Sådan skaber du et lille hjemmekontor - med genbrugsfund
Bolig

Sådan skaber du et lille hjemmekontor - med genbrugsfund

DBA Guide
DBA Guide

Lige meget om du er selvstændig og arbejder hjemmefra eller studerende, der bruger mange timer med bøger og computer derhjemme, hjælper det at have en plads, der er sat af til kun det. Men det er langt fra alle, der lige har et ekstra værelse, der kan bruges som kontor.

Derfor har vi her samlet et par muligheder, der gør det nemt at lave din egen, lille arbejdsplads i lige den stil, der passer til dig. Og så kan du selvfølgelig finde det hele brugt på DBA.

Billede: Diycraftyprojects.com
Billede: Diycraftyprojects.com

Rent træ

Fire trækasser og en træplade – det er alt, du skal bruge for at lave en cool og funktionel kontorplads med indbygget opbevaring. Skær træpladen til i den størrelse, du har plads til, hæft kasserne sammen, så de er stabile – og voila! Du har nu et skrivebord! Du kan selvfølgelig male kasserne og/eller pladen, hvis du hellere vil have det hvidt eller i en anden farve.

Billede: theultralinx.com
Billede: theultralinx.com

Helt enkelt

Kombinér bordbukke eller andre bordben efter din smag med en træplade og et underskab eller kommode i den samme højde som benene for at få et lille skrivebord. Har du brug for meget plads til opbevaring, så brug i stedet to kommoder som bordben, så burde både papirer, bøger, printer og bærbar computer kunne gemmes væk.

Slut af med en arkitektlampe, og du er klar til at arbejde løs i pæne omgivelser!

Find skuffeskabe her

  1. Skuffeskab, Description

    Skuffeskab, Description

    3.760,00 kr.11-03-2024
Billede: Gravityhome.tumblr.com
Billede: Gravityhome.tumblr.com

Moderne Vintage

Et klassisk skrivebord i teaktræ er virkelig smukt og kan nemt passe ind i en stue, uden at det ser rodet ud. De fleste er forholdsvis små, så de er det oplagte valg til et genbrugsskrivebord, når det er småt med pladsen. Kombiner med en cool stol og et par planter, og du er garanteret god stil.

Billede: Houseandgarden.co.uk og Bidouillesikea.com
Billede: Houseandgarden.co.uk og Bidouillesikea.com

Kontor i skabet

Er det VIRKELIG småt med plads, og har du ikke et eneste sted, du kan få plads til selv et lille skrivebord, så overvej, hvad du har i skabene… For hvis du kan ofre et par hylder, så kan du faktisk lave en fin kontorplads på den måde.

Tag de nederste hylder ud, så du har plads til dine ben, sæt en hylde i passende højde til bordplade – og sørg så for, at der er nok plads til, at din computer kan være der. Så kan du bruge resten af hylderne til tøj, og hvad du ellers har i skabene. Du kan også bruge hylderne til til din printer, mapper og bøger, så de ikke ligger fremme.

Relaterede artikler