere: Det gjorde hun. Lige nu kan du nemlig købe hendes store samling af muslingeskaller og søstjerner. Skallerne har flere forskellige størrelser, og udseendet på de 51 muslinger varierer derfor en del.

Hvad kan sådan en samling mon koste?

Lægger du en plovmand på bordet, er samlingen din. Den koster nemlig kun 500 kroner – et scoop til prisen og en hurtig måde at komme godt fra start med en ny hobby.

LÆS OGSÅ: Mød en samler: Ole har spist sig igennem 17.000 Kinderæg

Den flotte søstjerne er samlingens særkende. Den har en diameter på 32 centimeter.
Den flotte søstjerne er samlingens særkende. Den har en diameter på 32 centimeter.

Det er ikke kun muslingeskaller, der til salg på DBA. Du kan også finde sten, hvis du hellere vil samle på det.

7. Gæt prisen på denne flippermaskine til salg på DBA

Der findes dem, der er gode til at tage et nederlag med oprejst pande, og så er der dem, der tager det mindre pænt… Flipper du ud, hvis ikke du gætter prisen på maskinen? Så må vi hellere smide et par ledetråde mod dig, før vi afslører svaret.

Den flotte flippermaskine er fra mærket ’Ballum’ og er nyrenoveret og renset fra top til bund, så ingen knapper knaser, når du spiller.

Hvad tror du, Peter fra Kolding skal have for sin flippermaskine? Det rigtige svar er 55.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Sådan streamer du lyd på dit gamle stereoanlæg

Flippermaskinen står hos Peter i Kolding, og du skal nok have trailer med, når du henter den.
Flippermaskinen står hos Peter i Kolding, og du skal nok have trailer med, når du henter den.

Find en flippermaskine på DBA. Du kan se dem, der koster mindre end 5.000 kroner her.

8. Gæt prisen på denne vandcykel til salg på DBA

Mangler du ikke en vandcykel? Har du en sø i baghaven, eller vil du udforske de syv have i et anderledes fartøj har vi godt nyt til dig. Stig om bord på en vandcykel og sæt kurs mod fjerne kyster. Der er plads til fem personer i båden, der skal betjenes med pedaler. Hvor hurtigt du kommer frem til endedestinationen afhænger derfor af, hvor stærke ben du og de andre passagerer har til sammen.

Kommer du hurtigere frem til salgsprisen?

Den lander på 37.000 kroner, men ved du, hvad det bedste er? Du skal ikke bruge en krone på benzin, når båden er bendrevet.

LÆS OGSÅ: Verdens værste seng er til salg på DBA netop nu

Vandcyklen på 12 fod er fra 2020, og der er plads til fem personer i båden.
Vandcyklen på 12 fod er fra 2020, og der er plads til fem personer i båden.

Hop på vandcyklen:

  1. Vandcykel, Description

    Vandcykel, Description

    149,00 kr.27-11-2023

Du kan vælge mellem flere modeller, når du søger på vandcykel på DBA. Se alle de aktive annoncer lige her.

9. Gæt prisen på rationeringskort til salg på DBA

Kan du krydse ni rigtige svar af indtil videre? Enten er du usandsynligt heldig eller også er du usandsynligt skarp til at gætte brugtvarepriser. Det er selvfølgelig det sidste, der gør sig gældende, så vi må hellere slutte af med en samling, som forhåbentlig kan udfordre dig en smule.

Når turen gik til købmanden under 2. Verdenskrig, var de danske sedler skiftet ud med rationeringsmærker. Lagde du en lap på disken, fik du udleveret smør, sukker, kaffe og andre varer.

I dag er det dankortet, vi svinger i supermarkedet, og rationeringsmærkerne er derfor sjove samleobjekter på samme måde som frimærker og modeltog. Vil du starte en ny samling? De 18 originale rationeringskort koster samlet 500 kroner, og de vil med sikkerhed være en god basis for en ny samling.

LÆS OGSÅ: Disse dele af mågestellet er steget i værdi

Du får 18 rationeringskort for 500 kroner.
Du får 18 rationeringskort for 500 kroner.

Du kan altid finde et sjovt quizspil på DBA, fra det klassiske ’Trivial Pursuit’ til ’Bezzerwizzer’.

10. Gæt prisen på denne designstol til salg på DBA

Arne Jacobsen er en af dansk designhistories mest kendte koryfæer med succeser som ’Syveren’ og ’Myren’ på CV’et. Det er dog ikke de spisestuestole, som er de dyreste til salg på DBA lige nu. Det er derimod en ganske særlig udgave af ’Ægget’.

Den er betrukket med sælskind fra et garveri i Sydgrønland og blev produceret i 2021. Hvad tror du, den koster på DBA? Prisen for stolen med stelnummer ’Aj3316’ løber op i svimlende 58.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Her er hvad du bør vide, når du vil købe brugte designstole

Dette er lige nu den dyreste stol fra Arne Jacobsen, som du kan købe på DBA.
Dette er lige nu den dyreste stol fra Arne Jacobsen, som du kan købe på DBA.

Du kan finde flotte møbler fra designeren på DBA. Dem, der koster mindre end 4.000 kroner, kan du gå på opdagelse i her.

Er du en af dem, der går ind i et nyt år med de bedste intentioner? Kristians nytårsforsæt endte ikke helt, som han havde tænkt. Han blev nemlig afhængig af DBA. Hvordan den kunne ske, kan du finde ud af i denne artikel.

Det vrimler med vilde fund på DBA, og er du ikke overbevist efter at have prøvet quizzen i denne artikel, skal du læse med her. Den unikke gamerstol er med stor sandsynlighed noget af det vildeste, der er sat til salg på DBA. Brian fra Grevinge, der sælger stolen, giver dig syn for sagen i videoen herunder.

Relaterede artikler