Her er hvad du bør vide, når du vil købe brugte designstole
Bolig

Her er hvad du bør vide, når du vil købe brugte designstole

Amalie Abildgaard
Amalie Abildgaard

Der er mange penge at spare, hvis du køber designerstole brugte. Men det kan også være svært at navigere i, hvilke du skal vælge, og hvad du skal være opmærksom på, når du køber dem second hand. Derfor har DBA Guide spurgt en vurderingsekspert til råds.

Vil du have ’Svanen’, ’Ægget’ eller en tredje designerstol til at pryde dit hjem, kan du med fordel spare penge ved at købe den brugt.

- Hvis en sælger i sin tid har købt den populære lænestol ’Ægget’ fra Arne Jacobsen for 60.000 kroner og sætter den næsten ubrugt til salg, vil man som køber kunne spare 10.000-20.000 kroner på den, siger vurderingsekspert Simon Neubert-Luckner, der prissætter indbo og antikviteter på sin hjemmeside vurderingsekspert.dk.

Omvendt har de danske møbelklassikere ifølge Simon Neubert-Luckner også den fordel, at de ikke mister den store værdi, hvis du på et senere tidspunkt ønsker at sælge dit designerkøb videre.

- Designerstole er ligesom biler; du kan stadig få en god pris for dem, når du sælger dem videre, siger Simon Neubert-Luckner.

Der er altså en økonomisk fordel ved at købe designermøblerne brugt, og derfor får du her nogle tips og tricks til, hvad du bør være opmærksom på, hvad du bør gå efter, og hvad der altid er godt at vide, når du køber brugte designermøbler på DBA.

Lige nu er der 64 Arne Jacobsens lænestole til salg på DBA i priser fra 1.200 kroner til 21.000 kroner.

Klassikere mister ikke popularitet

Hvis man vil være sikker på, at ens designermøbler ikke mister værdi, efter man har købt dem, er Simon Neubert-Luckners råd at gå efter det klassiske.

- Nye designere kan være et lotteri, mens de traditionelle møbelklassikere har banket sig så godt ind hos danskerne, at de bevarer deres popularitet, siger Simon Neubert-Luckner, der har optrådt som vurderingsekspert i flere DR-programmer - blandt andet ’Antikduellen’ og ’Hvad er det værd?’.

Af klassiske designere fremhæver Simon Neubert-Luckner flere, blandt andet Arne Jacobsen, Hans Wegner, Børge Mogensen, Poul Kjærholm og Poul Henningsen.

LÆS OGSÅ: Liste: Her er de dyreste campingvogne på DBA

Lænestolen ’Svanen’ kan du lige nu få for 12.500 kroner. Nyprisen er omkring 26.000 kroner
Lænestolen ’Svanen’ kan du lige nu få for 12.500 kroner. Nyprisen er omkring 26.000 kroner

Så meget sparer du ved at gå på DBA

I skrivende stund er der 1.640 Arne Jacobsen-stole til salg på DBA.For eksempel kan du købe fire ’Syver’-stole fra Arne Jacobsen på DBA for 6.000 kroner, mens de fra nye vil koste op til 11.000 kroner. Er du mere til ’Svanen’ fra Arne Jacobsen, kan du få den for 12.500 kroner på DBA, mens den fra ny vil koste op mod 26.000 kroner.

Dog mener vurderingseksperten Simon Neubert-Luckner, at man ikke kun skal købe møblerne for de sparede penge.

- Køb det, fordi du holder af det, og hvis eksperter siger, at det ikke er i dårlig kvalitet, siger han.

Lige nu er der 1.1640 Arne Jacobsens stole til salg på DBA i priser fra 200 kroner til 20.000 kroner.

Tre råd fra eksperten, når du vil købe designerstole

1. Undersøg betrækket Leder du efter en betrukket stol i læder eller andre materialer, er det en god idé at spørge ind til, hvorvidt betrækket er originalt. Hvis der er tale om originalbetræk fra 1960’erne i god stand, har eksperten set eksempler på, at de kan nå op på en købspris på 80.000-100.000 kroner. Er stolen ombetrukket, bør prisen være langt mindre. Hvis du ikke går op i originalbetræk, kan du med fordel købe en stol med slidt betræk og få stolen betrukket fra omkring 1.000 kroner og op efter. På den måde kan der også være penge at spare.

2. Slå stelnummeret op En hver designerstol har et stelnummer, som man nemt kan slå op på nettet. Det kan være en god idé, da det kan fortælle dig noget om, hvilket årstal stolen er fra, om den er ’sjælden’, og hvad den dengang er solgt for.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Seks tricks til at tjekke, om dit Lego er guld værd

Du kan få Arne Jacobsens ’Syver-stol’ i forskellige prisklasser på DBA. Den billigste koster 200 kroner
Du kan få Arne Jacobsens ’Syver-stol’ i forskellige prisklasser på DBA. Den billigste koster 200 kroner

3. Hent hjælp hos eksperter

Hvis du ikke ved tilstrækkeligt nok om designermøbler, er det en god idé at søge hjælp. Det er der mange, der kan hjælpe dig med. På museer er eksperter uvildige, det vil sige, at de ikke har en fortjeneste i at vurdere købene, mens på aktionshuse og aktionshjemmesider, har eksperter ofte en part i det.

Lige nu er der 462 Hans Wegner stole til salg på DBA, og du kan se dem alle her.

Kan du godt lide, når omgivelserne omkring dig er lidt ekstra og dyre? Så skulle du tage at læse om DBAs dyreste autocamper, der er til salg lige nu.

Find inspiration til, hvordan du kan få råd til dyre designmøbler i DBAs serie ’Hjælp jeg er broke’. Det seneste afsnit kan ses lige her. Selvom det er billigere at købe møbler på DBA, kan du stadig ende med at slippe en masse sedler, når du skal erhverve dig nye ting til boligen. Det er stolen i videoen herunder et godt eksempel på. I videoen kan du nemlig se den stol, der er den dyreste lige for tiden på DBA:

Du kan byde på stolen, hvis den stadig er til salg, når du læser dette, i artiklen, her.

Relaterede artikler