Spar penge på designikonerne
Bolig

Spar penge på designikonerne

Cindie Hiort
Cindie Hiort

Er du på jagt efter danske designklassikere til indretningen, giver det i den grad mening at finde dem brugt på DBA - fremfor at købe dem fra ny. Her sparer du op til 45.000 kroner på en klassiker. Læs med her og få samtidig nogle råd til, når du køber møblerne, brugt.

Vi ved vist alle, at designere som Arne Jacobsen, Børge Mogensen og Hans J. Wegner med deres design i især 1950’erne i den grad har opnået stjernestatus– og deres stjerner står ikke til at blegne. Tværtimod bliver de ved med at finde deres vej ind i både danske og internationale hjem i den moderne indretning.

Et andet sted, de også bliver ved med at dukke op, er på DBA, men hvor meget er det så, du sparer på at købe dem brugt? I denne artikel guider jeg dig gennem fem designs, som der er rigtig god grund til at købe på DBA. Både fordi, du sparer penge på at købe dem brugt, men også fordi patinaen i mange tilfælde klæder møblerne. Læs selv med, her.

Arkitektegnede møbler og belysning på DBA:

  1. Alfred Homann, stol, sko der gør dig gladere

    Alfred Homann, stol, sko der gør dig gladere

    8.328,00 kr.19-08-2024
  2. This is a headline!

    This is a headline!

    Michael Nedergaard, bord, sko der gør dig højere

    2.188,00 kr.02-07-2024
  3. Gunnar Aagaard Andersen, spisebord m. stole, sko der gør dig gladere

    Gunnar Aagaard Andersen, spisebord m. stole, sko der gør dig gladere

    6.439,00 kr.02-07-2024
  4. Nyt i bo, spisebord m. stole, Description

    Nyt i bo, spisebord m. stole, Description

    4.576,00 kr.27-11-2023
  5. Eames, stol, sko der gør dig gladere

    Eames, stol, sko der gør dig gladere

    3.397,00 kr.18-12-2021

Har du en forkærlighed for interiørdesign, så er det en rigtig god idé at kigge forbi DBA-kategorien 'Arkitekttegnede møbler og belysning'. Kig igennem underkategorierne eller søg på den designer, du er ude efter. Her finder du mere end 11.000 annoncer!

Svanen – Arne Jacobsen

Man kan sagtens se den majestætiske fugl, som stolen er opkaldt efter, når man kigger nærmere på Svanens linjer
Man kan sagtens se den majestætiske fugl, som stolen er opkaldt efter, når man kigger nærmere på Svanens linjer

LÆS OGSÅ: Video: Skab en rå og unik designerlampe

Det var totalindretningen af SAS Royal Hotel i København, der ligger til grunde for rigtig mange af de moderne klassikere, som vi kender Arne Jacobsen for. En af dem er Svanen, eller model FH3320, som stolen også hedder. Den havde til formål at stå både i hotellets lobby og i panoramasalonen på 19. etage. Den blev skabt i 1958 og har stort set ikke forladt indretningsbilledet siden, selvom den dog både er kommet i en udgave med teaktræsfod og i en kontorstolsudgave med hjul, hvor især den sidstnævnte er meget sjælden i dag.

Versionen i læder, der fra ny hos producenten Fritz Hansen koster fra 41.187 kroner, finder du lige nu på DBA fra 13.999 kroner, hvilket sparer dig 27.188 kroner. Det kan mærkes i de flestes budget!

Pris fra ny: Fra 41.187 kroner Pris på DBA: Fra 13.999 kroner Du sparer: 27.188 kroner

Er det Svanen du gerne vil have hjemme i stuen, så finder du den her.

Tip:

Er der bevægelige dele på det møbel, du vil købe, så hør sælger om, hvorvidt det stadig virker perfekt – og hvis det ikke gør det, så kontakt producenten af møblet for at høre, om det er muligt at købe nye dele eller få repareret hos dem. Så kan du restau

Koglen – Poul Henningsen

Den hedder Koglen på dansk, men på engelsk er det blevet til en artiskok!
Den hedder Koglen på dansk, men på engelsk er det blevet til en artiskok!

LÆS OGSÅ: Video: Kelimpuder på budget

Et andet designikon, som kom til i 1958, er Poul Henningsens Koglen, og også den blev designet til et sted i København nærmere bestemt restauranten Langelinje Pavillionen. Det, der virkelig gør den speciel, er de 72 blade, fordelt på 12 rækker, der med deres specielle placering skaber et fuldstændig blændfrit lys, lige meget hvor du befinder dig i forhold til lampen.

Lampen findes i mange størrelser og materialer, og på DBA finder du både store og små versioner, ligesom du både finder de helt gamle udgaver og de nye med LED-lys. Vi har set på en version i hvid: lakeret stål med en diameter på 60cm, der på DBA lige nu findes til 26.500, hvor den fra ny koster 63.995 kroner.

Pris fra ny: 63.995 kroner Pris på DBA: 26.500 kroner Du sparer: 37.495 kroner

Tip:

Med mere en 3.000 annoncer med belysning i kategorien arkitektegnede møbler, er der alt fra gamle klassikere til helt moderne design. Er du i tvivl om hvilken lampe, du skal købe til for eksempel din stue, så tag dig tid til at kigge underkategorierne ige

LÆS OGSÅ: Det skal du vide, når du køber intelligente lyspærer - brugt

Find annoncer med Koglen her – husk at oprette en søgeagent, hvis der er en speciel model du er på udkig efter.

GE 290 sofa - Hans J. Wegner

Denne her sofa er det værd at tjekke sommerhuset for. Der er nemlig placeret rigtig mange af dem rundt om i de små huse langs landets kyster
Denne her sofa er det værd at tjekke sommerhuset for. Der er nemlig placeret rigtig mange af dem rundt om i de små huse langs landets kyster

Hans J. Wegner er måske nok mest alment kend for blandt andet Y-stolen, Jakkens Hvile og Flaglinestolen, men en af de ting, der virkelig passer ind i indretningen lige nu, er hans enkle og elegante GE 290 sofa fra 1955. Derfor er det netop sofaen, vi har kigget nærmere på. Modellen til 3 personer, i eg og med originale hynder, finder du lige nu her på DBA til 10.000 kroner, hvor du fra ny slipper mindst 25.000 kroner.

Pris fra ny: 25.000 kroner Pris på DBA: 10.000 kroner Du sparer: 15.000 kroner

LÆS OGSÅ: Brugt sofa – så god som ny

Find både GE 290 sofaer og GE 290 stole på DBA her.

Den Spanske Stol - Børge Mogensen

Den Spanske Stol findes i forskellige farver eg, ligesom det tykke kernelæder går fra helt lys beige til sort. Dog er klassikeren stadig den gyldenbrune udgave
Den Spanske Stol findes i forskellige farver eg, ligesom det tykke kernelæder går fra helt lys beige til sort. Dog er klassikeren stadig den gyldenbrune udgave

Vi fortsætter med geniale designs fra 1958, for det var nemlig året, der også gav os Børge Mogensens Den Spanske Stol. En ramme i egetræ har fået spændt sæde og ryglæn af tykt kernelæder på sig, og resultatet passer lige så godt ind i et slut 50’er hjem som i et nutidigt hjem, om så stilen er minimalistisk eller moderne nordisk.

Fra ny starter prisen ved 25.000 kroner, hvor du her på DBA finder den til priser fra 14.000 kroner.

Pris fra ny: 25.000 kroner Pris på DBA: 14.000 kroner Du sparer: 11.000 kroner

Tip:

Udover prisbesparelsen, er der en anden rigtig god grund til at købe designklassikerne brugt, og det er patina. Selvfølgelig skal dit nye køb ikke være fuldstændig nedslidt, men den blødhed som især læder kan få ved brug, tager år at give et helt nyt møbe

Du finder annoncer med den smukke stol lige her.

Ægget – Arne Jacobsen

Svanen og Ægget er skabt til at stå sammen, men er også smukke hver for sig. Og så er det ikke små beløb du kan spare på at købe dem brugt på DBA
Svanen og Ægget er skabt til at stå sammen, men er også smukke hver for sig. Og så er det ikke små beløb du kan spare på at købe dem brugt på DBA

LÆS OGSÅ: Sådan laver du en daybed ud af en gammel sofa

Endnu et møbel fra Arne Jacobsens projekt med SAS Royal er den smukke Ægget, der ofte ses afbilledet sammen med Svanen, da de to netop blev skabt til at stå sammen på hotellet. De smukke stole blev dog ikoner hver for sig, der med det enkle udtryk kan passe ind i nærmest ethvert hjem.

Den laveste pris på Ægget i versionen med sort læder er lige nu 25.000 kroner på DBA. Skal du ud og købe stolen fra ny, starter prisen på 70.000 kroner, hvilket giver en besparelse på hele 45.000 kroner.

Tip:

Ser du designklassikerne på DBA til kun et par hundrede kroner, så se lige efter en ekstra gang, før du tror du gør et godt kup. Mange møbler er nemlig blevet lavet i miniaturer, som små udstillingsgenstande.

Pris fra ny: 70.000 kroner Pris på DBA: 25.000 kroner Du sparer: 45.000 kroner

Find drømmekøbet lige her! Vil du have inspiration til, hvordan du kan indrette virkelig lækkert med genbrug, så se her, hvor vi er på besøg hos genbrugselskeren Fie, hvis køkken er købt brugt på DBA. Du kan også tage med hjem til genbrugselskeren Sofie Amalie.

Relaterede artikler