Forskellige spisebordstole..
Bolig

Forskellige spisebordstole..

Louise Trillingsgaard
Louise Trillingsgaard

De har været med os længe! Rigtig længe - faktisk nærmest lige så længe der har eksisteret et "os". Vores 4 hvide Eames stole - model med Eiffel stel. Vi har altid været (næsten) enige om at 4 hvide, helt ens stole skaber lidt ro - i en ellers meget detaljeret og forholdsvis skæv indretning..

De har været med til to flytninger - og det kan naturligvis ses. Men de har gjort det godt. Men nu er det på tide at de skal ud og leve deres liv i et andet hjem. For mit (læs; vores) spisebord, skal nu være flankeret af forskellige stole. Bevares; jeg ved jeg ikke er nogen firstmover ift. denne trend - det er guiden her et skønt bevis på! Prøv fx at svinge forbi hende der er skyld i mit nye stole-behov - eller den skønne Juila, der også tidligere har skrevet om fænomenet.

Jeg kan faktisk slet ikke forstå at 4 ens stole har kunnet overleve så mange år hjemme hos os!

Louise Trillingsgaard

// Ejvind A Johansson - J67

Denne stol forelskede jeg mig straks i da jeg så den første gang hjemme hos Louise J's skønne, skønne hjem! Den er lavet for FDB og er helt unik i formerne synes jeg! Jeg er vild med den ret mørke træsort. Stolene er, som så meget andet godt fra den tid, blevet reproduceret - så derfor fik jeg også helt mundvand da jeg ENDELIG spottede en DBA annonce med hele 3 af slagsen! Jeg fik lov til at erhverve mig den ene - og jeg var så lykkelig!

/// Wannabe FDB stol

Min næste stol er ret unik! Jeg har fundet den hos en af mine udstillere til RETROGULD markedet i Århus! Det sjove ved denne stol er at sædet er en mørkere træsort end resten af stolen.. Det giver et meget unikt udtryk jeg straks forelskede mig i! Jeg er også ret vild med at den bære på hemmeligheder ift. designer osv. Men mærker betyder intet for mig (ofte snarere tværtimod!) - så længe jeg elsker designet, er alt andet fuldstændigt ligegyldigt!

Måske ikke så tydeligt, men sædet er mørkere end resten af stolen. sejt!
Måske ikke så tydeligt, men sædet er mørkere end resten af stolen. sejt!

/// Næste stole-køb ?

Jeg har faktisk ikke såååå travlt med indkøb af flere retro stole lige nu - så jeg har god tid til at "falde over de næste" - uden at skulle forcere mine køb... Lige nu har vi også juniorstolen fra IKEA til Mejse og Trip-trap stolen til Villa My, der optager plads omkring bordet.

Nu skal jeg ihvertfald have solgt mine Eames stole inde på min DBA SHOP - så hvis der er nogle, der drømmer om MINE stole, så kan i altid kigge forbi mit lille hjørne af DBA.

Mange genbrugshilsner - Louise

Relaterede artikler