Fix dit keramik
DIY

Fix dit keramik

Lise & Michael
Lise & Michael

Læs her, hvordan du med få midler fixer dit keramik. Du skal kun bruge tre ting; spartelmasse, tusch og neglelak. Nemt, hurtigt og billigt!

De fleste gamle keramikvaser, -skåle, -lamper har op til hundrede år på bagen, og de har muligvis været inde og ude af flyttekasser en million gange. Derfor er det klart, at der kan være afslag eller lignende på de skønne, unikke skabninger. Desværre.

Vi har eksempelvis arvet en gammel Kähler-lampe, som desværre har været en del flytninger igennem, og derfor har den en del afslag i bunden. Det ville dog være en skam at kassere lampen på grund af det.

Jeg har lært et ganske smart trick, som jeg vil dele med jer. Kig med herunder.

Her kan du se fligen, jeg vil forsøge at skjule
Her kan du se fligen, jeg vil forsøge at skjule

Det skal du bruge:

  • Spartelmasse (spørg efter en, der kan hæfte på stort set alt)

  • Neglelak

  • Tusch

  • Eventuelt sandpapir

Til at starte med skal du bruge spartelmassen til at udfylde hullerne - hvis de vel og mærket er så dybe, at dette er nødvendigt. Lad det hærde op og slib eventuelt efter med en kort 240 eller derover.

Køb en neglelak (hvis ikke den er på lager), der passer i farven. Neglelak har heldigvis den egenskab, at når det hærder op, får den cirka samme dybde som en glasur.

Sådan gør du 1. Nu skal du udfylde fligen med spartelmasse. Sørg for at glat det godt ud, du kan med fordel bruge dine fingre, så har du bedre føling over det. Lad spartlen tørre.

2. For at opnå et godt resultat skal du male spartelpletten med en tusch. Det giver en bedre dybde, så dit snydetrick kommer til at ligne ægte glasur.

3. Nu er det tid til at finde den helt nøjagtige neglelak. Det handler om at ramme en farve, der ligger så tæt op ad glasuren på lampen som muligt. Har du ikke en passende, så er et godt tip her er at tage keramikken med, til der du vil købe neglelakken. Giv lampen et par lag neglelak og lad det tørre.

Tadaaa. Så blev den fixet
Tadaaa. Så blev den fixet
Lampen blev så god som ny! Synes du ik'?
Lampen blev så god som ny! Synes du ik'?

Ovenover kan du se det færdig resultat. Nu skal du have de gode briller på for at spotte pletten. Det opdager dine gæster aldrig!

Det skal dog siges, at der sikkert findes professionelle konservatorer, der kan gøre denne slags ting meget bedre end denne guide, men der er sikkert også dyrt. Så dette var en hurtig og billig løsning. Hvis du har et eller andet fornemt keramik med kæmpe afslag, så er det måske ikke lige denne guide, der er optimal. Men vores tip er perfekt til de små sager!

Hvis du ikke har en keramiklampe, så kan du købe en ny én på DBA, hvor der lige nu er cirka 590 keramiklamper til salg.

Trænger din keramiklampe eventuelt til en ny ledning, nu hvor du har fat i den? Så kig her, hvor vi har lavet en guide til, hvordan du nemt selv kan udskifte ledningen.

Relaterede artikler