DBAs dyreste: Dukke
LivsstilBørn

DBAs dyreste: Dukke

Astrid og Kristoffer // Skribent og fotograf
Astrid og Kristoffer // Skribent og fotograf

Baby til salg! Ja, det kunne du sikkert godt narres til at tro, hvis du blot kastede et hurtigt blik på Ediths dukke. Men bare rolig – det er en dukke. Se den livagtige og meget dyre dukke i artiklen, her!

Opdatering: I dag er dukken solgt.

Kan du huske din gamle Baby Born? Det er formentligt mange år siden, du sidste har proppet mad i munden eller mast farmors hjemmestrik ned over hovedet på den. Men sådan er det ikke for Edith Serritslev fra Jelling. Selvom Edith selv har børn, har den livagtige Reborn-dukke nemlig stjålet en del tid.

På trods af at have rundet de 65 år har Edit hygget om sin dyre dukke. Men nu har Edith netop sat sin dukke til salg – og den er DBA’s dyreste af slagsen.

Hvor meget dukken koster, og hvorfor den er så hammer dyr, kan du finde svaret på i artiklen her.

Ediths dukke ser meget livagtig ud.
Ediths dukke ser meget livagtig ud.

Det koster dukken

Lige nu kan du finde mere end 10.000 dukker på DBA og ud af de tusindvis af dukker, er Ediths den dyreste. Hold på hat og briller! Den er en nemlig sat til salg for intet mindre end 12.000 kroner.

For 12.000 kroner kan du købe dukker nok til en hel børnehave, men hvis du er indehaver af Ediths dukke, vil du ikke have lyst til, og måske ej heller tid til, at lege med andre. Hvad der gør Ediths dukke helt særlig, kan du læse om nedenfor.

Lige nu kan du finde mere end 15 Reborn babyer på DBA.

En dukke lavet på bestilling

12.000 kroner er da vist lige overkanten for en dukke, tænker du nok. Men Ediths dukke er ikke en helt almindelig dukke, hvilket prisen ganske vist afspejler.

Dukken har Edith anskaffet fra USA, som er det eneste sted, der forhandler netop denne type dukke. Dukken er en håndlavet, unik Reborn-dukke. Det der gør dukken særligt speciel er, at Edith selv har kunne bestemme hårfarve og øjenfarve på dukken.

Dukken er også unik, fordi den ligner en sprællevende baby – selvom den ligger musestille. Dukken vejer i omegn af tre kilo og er, som Edith beskriver, ’dinglevorn som en rigtig lille baby’.

LÆS OGSÅ: DIY – Lav dit eget legekøkken

Dukken er udstyret med alverdens habengut.
Dukken er udstyret med alverdens habengut.

Et stykke legetøj, der vakte glæde

Ediths dukke ser så livagtig ud, at de fleste nok kunne snydes til at tro, at den er en rigtig baby. Sådan var det i hvert fald, da Edith, der arbejder som social og sundhedsassistent, medbragte dukken på sin arbejdsplads.

”Der var nærmest rift om hvem, der måtte have lov at holde hende. Det var helt tydeligt, at de ældre ikke så en dukke, de så en baby.”

Edith fortæller, at baby-dukken vakte stor glæde på trods af, at der altså er tale om et stykke legetøj.

Lige nu kan du finde mere end 600 dukkehuse på DBA.

Baby som pakkeløsning

Det kan godt være, at 12.000 kroner er mange penge, men køber du Ediths dukke, får du også en hulens masse ekstraudstyr med oven i hatten.

Til dukken følger en fødselsattest, som var den et rigtigt barn. Derover sælges dukken med tøj, vugge, dyne og pude. Og som prikken over i’et medfølger også en magnetisk sut.

Vil du glæde dit barn eller barnebarn med en dukke ud over det sædvanlige, eller har du bare et ualmindeligt stort legebarn gemt i maven, er Ediths dukke lige noget for dig. Find den her, såfremt den stadig er til salg.

LÆS OGSÅ: Boost dit DBA-salg med disse 8 råd

Det kan godt være, at dukken er dyr, men du får også et ordentligt læs ekstraudstyr med i prisen.
Det kan godt være, at dukken er dyr, men du får også et ordentligt læs ekstraudstyr med i prisen.

Har du gemt dine barndomsdukke, bør du læse med her. Vi har samlet en lise over 8 Barbiedukker, der er steget gevaldig i værdi gennem årene. Har du en af dem liggende i på loftet, har du måske scoret kassen.

Med styr på dukkerne er det tid til at vende blikket på dukkehuset. Kom med indenfor, når vi åbner dørene for dukkehuset over alle dukkehuse. I videoen nedenfor kan du tage et kig i DBA’s dyreste dukkehus, der mest af alt ligner en rigtig liebhavervilla.

Vil du vide mere om liebhavervillaen af et dukkehus, kan du læse med her.

Relaterede artikler