Guide: De tre største sofatrends lige nu
Bolig

Guide: De tre største sofatrends lige nu

DBA Guide
DBA Guide

Vi guider dig gemmen de største sofatrends lige nu, og så kan du ovenikøbet spare penge på dem - for der er mange moderne og lækre sofaer til salg på DBA. Blandt andet kan du finde Børge Mogensen, Mies van der Rohe og Hans J. Wegner.

Sofaer ligger helt i toppen, når det kommer til, hvad der bliver søgt på her på DBA. Men hvilken sofa skal du gå efter? Vi giver dig tre gode bud på de største tendenser, som du ovenikøbet kan erhverve dig på DBA med en god portion besparelse.

Trend 1: Fokus på farve

Det er farverne fra juveler som safir og smaragd, du skal kigge efter
Det er farverne fra juveler som safir og smaragd, du skal kigge efter

Det er ikke kun, når det kommer til tøj, at der i den grad sker noget med farver for tiden – også i indretningen må der gerne være godt med knald på! Du behøver selvfølgelig ikke at gå all in og skifte alt i stuen ud med pangfarver, men en sofa i en juvelfarve kan gøre en kæmpe forskel i rummet.

Søg på den farve du kunne tænke dig, under 'sofaer og sofagrupper' på DBA, så er der virkelig mange gode fund, både designerudgaver fra HAY og velholdte vintageudgaver. Prøv for eksempel pink, lilla eller grøn.

Her kan du se alle de blå sofaer, der er sat til salg på DBA.

Trend 2: En 70’er følelse

Det er både blødt og cool med en sofa i velour
Det er både blødt og cool med en sofa i velour

Det er den bløde overflade, der er i centrum på en af de ting, der virkelig ses mange steder lige nu - nemlig velour- og fløjlssofaer. Her må der igen meget gerne være lidt farve på, selvom det er de mere douchede pasteludgaver, der virkelig gør sig godt i det 70’er inspirerede materiale.

Du kan både gå efter moderne sofaer med rene linjer, dem der kunne have stået på Studio 54 i New York City eller de helt gamle med løveben og træudskæringer, hvis du vil hoppe med på trenden. Bare husk, at materialet ikke gør sig super godt til TV-dinner eller små børn, da det ikke bare lige kan tørres over med en klud!

Her kan du se, alle de veloursofaer, der lige nu er til salg på DBA.

Trend 3: Light-versionen af en sofa

Med eller uden ryglæn, de klassiske daybeds er både enkle og smukke
Med eller uden ryglæn, de klassiske daybeds er både enkle og smukke

En daybed er den helt skrabede version af en sofa, med eller uden ryglæn, og den er et cool alternativ til for eksempel studieboligen, hvor der ikke er plads til det store sofahjørne. Men også i en stor stue eller i en entre kan det smukke og enkle møbel virkelig gøre sig godt med de rene linjer og det lette udtryk.

Lige nu finder du både udgaver fra Hans J. Wegner, Mies van der Rohe og Børge Mogensen på DBA, fra kun 3.000 kroner. Er budgettet ikke til designklassikere, så er der selvfølgelig også masser af billige alternativer – kig igennem de mere end 160 annoncer med daybeds på DBA i galleriet herunder.

Find en daybed på DBA. Disse er lige nu til salg:

  1. Daybed, sko der gør dig højere

    Daybed, sko der gør dig højere

    793,00 kr.13-11-2021

Klassikeren: Den med masser af plads

Det er den store flyder, der gør hele familien glad!
Det er den store flyder, der gør hele familien glad!

Hygge med venner eller familien går aldrig af mode, så skal der være mere end bare dig i sofaen, så er den store sofa altså altid en god idé! Især hvis du også gerne vil have en pude eller to, et blødt tæppe og godt med plads til at strække benene, uden at skubbe hverken venner, kæreste eller børn ned på gulvet…

Modulsofaer er geniale til for eksempel at skabe det perfekte sofahjørne – eller til at få en sofa med lige de elementer, du har brug for. Her finder du alt fra de helt strømlinede og minimalistiske til de store flydere, så det er kun dig og din stues størrelser, der afgør, hvordan din sofa skal være.

Du kan vælge mellem mere end 100 modulsofaer på DBA, så der igen kan blive plads til alle i sofaen.

Elsker du at fylde stuen med lækre genbrugsfund, så find mere inspiration fra de største genbrugselskere. For eksempel var DBA Guide en tur hjemme hos Michaela, der har indrettet stuen med skønt genbrug. Du kan også se hendes køkken-alrum, her.

Du kan finde en masse video-guides til, hvordan du selv kan skabe møbler til stuen ud af genbrugsmaterialer eller gamle ting fra skuffen, her.

Relaterede artikler