Spar 100.000 kroner på disse fem møbelklassikere
Bolig

Spar 100.000 kroner på disse fem møbelklassikere

Nicolai Klingenberg
Nicolai Klingenberg

Uanset om du skal indrette dele af dit hjem eller etablere et hjemmekontor, bugner brugtmarkedet af godter. Godter i form af klassikere, som ikke længere produceres, men også “no-name” lækkerier, som er fra en svunden tid… Det bedste af det hele? Du sparer en hulens masse penge på at købe dem brugt! Læs selv, her!

Der er ingen tvivl om, at anerkendt design koster, men køber du brugt, sparer du ikke blot penge - du kan også være heldig at finde eksemplarer af møbler, som ikke længere findes - eller som har skiftet produktionsfabrik.

Det lyder tørt - men når du ved, hvad du skal kigge efter, kan du gøre gode fund - for der er masser af penge at spare på disse møbelklassikere, som udmærker sig til både hjem og kontor.

Tip nummer 1: PK-61

Det ultraklassiske og minimalistiske sofabord er i sin tid designet af Poul Kjærholm. Bordet fås med blandt andet glas- og marmorplade, som begge er placeret på et stålstel.

Lige nu er der der 11 annoncer med PK-61-borde til salg.

Du sparer 8.800 kroner på at købe dette bord på DBA
Du sparer 8.800 kroner på at købe dette bord på DBA

Hvis du kan finde en model, som er produceret hos E. Kold Christensen, er det bare med at slå til - i dag ligger produktionen nemlig hos Fritz Hansen, og dermed er førstnævnte mere sjælden. Bordet blev designet i slutningen af 1950’erne, men passer glimrende til et hjem - eller kontor - anno 2018 og frem.

Pris på DBA: Fra 14.500 kroner Pris fra ny: Fra 23.300 kroner Din besparelse: 8.800 kroner

Tip nummer 2: Svanen fra Arne Jacobsen

Du sparer 17.000 kroner på at købe en stol som denne på DBA
Du sparer 17.000 kroner på at købe en stol som denne på DBA

Det er stadig dansk - og vi er stadig i slutningen af 1950’erne, men det er mere organisk, og det er mere blødt at se på. Svanen er en af Arne Jacobsens mest kendte stole, og den flyttede i sin tid ind på SAS Royal Hotel, hvor Arne Jacobsen var hyret til at varetage en totalindretning af verdens første designhotel! Du kan finde varianter med både stof og læder - personligt hælder jeg mest til sidstnævnte, som dog også koster noget mere.

Fun fact:

Rygterne lyder, at da man for årtier siden skulle modernisere hotellet, blev der smidt containervis af de ikoniske stole ud som storskrald. Den var ikke gået i dag!

Pris på DBA: Fra 8.500 kroner Pris fra ny: Fra 25.500 kroner Din besparelse: 17.000 kroner

I skrivende stund er der 108 annoncer på DBA, der matcher søgeordene 'Svanen' og 'Arne Jacobsen'.

Tip nummer 3: Et skrivebord

2.500 sparer du på at købe et lækkert og patineret skrivebord i teak på DBA
2.500 sparer du på at købe et lækkert og patineret skrivebord i teak på DBA

Her går vi uden om de store designere, da der også skal være plads til noget billigere. I dag kan du få skrivebord fra nye til næsten ingen penge - men i så tilfælde får du en dødsyg spån- eller vinylplade. Kig i stedet efter noget af ældre træ. Træet har en glød, du skal lede længe efter - og betale langt mere for - hvis du skal finde noget lignede fra nyt.

Personligt er jeg begejstret for at lade tankerne vandre og spekulere over, hvilke kontakter og arbejdsopgaver der har fundet sted ved mit eget skrivebord, før jeg købte det på DBA

Pris på DBA: Fra cirka 500 kroner Pris fra ny: Fra cirka 3.000 kroner Din besparelse: 2.500 kroner

Lige nu er der 164 teak træs-skriveborde til salg på DBA. Klik her for at se dem, som du lige nu kan købe for under 400 kroner.

Tip nummer 4: Godt - og amerikansk - siddende

2.000 kroner - deromkring. Det sparer du på at købe en stol som denne, brugt
2.000 kroner - deromkring. Det sparer du på at købe en stol som denne, brugt

Her skal vi et smut til Amerika - og vi skal tilbage i tiden. Charles Ormond Eames og hans kone Bernice Alexandra "Ray" Eames var nemlig en anerkendt designduo, som formåede at skabe international succes, som stadig er gangbar den dag i dag. Der findes stole, som stadig er i produktion, og som koster over 50.000 kroner, men mindre kan også gøre det. Tag et kig på duoens kontorstole, som ikke blot er komfortable at sidde i (jeg taler af personlig erfaring, omend stolen tilhørte en tidligere arbejdsgiver), men stolene tager sig også vældig godt ud. Det er stilrent, uden at blive (for) corporate. Måtte du få en ekstra gæst på besøg, kan du altså uden problemer trække kontorstolen til bordet og give ærepladsen til gæsten.

Lige nu er der 37 kontorstole fra Eames til salg på DBA.

Pris på DBA: Fra 1.500 kroner Pris fra ny: Fra 3.500 kroner Din besparelse: 2.000 kroner - og endnu mere på lædervarianterne

Tip nummer 5: En lufthavnssofa

Den er sort, den er læder, og den er lækker. Du sparer omkring 73.000 kroner på at købe en sofa som denne på DBA
Den er sort, den er læder, og den er lækker. Du sparer omkring 73.000 kroner på at købe en sofa som denne på DBA

En af de møbler, der mister mest i værdi ved nykøb, er en sofa. Det lod jeg mig fortælle at en møbelsælger i Illums Bolighus, og han må i den grad vide, hvad han taler om.

Brugt behøver slet ikke at være tosset - og det gælder absolut en lufthavnssofa fra for eksempel Arne Jacobsen eller Wegner. Det er klassisk, stilrent og ganske skarpt, men slænger du en kulørt pude til eller lader sofaen stå foran en kulørt væg, sker der magi. Læderet kan allerede være patineret, når du handler brugt, og det skal du kun glæde dig over.

Pris på DBA for en Arne Jacobsen Lufthavssofa: Cirka 17.000 kroner Pris fra ny: Cirka 90.000 (!) Din besparelse: 73.000 kroner

Klik her for at se de lufthavns-sofaer, som lige nu er til salg på DBA.

Fælles for alle brugte bud er, at du får en række produkter, der ikke blot har levet et interessant liv før, men som angiveligt også har ramt et prisleje, som ikke falder yderligere. Med lidt held kan priserne sågar stige, hvis du passer fint på møblerne. Det vil ikke være tilfældet, hvis du handler en sofa fra ny - uanset mærke.

Et lignende fænomen, hvor brugtpriserne kan stige, og hvor du dermed kan være heldig at gøre en investering, gør sig gældende i kategorien armbåndsure. Læs artiklen om de brugte ure her.

Og når nu vi er ved det brugte, kunne du jo passende overveje, om det ikke er nu, du burde købe andre brugte ting til dit mandeliv, der gør dig endnu mere cool. Den idé kan du læse mere om i artiklen, her.

Relaterede artikler