Nybyggerne: kom indenfor i vores retrostue..
Bolig

Nybyggerne: kom indenfor i vores retrostue..

Lise & Michael
Lise & Michael

Der kommer hele tiden mere og mere i vores lille stue. Det er det fede ved at bo i et hjem med genbrug. Der kan hele tiden tilføjes lidt, og hvis pladsen er knap, så sælger vi da bare tingene igen!

På den måde kan man, uden at miste en hulens masse penge, forandre og omrokere hjemmet. Vores stue består af en blanding af arvestykker og fund fra DBA plus diverse loppemarkeder. Desuden er det spædet op med lidt DIY-projekter, som også lige gør det lidt mere personligt og unikt.

Reolsystemet

Det er et Poul Cadovius system, men du kan altså få mange forskellige udgaver i samme koncept. Det kan være smart at gå efter et konkret, da man godt kan få lidt problemer, hvis systemerne er blandet.

De mest populære systemer er PS-systemet, Poul Cadovius-systemet og Kai Kristiansen-systemet. Det er super smart med et reolsystem, både i stue, køkken og på kontor. Du kan bygge det præcis som du vil, og der findes rigtig mange fine løsninger. Vi har hylder kombineret med et par skabe og skuffer. På den måde kan vi både vise vores ting frem - men også gemme noget bag låger og skuffer.

På reolsystemet har vi en pladespiller stående. Bag lågerne kan vi gemme forstærker og irriterende stik væk. Det er smart!

En hel masse forskelligt keramik pynter på hylden. Tjek DBA’s udvalg her

Til vores pladspiller har vi disse fine højtalere fra Scandyna. Vi har købt dem brugt på DBA, og på den måde sparet en hulens masse penge. Højtaleren her er efter min mening flot og dekorativ. Med det her design, kan jeg altså godt gå med til at have højtalerne stående fremme. DBA har rigtig mange fine & små højtalere, bare se her!

På reolsystemet står forskellige fund - bla. denne retro keramik lampefod, som vi selv har skiftet ledning på. Det kan du iøvrigt finde en NEM DIY på lige her på på guiden.

Lampen over bordet er en lidt mere industriel en af slagsen. Ved at proppe lidt industrielt ind i dit hjem, kan du dæmpe den der "mormor stemning" der en gang i mellem kan føre med genbrugsfund. Du kan altså gøre det lidt mere moderne ved at tilføje lidt rå coolness i form af fede pendler.

Michael har iøvrigt før skrevet om alle vores tyske industrilamper

Vægpyntet i baggrunden er et DIY projekt, som du snildt selv kan lave. Du kan følge denne guide fra DBA Guide.

Industrielle lamper

  1. Pendel box lama industri lampe q/252-94-cr lamper, ø34

    Pendel box lama industri lampe q/252-94-cr lamper, ø34

    Hjem og have > Belysning, Pendel Box lama industri lampe Q/252-94-CR lamper, Ø34. Der sidder kroge i toppen, se billeder. Der er ikke ledning på, og de er ikke testet.

    500,00 kr.12-07-2023

Vores lænestole er så dejlige! Jeg elsker at slænge mig med benene på sofabordet og en god bog. Den blå er en Wegner GE290, som vi faktisk fandt på DBA under Nybyggerne. Det er Michaels yndlingsstol her hjemme - og vi har altså reeeeet mange stole. Den grå er et arvestykke, og vi kender ikke navnet herpå. Du kan finde mange flere fede lænestole på DBA

Den sorte lædersofa er også købt på DBA og der var faktisk en sjov historie bag. Sofaen skulle nemlig eftersigende have stået i DAD’s studie. Om det passer ved vi ikke, men historien får lov at leve videre. Vi ved ikke om der er et navn bag sofaen, men den kunne godt ligne en Børge Mogensen. Du finder lædersofaer her - og også de mere retro af slagsen

Sofabordet blev produceret af BC møbler tilbage i 60’erne, og er virkelig fint! Der findes bare rigtig mange fine sofaborde på DBA, og det kan ofte være lidt svært at vælge. Et tip er at tænke over hvilken form, der passer bedst, og på den måde kan du nemmere indskrænke din søgning.

Det var en lille rundtur i vores stue; håber du føler dig inspireret - og brug nu et par timer på at søge lækre fund på DBA.dk. ;-) Det er sådan vi har fået os så mange lækre ting!

Held og lykke med jagten. // Lise

Relaterede artikler