Mors dag gaveideer
Rodekassen

Mors dag gaveideer

Louise Trillingsgaard
Louise Trillingsgaard

Jeg har vist tidligere forsøgt at tale min sag for den helt personlige gave - og når det kommer til mors dag forholder mine planer sig heller ikke anderledes. Heldigvis har jeg det ikke fra fremmede - det dér med passionen for det gamle og unikke.

Derfor var det også en NEM beslutning da jeg faldt over disse gamle reklameskilte med fine fine tegninger af børn, der reklamerer for henholdsvis margarine og vaskemiddel.

Selv på bagsiden er de pæne!
Selv på bagsiden er de pæne!

Fandt desuden KVINDENS HVEM HVAD HVOR fra den årgang mor er født. Den hjælper med ALT en kvinde i årgang 1954 kunne have brug for hjælp til!

  • Kvinders beskatning
  • Teatersæsonens dansekostumer
  • Den unge piges chancer
  • A-B-C i pengesager
  • Selvgjort er velgjort
  • Den praktiske husmoder
  • Håndværker til husbehov
  • Kender De de danske stel?
  • Kan man blive slank af gymnastik?
  • Hvad slags sport egner jeg mig til?
  • Børnetøj af brugt herretøj
  • Stueplanternes pleje
  • Husholdningsregnskab
  • post- telefon- og telegramtakster

Sådan noget ved jeg også min Mor vil værdsætte og anse som sjov sjov læsning. Og jeg har da naturligvis også lige læst den den igennem inden aflevering!

Vær EKSTRA god ved din Mor i år og find en helt personlig og særlig gave!

Genbrugshilsner Louise Trillingsgaard

Relaterede artikler