Sælgerguide: Det skal du vide, før du sætter din brugte brudekjole til salg
Livsstil

Sælgerguide: Det skal du vide, før du sætter din brugte brudekjole til salg

Christine
Christine

Din brudekjole er unik, ingen tvivl om det, men hvordan overbeviser du en kommende køber om det samme? Det ved eksperten Charlotte Engelsen, der i denne artikel løfter brudesløret for detaljer, der kan blive afgørende for, om kjolen kommer videre eller fortsat skal samle støv i skabet.

Noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt. Der er styr på detaljerne forud for den store bryllupsfest, og de fleste brude ved, hvad der skal til for at opfylde tøjtraditionen. Ifølge den gamle skik bringer det lykke til ægteskabet, hvis de fire førnævnte ting er en del af brudens outfit.

Til gengæld skal du skifte overtro ud med overtalelsesevnernes skarpe sprog, når brudekjolen skal sættes til salg efter kærlighedsfesten. Kniber det med at skrue sætningerne sammen? Charlotte Engelsen, der ejer Brudebutikken i København, kender ikke kun bryllupstraditionerne. Hun kender også salgsargumenterne, der sender din brugte brudekjole videre mod en ny ejer.

Har du brug for at få opdateret salgsannoncen? Læs med! Nu fortæller Charlotte Engelsen, der fra butikken i København sælger både nye og secondhand brudekjoler, hvilke detaljer der fremmer sandsynligheden for, at du tiltrækker den helt rigtige kjolekøber.

Find en brugt brudekjole på DBA:

  1. Brudekjole, some text, str. XL, Description

    Brudekjole, some text, str. XL, Description

    2.320,00 kr.05-08-2024
  2. Brudekjole, some text, str. XXXL, Description

    Brudekjole, some text, str. XXXL, Description

    9.810,00 kr.20-11-2021

Lige nu kan du på DBA finde mere end 1.500 brudekjoler, og her kan du se dem, der koster mindre end 2.000 kroner.

Dette bremser ofte et salg

Siden 2015 har ejer Charlotte Engelsen taget mod de smukkeste kjoler i Brudebutikken på Langelinie Alle 25 i København. Her møder hun dagligt brude, der ønsker at sælge tøjet fra den store dag, og hun ved derfor, hvilke udfordringer et potentielt salg kan medføre.

Det største problem er nemlig ikke at stykke salgsannoncen sammen. Det er at nå dertil, hvor bruden beslutter at skille sig af med kærlighedskjolen:

- I starten er affektionsværdien overvurderet, og mange tror, de kommer til at bruge kjolen igen og igen. Det er bare sjældent, det sker, og med tiden finder man ud af, at det er bryllupsbillederne og ikke kjolen, der vækker minderne. Desværre er det ofte for sent at sælge kjolen, når man kommer til den konklusion, forklarer Charlotte Engelsen.

Derfor er ekspertens bedste råd at sælge kjolen straks:

- Hvis en brudekjole hænger i skabet i flere år, er det ikke sikkert, den er moderne, når den skal sælges. Blondekjoler har været på mode længe, men nu bliver de erstattet af enkle satinkjoler, så det bliver sværere at sælge blondemodellerne, der ellers har været meget populære, lyder det fra eksperten.

Du øger altså chancen for et salg, hvis du kort tid efter brylluppet opretter en annonce på DBA. Vil du ikke bare øge chancen, men faktisk få succes med salget? Hvis du lader øjnene fortsætte deres færd over skærmen, er du allerede ét skridt tættere på et salg, for nu kommer argumenterne på bordet.

På DBA kan du finde en vintage brudekjole til under 2.000 kroner.

Vidste du det? Derfor er denne detalje vigtig

- Du skal undgå at skrive som det første, kjolen kun har været brugt én gang, for det skriver alle, lyder det omgående fra eksperten, før hun fortsætter:

- Fremhæv hellere designer- eller brandnavn, kjolemodellens navn, størrelsen, længden og farven. Det kan være ret afgørende for køber at vide, om brudekjolen er kridhvid, beige, elfenbensfarvet og om det er i den mørke eller lyse ende af farveskalaen, den ligger, fortæller Charlotte Engelsen.

En kjole kan altid lægges op, mens det derimod nærmest er umuligt at lægge den ned. Er du meget lav, er chancen for at finde den rigtige køber markant mindre end for dig med lange ben.

Derfor er er det en god idé, at du skriver din højde med sko, så køber kan afgøre, om kjolen kan lægges op. Samtidig opfordrer Charlotte Engelsen også til, at du beder skrædderen om at sakse lidt mindre i siderne:

- Hvis du på forhånd ved, at du vil sælge din brudekjole efterfølgende, skal du få skrædderen til at lade være med at klippe stof ud i siderne. Så kan den lægges ud senere og dermed passes af flere kvinder. Det er også med til at øge chancerne for et salg, forklarer hun erfarent om den vigtige detalje.

Du er godt på vej mod at sætte brudekjolen til salg, men én vigtig ting mangler: Prisen. Den er noget af det sværeste at ramme rigtigt, fortæller Charlotte Engelsen, for er din brudekjole egentlig så meget værd, som du tror?

LÆS OGSÅ: Guide: Dæk bryllupsbordet med genbrug

Denne smukke brudekjole i størrelse 38 sælger Louise fra Valby. Nyprisen var 16.000 kroner, men den kan blive din for kun 1.200 kroner.
Denne smukke brudekjole i størrelse 38 sælger Louise fra Valby. Nyprisen var 16.000 kroner, men den kan blive din for kun 1.200 kroner.

Sådan sætter du den rigtige pris

Du skal prissætte med hjernen, men det kan være svært ikke at lade hjertet bestemme, når brudekjolen skal have ny ejer:

- Som privat sælger kan det være vanskeligt at prissætte brudekjolen, for man synes jo selvfølgelig, at ens egen er den smukkeste på markedet. Derfor kommer man let til at sætte prisen for højt, så kjolen bliver umoderne, før den bliver solgt, fortæller eksperten og uddyber:

- Brudekjoler er generelt dyre, fordi de bliver produceres under helt andre forhold end andet tøj, men sætter du prisen rigtigt fra start, så den hurtigt bliver solgt og ikke når at blive umoderne, får du med stor sandsynlighed en meget bedre fortjeneste. At du rammer lige ned i tidsånden, hæver prisen, så det er helt afgørende, kjolen hurtigt bliver solgt.

Ifølge Charlotte Engelsen må du hellere sætte prisen lidt lavere, end hjertet har lyst til. Hun anbefaler, at du sætter brugtprisen til 30-40 procent af nyprisen, som du selvfølgelig også skal huske at nævne, så køber kan se, hvor meget der kan spares.

På DBA kan du finde smukke brudesko i flere farver. Her er nemlig både klassiske hvide og mange andre stilletter til salg.

Her er ekspertens bedste råd

Køber du brudekjolen brugt, kan du krydse noget gammelt af på bryllupslisten. Det betyder imidlertid ikke, du skal skilte med, at det ikke er første gang, nogen har sagt ”yes to the dress”. En nyrenset kjole, der er fri for pletter, hæver nemlig prisen mere end et designernavn:

- Send kjolen forbi renseriet, før du sælger den, og skriv i annonceteksten, at den er nyrenset. Der er jo ingen, der vil købe beskidt tøj, som måske slet ikke kan blive rent. Det er meget nemmere for køber at se, om kjolen er perfekt, hvis den er velholdt, siger Charlotte Engelsen.

Rødvinsstænk er genstridige, men de er heldigvis relativt sjældne, fortæller eksperten. Makeup er til gengæld oftere årsag til pletter, der ikke kan fjernes, og især er selvbruner næsten umuligt at få af, når det sætter sig i kjolekanterne. Hvis ikke en tur på renseriet var nok til at få kjolen ren, kan det blive nødvendigt at vaske den i maskinen:

- Som udgangspunkt anbefaler jeg det ikke, men man kan spraye pletfjerner på kjolen, vende vrangen ud på den og lægge den i et dynebetræk, før man vasker det. Forhåbentlig kan det fjerne de sidste, synlige pletter, fortæller Charlotte Engelsen og tilføjer, at kjolen selvfølgelig skal kunne tåle maskinvask.

Kjolen er ren, prisen er knivskarp, og nu mangler du kun billederne, der som figurerne på bryllupskagen er den sidste finish, der gør annonceteksten uimodståelig. Gør dig klar til fotoshoot. Herunder får du ekspertens tips til, hvordan du finder kjolens bedste vinkler, og dermed undgår fejlen, de fleste begår.

LÆS OGSÅ: Et bryllup lavet af genbrug: Emelie og Fredriks bryllup var helt unikt

Det er ikke kun brudekjolen, der skal være styr på. Anne sælger et flot, ubrugt brudeslør med svarowski-sten til kun 300 kroner, og du får endda et blåt strømpebånd med i handlen, når du henter det i Køge.
Det er ikke kun brudekjolen, der skal være styr på. Anne sælger et flot, ubrugt brudeslør med svarowski-sten til kun 300 kroner, og du får endda et blåt strømpebånd med i handlen, når du henter det i Køge.

Glem ikke de rigtige vinkler

Gode billeder gør underværker for din salgsannonce, for det er dem, der skal fange købers kræsne blik. Faktisk kan gode billeder være med til at hæve prisen, og især er det afgørende, du zoomer helt ind på detaljerne:

- Der skal selvfølgelig tages billeder, som viser brudekjolen i fuld figur, men du må ikke glemme nærbilleder, som fremhæver stoffets struktur, blonder eller perler. Billederne skal være tro mod farver og detaljer, så de understøtter salgsannoncen, og derfor er det en god idé at tage billederne i dagslys og gerne udendørs, så billederne afspejler, hvad det er for en kjole, du sælger, siger Charlotte Engelsen.

På den anden side af skærmen klikker køber sig igennem dine skarpe skud, men selvom du har gjort dig umage, kan det stadig være svært at vurdere kjolen på billederne. Derfor er det en god er idé også at vise bryllupsbillederne, så køber kan se den i brug. Det er nemlig kun en fordel, at man kan forestille sig, hvordan tøjet vil sidde på en selv. Netop derfor er der én ting, du aldrig må gøre, fortæller eksperten afslutningsvist:

- Hvis du med sikkerhed ikke vil have solgt din brudekjole, skal du hænge den på en bøjle. Så kan man nemlig ikke se, hvordan den ser ud. I stedet er det meget bedre at hænge den på en gine eller selv tage kjolen på, så køber kan fornemme kjolen.

Brudesløret sætter prikken over i’et, og på DBA kan du finde mange flotte varianter. Her kan du se dem, der koster under 400 kroner.

Et bryllup er noget ganske særligt, og netop derfor er det afgørende at finde den helt rigtige kjole til den store dag. Vil du spare penge på bryllupsbudgettet og samtidig krydse ”noget brugt” af på listen over bryllupstraditioner, er det oplagt at kigge efter genbrugskjoler. I denne guide bliver du god klædt på, så du kommer til at stå brud i drømmekjolen.

Hvad skal temaet være til dit bryllup: Romantisk, eventyrligt, actionpræget eller hvad med et Lego-tema? Line og Jannick gik all in på det sidste, og selv knaphulsblomsten og servietringene var lavet af Lego. Bliv inspireret af parret i videoen herunder, hvor de afslører sjove og kreative detaljer fra den store dag.

Relaterede artikler