Retro skolekort til pynt
Bolig

Retro skolekort til pynt

Trine // Lortemor.dk
Trine // Lortemor.dk

De her organiske motiver får mit retrohjerte til at flyde over med kærlighed. Jeg sad en søndag morgen og stenede på DBA, i færd med at finde ud af hvad der skulle op og hænge på de nymalede vægge.

Jeg havde allerede besluttet mig for, at den obligatoriske billede væg jeg har set så mange steder - og selv har praktiseret i årevis, ikke var det jeg ønskede mig i denne omgang.

Jeg har to motiver i stuen, som jeg tog udgangspunkt i - en gammelt Aage Sikker Hansen litografi, samt et ældre Flora Danica motiv jeg hev op af en 10 kr's kasse, engang for længe siden. Der skulle gerne være en rød tråd.

Jeg har ad flere omgange ledt efter de her gamle biologi plancher, men de er altså ikke nemme at finde. Så man kan jo godt forestille sig hvor henrykt jeg blev, da en sød pige solgte hele to stykker - ældgamle kort, i den vildeste stand.

Så med et kæmpe smil på læben, slæbte jeg de to kort med hjem, hev boremaskinen frem og fik smidt dem op på væggen. Og jeg har stort set haft smilet på læberne siden. Hold OP hvor er de bare flotte.

Elsker at de ligner hinanden, men stadig er ret forskellige.

I første omgang var det meningen at jeg kun ville købe det ene - men tænkte at hvis jeg havde begge to, så kunne jeg skifte dem ud, alt efter hvad jeg havde lyst til at kigge på :)

Men de er så fine sammen, synes jeg - og så passer de virkelig godt ind i stuen, med alle de mørke møbler i teak.

Kunne du tænke dig at finde lignende, så fat dig med tålmodighed - men brug denne søgning, det var nemlig der jeg fandt disse

Andre ting og sager, der er vist på billederne:

Verner Panton Pantella lampe - Pindestol - Blomsterkasse i teak - Diverse teaktræsmøbler

Relaterede artikler