Jeg har en dreng på 2,5 år der er vild med fart. Han elsker alt med hjul, og vores stue ligner en legestue hver eneste dag. En legestue, der er blevet overtaget af togbaner, lokomotiver og en milliard vogne.
Fra han fandt ud af at han havde ben, sørgede vi naturligvis for at have gåvogne og andre hjælpemidler, så han kunne møde verden set fra et andet perspektiv end blot siddende.
Da vi nåede til hans 2-års fødselsdag havde vi købt en løbecykel til ham, vel vidende om, at der nok ville gå et stykke tid før den kom i brug.
For et par uger siden skete det så: hans ben var pludselig lange nok, og nu spurter han af sted på den lille blå to-hjulede, som var nogen efter ham.
Hans bremsemekanisme (de små fødder, der resolut møder jorden) er helt til UG, og han lytter næsten helt efter når vi råber ’STOOOOOP!’.
Så vi er ude i noget med, at en to-årig jo ikke kan lære helt basale trafikregler at kende, vel?
Men hvilke forholdsregler tager man sig så?
Herhjemme er vi stadig ved at beslutte os for, om han skal have cykelhjelm på når vi blot kører op og ned langs fortovet hvor vi bor – om det skal blive et princip?
Han har intet imod hjelmen, og han bruger den, hvis vi cykler ned i vuggestuen.
Men hvornår er cykling leg?
......... Og hvornår er det alvor?
Giv gerne jeres besyv med for jeg synes det er vigtigt, at lære dem de helt basale regler i trafikken, men kan heller ikke undgå at tænke – er det måske lige tidligt nok at køre ’Rød mand stå, grøn mand gå til en 2-årig?
