Poolvejr - og noget om badetøj
BørnUdeliv

Poolvejr - og noget om badetøj

Louise // Mortilmernee.dk
Louise // Mortilmernee.dk

HEP HEP HEP....... Så ramte vi den officielle sommermåned, d. 2 juni står der i kalenderen, solen bager ned fra himlen. Solcremen vælter over disken i diverse supermarkeder og børnene har vandkamp i haven.

Lige nu sidder jeg under en palme i Tyrkiet. Mine tøser bader i poolen og Jesper nyder solen fra en solseng. Men inden vi skulle afsted, måtte vi lige supplere lidt op på badetøjet, det er ofte sådan noget jeg typisk kommer i tanke om i sidste øjeblik, og så er det udsolgt i butikkerne, eller simpelthen ikke sæson længere, når jeg skal købe den slags.

Er du ligesom mig, ofte lidt sent ude, eller gider måske bare ikke lige bruge 300 kr på en ny UV badedragt, som alligevel bliver bleget af sol og klor på ingen tid, så kan du altså også sagtens finde den slags på DBA. Bare alene på pigeafsnittet som jeg ledte i, der finder du i alderen 4-6 år 288 annoncer for badetøj. Så kan du søge på bikini, badedragt og UV badedragt.

De links du finder her i indlægget, er KUN i alderen 4-6 år, blot for at gøre opmærksom på, at du kan søge i alle aldre og selvfølgelig til både drenge og piger, der et ret stort udbud at finde.

Hvis ikke du lige skal syd på, men faktisk gerne vil køre en slags "badeferie" i egen have, så findes der også oceaner af "pools" på dba. Der er de klassiske små badebassiner , men du kan også finde de lidt større bassiner, her har jeg fx bare søgt på havepool. Så kommer der mange sider op, men det er faktisk fordi, at du også kan finde en del udstyr til de her pools.

Det kan være, at du allerede har et i haven, men en pumpe, en stige eller noget andet trænger til at blive skiftet. Så søger du bare efter det. Måske har en på nabogaden lige den del du står og mangler.

Hos os kører vi stadig den helt klassiske havebassin variant, men der er heller ikke så meget plads i vores have, og den er nem at pakke væk på de dage, hvor solen ikke skinner fra en skyfri himmel. Men jeg tør love Jer, hvis vi havde plads, så havde vi helt sikkert et af de der store bassiner i haven. Mine tøser ELSKER at bade, på sådan en ferie som nu, der overvejer jeg tit, om de mon i virkeligheden er født med gæller.... ha ha

Under alle omstændigheder, så er sommeren her, og sommerferien er så tæt på, at vi alle snart kan række ud efter den. Så her var lige et par fif til, hvordan du kan gå sommeren i møde.... bare en anelse mere badeklar.

RIGTIG GO SOLSKINSDAG TIL JER

Relaterede artikler