10 sikre køb til forårets garderobe..
Livsstil

10 sikre køb til forårets garderobe..

Louise Guldager
Louise Guldager

Selvom kulden stadig bider, solen hænger lavt og kalenderen kun lige har slået 2017 an, kan det være en god ide at overveje forårets køb allerede. Mange af dem kan snildt bruges nu. Og hvis du planlægger lidt på forkant, har du her 10 stensikre køb til forårets garderobe.

1) Trenchcoat

Den har på en måde aldrig været væk fra modebilledet. Den dukker i hvert fald op igen og igen. Her er på alle måder tale om et sikkert køb og dette forår er ingen undtagelse. Den kan også med fordel bruges allerede I de tidlige forårsmåneder med en tyk, lækker strik eller en cool hættetrøje under. Alle farver går an, men især den klassiske beige trenchcoat.

2) Statement T-shirt

De er allerede vældigt synlige i modebilledet og det er måske dén ting, du allerførst skal klikke hjem. De er her, der og alle vegne; casual cool T-shirts med forskellige statements, lige fra de sjove og finurlige med reklame print, til de girly i douche pastelfarver og over til de mere rockede med band navne.

3) Hætteblusen

…eller hoodie, som den også ofte går under betegnelsen som, er endnu et levn fra 90érnes modescene, som hitter stort denne sæson. Ligesom statement t-shirts og Dr. Martens handler det om at være skødesløst cool og ikke se alt for koordineret ud. Hætteblusen bruges både under lange frakker, til plisserede nederdele, med sneaks og stilletter og både ensfarvede og dem med tryk på maven kan gå. Det er bare med at få erhvervet én asap!

4) Kashmir strik

En god og langtidsholdbar investering. De kan holde sæson efter sæson, hvis du behandler dem rigtigt – og så regulerer kashmir sig i forhold til temperatur, hvilket betyder at de er super anvendelige. Lige behagelige vinter som sommer. En kølig forårsaften er de guld værd. Og endnu et af dine køb, der uden tøven kan tages i brug med det samme allerede nu.

5) Stribet herre skjorte

En klassisk skjorte går du næppe galt i byen med. Denne sæson skal den gerne være stribet og du kan med fordel bruge den sammen med din nyindkøbte kashmir strik og din trenchcoat. Den er flot til alt fra bukser og nederdel, bliver city-cool og urban med sneaks og stillig med f.eks. et pencilskirt og et par pumps.

6) Herre ur

Har du ikke allerede et maskulint og lækkert herreur, så er det nu du skal kigge dig om efter et. De har hittet i en del sæsoner nu og det ser ud til at fortsætte. Det er desuden ikke bare en god investering, det er – muligvis – én af dem, din mand også vil forstå. Et smukt herreur er lige flot til en feminin festkjole som det er til et afslappet hverdags look.

Især lænkerem, sølvure og store hvide skiver er smukke, men i virkeligheden kan de fleste herreure gå an, hvis blot du bærer det med samme selvsikkerhed, som var du alfa-han i hele Zoo flokken. Gør du det, vil du til gengæld også opleve, hvad sådan et køb kan give på selvtillids-kontoen.

Louise G.

7) Pencilskirt

Sætter du det sammen med den føromtalte statement t-shirt er du cool og rocket. Bruger du det med en skjorte og en trenchcoat er du klassisk feminin og business-like. Og sætter du dit pencilskirt sammen med en lækker kashmir strik og et par sneaks er du klar til alt fra Modeuge til jobsamtaler. Et pencilskirt kan med andre ord meget mere end man måske lige umiddelbart skulle tro. Og det er, som med listens andre punkter, en ret sikker investering.

8) Jakkesæt

Jakkesættet er tilbage i modebilledet og det er der en god grund til. Det kan sammensættes med stort set hvad som helst. Sneaks, stilletter, grove støvler og alt fra tykke trøjer til små silketoppe eller t-shirts. Ensfarvet, nålestribet eller klassisk sort – det er sådan set underordnet. Jakkesættet holder hele vejen. Og det kan bruges mere eller mindre hele året. Samtidig giver muligheden for at bruge de enkelte dele separat også ekstra potentiale til garderoben. En blazer kan nemt gå hen og blive en mangeårig favorit i klædeskabet.

Et powersuit:

  1. Jakkesæt, some text, str. some text, Description

    Jakkesæt, some text, str. some text, Description

    8.776,00 kr.01-07-2024
  2. Jakkesæt, str. 50, some text, Description

    Jakkesæt, str. 50, some text, Description

    5.026,00 kr.27-11-2021

9) Tern

De ses især på frakker og jakker, men også ternede bukser, nederdele eller halstørklæder er yderst populære lige nu. De er klassiske, men samtidig også lidt legesyge. Det giver mulighed for forskellige looks og den slags kan de fleste af os jo godt lide.

10. Ankel støvler

Såvel de flade af slagsen som dem med en lille hæl hitter. De er praktiske og behagelige allerede nu og når vejret og temperature tillader det engang til foråret, er der ikke noget mere elegant og sexet end et par ankelstøvler til bare ben. Kan du tilmed finde nogle i velour eller midnatsblå, så har du ramt jackpot!

Relaterede artikler